BIOFOS ruster sig til højt aktivitetsniveau - ansætter teknisk direktør
Forventninger om et højt aktivitetsniveau de kommende år betyder, at BIOFOS udvider direktionen og ansætter en teknisk direktør. Det sker for at sikre et fortsat bæredygtigt vandmiljø og udnyttelse af ressourcerne i spildevandet. Den nye tekniske direktør bliver Cicilie Senderovitz.
Massive investeringer i hovedstadsområdets renseanlæg de kommende år betyder, at BIOFOS – som renser og udvinder ressourcer fra spildevandet i hovedstadsområdet – opruster organisatorisk og ansætter en teknisk direktør.
”BIOFOS skal de kommende år tage store strategiske beslutninger. Og uanset hvilke scenarier vi ser ind i, kommer BIOFOS til at gennemføre milliardinvesteringer for at sørge for, at vi også i fremtiden kan sikre et bæredygtigt vandmiljø og udvinde endnu flere ressourcer fra hovedstadsområdets spildevand end i dag. Vores nye tekniske direktør kommer til at spille en nøglerolle i forhold til at sikre, at vi træffer de rigtige strategiske beslutninger, samtidig med at vi opretholder en stabil drift,” siger administrerende direktør i BIOFOS John Buur Christiansen.
BIOFOS’ nye tekniske direktør bliver Cicilie Senderovitz, som tiltræder 1. februar 2025. Cicilie Senderovitz kommer fra en stilling som administrerende direktør i Nukissiorfiit, Grønlands forsyningsselskab, og har inden da været kontraktchef i Vestforbrænding. Hun glæder sig til at begynde som teknisk direktør i BIOFOS.
”BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed og spiller en afgørende rolle for hovedstadsområdets udvikling. Samtidig består virksomheden af dygtige og dedikerede medarbejdere, som brænder for at skabe en bæredygtig fremtid. Jeg glæder mig til at bidrage til at skabe et bæredygtigt hovedstadsområde sammen med dem,” siger Cicilie Senderovitz.
John Buur Christiansen ser frem til samarbejdet med Cicilie Senderovitz.
”Cicilie Senderovitz har den helt rigtige profil, i forhold til de opgaver BIOFOS står over for. Hun har bred erfaring fra forsyningsbranchen herunder styring af store anlægsprojekter og reinvesteringer med et strategisk perspektiv. Det er nøjagtigt de opgaver, vi står over for i BIOFOS de kommende år. Derfor er jeg glad for at få Cicilie med på holdet,” siger John Buur Christiansen.
Direktionen i BIOFOS vil efter tiltrædelsen af Cicilie Senderovitz som teknisk direktør – foruden hende – bestå af administrerende direktør John Buur Christiansen og økonomidirektør Søren Heegaard.
Nøgleord
Kontakter
Bjørk Hasager SørensenChef for Direktionssekretariat og KommunikationBIOFOS A/S
Tlf:+4554586543bhs@biofos.dkBilleder
Om Biofos A/S
BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen.
Vi udnytter ressourcerne i spildevandet til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv skoletjeneste, hvor skoleelever hvert år modtager undervisning i spildevand, miljø og bæredygtig energi.
Følg pressemeddelelser fra BIOFOS A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BIOFOS A/S
Topforsker hædres med BIOFOS Ressourcepris for banebrydende indsats28.11.2024 13:08:14 CET | Pressemeddelelse
På årets Dansk Vand Konference blev BIOFOS Ressourcepris 2024 og Inspirationsprisen uddelt til to markante profiler. Professor Per Halkjær Nielsen fra Aalborg Universitet modtog Ressourceprisen for sit banebrydende arbejde med bakterieforskning, mens Udviklingschef i Envidan Jeanette Agertved Madsen blev hyldet med Inspirationsprisen for sine imponerende bidrag til ressourcegenvinding og bæredygtig omstilling af spildevandssektoren.
Danmarks største renseanlæg er blevet klimapositiv18.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hovedstadens spildevand bliver til grøn energi i en sådan grad, at der fortrænges mere CO2 end der slippes ud fra renseanlæggene. Det betyder, Danmarks største spildevandsvirksomhed BIOFOS er blevet klimapositiv, viser halvårsopgørelsen for 2024. Borgerne i hovedstadsområdet hjælper via deres toiletbesøg dermed den grønne omstilling på vej.
BIOFOS: Nyt anlæg trykkoger slam og leverer mere grøn biogas til hovedstadens indbyggere12.9.2024 15:30:49 CEST | Pressemeddelelse
BIOFOS går en helt ny vej, ved at bruge en velkendt teknologi til andet formål, når de fredag d. 13. september indvier nyt Termisk Hydrolyse-anlæg på Renseanlæg Damhusåen ved Valbyparken i København. De vil bruge termisk hydrolyse til at producere mere biogas og gøre hovedstadsområdets næsten selvforsynende med egenproduceret biogas til bygasnettet
Rådgiver valgt til analysearbejde for fremtidig placering af renseanlæg i hovedstadsområdet17.4.2024 12:34:41 CEST | Pressemeddelelse
BIOFOS har fundet det rådgiverteam som skal udarbejde analyse for fremtidig placering af renseanlæg i hovedstadsområdet. Med Sweco i spidsen skal teamet over de næste år undersøge tre scenarier for strukturen for renseanlæg i hovedstadsområdet for at sikre rensekapaciteten frem mod 2075.
Rekord: Danmarks største renseanlæg producerede dobbelt så meget energi som de brugte i 202315.4.2024 13:12:09 CEST | Pressemeddelelse
2023 bød på et rekordår for energiproduktionen for Danmarks største spildevandsselskab BIOFOS, som på sine tre renseanlæg renser spildevandet for ca. 1,2 mio. borger i hovedstadsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum