BIOFOS: Nyt anlæg trykkoger slam og leverer mere grøn biogas til hovedstadens indbyggere

BIOFOS, som renser og udvinder ressourcer fra spildevandet i hovedstadsområdet, indvier fredag den 13. september et nyt Termisk Hydrolyse-anlæg – THP - på Renseanlæg Damhusåen ved Valbyparken. Almindelig vis bruges Thermisk Hydrolyse (THP) til at sterilisere slam, før det spredes ud på marker. BIOFOS har, som de første i Danmark, valgt at bruge THP for at øge deres biogas produktion.

Meget forenklet sagt trykkoger THP-anlægget dele af BIOFOS slam, nemlig den del, der kommer fra den biologiske renseproces. Der er ikke behov for at behandle alt slammet i THP-anlægget, når det ikke sker med henblik på at sterilisere slammet, men blot for at optimere slammet ift. at producere mere biogas.

Ved THP-processen varmes slammet op under tryk, og når trykket sænkes igen, er slammet hydrolyseret. Det betyder blandt andet, at det organiske stof i slammet bliver mere tilgængeligt for de mikroorganismer, som skal omdanne det organiske stof til biogas. Samtidg vil slammet også flyde nemmere på trods af, at det vil indeholde mere biologisk materiale. Slammets flydeevene er en vigtig egenskab, fordi slammet skal kunne bevæges rundt i rådnetankene.

Ved at blande det varme hydrolyserede slam med koldt slam, som ikke er blevet THP-behandlet, kan BIOFOS opnå en højere koncentration af organisk materiale i den flydende slammasse, de sender ind i rådnetankene. På den måde kan de håndtere mere slam i de eksisterende tanke og producere mere biogas.

”Det har en række positive effekter både i forhold til at producere mere grøn biogas til bygasnettet, men THP-anlægget vil også bidrage til øget anlægskapacitet og mindre restslam, som skal køres på lastbil gennem byen til forbrænding. Samtidig forventer vi også at spare energi til at opvarme rådnetankene, da slammet allerede vil være varmet op, når det kommer fra THP-anlægget,” fortæller John Buur Christensen, adm. direktør for BIOFOS

Hovedstadsområdets bygas skal være C0₂-neutral

BIOFOS er i gang med en stor udbygning af deres renseanlæg, hvor især rensekapaciteten på Renseanlæg Damhusåen bliver udvidet. Det nye THP- anlæg er en del af den udbygning. THP-anlægget skal sikre driftskapaciteten frem mod 2045, så Renseanlæg Damhusåen kan håndtere både befolkningstilvæksten og den hyppigere kraftige nedbør vi allerede nu oplever. Når der skal behandles mere spildevand, er det også nødvendigt med en større slamkapacitet.

”Vi har store forventninger til det nye anlæg. I første omgang skal THP-anlægget primært bruges til at øge den mængde slam, der kan komme i den enkelte rådnetank. Vores 80 år gamle rådnetanke skal renoveres og det kræver, at vi løbende kan have en tank ude af drift ad gangen, samtidig med, at vi skal opretholde fulddrift på hele renseanlægget. På længere sigt forventer vi, at projektet bidrager til, at hovedstadsområdets bygas bliver CO₂-neutral gennem vores produktion af biogas” fortæller John Buur Christensen, adm. direktør for BIOFOS

I dag producerer Renseanlæg Damhusåen ca. 2,8 mio. Nm³ og BIOFOS forventer at kunne øge produktionen med 25 – 35 %. Det betyder, at de kan sælge mere biogas til HOFOR, som bruger biogassen i deres bygas. I dag udgør biogas fra BIOFOS 60 % bygassen og den andel forventes at øges over de kommende år.

THP-anlægget er opført af det norske firma CAMBI. Ved at opføre et THP-anlæg kan man øge renseanlæggets rensekapacitet og produktionen af biogas uden at etablere flere konventionelle rådnetanke.

”Det anbefalede vi at gøre fordi THP-anlægget forbedrer det samlede energibalance samtidig med, at det reducerer det miljømæssige fodaftryk. Det kan man gøre helt uden at etablere flere konventionelle rådnetanke,” siger Per Audun Lillebø, som er administrerende direktør i Cambi.

De foreløbige resultater er lovende

BIOFOS er ved at indkøre THP-anlægget til optimal drift, og de kan allerede se positive resultater.

”Vi plejer dagligt at køre mellem 60-75 tons slam til forbrænding på vores andre anlæg. Vi har den sidste måned været nede på 45 tons slam, der skal køres væk. Det betyder, at vi lige nu har sparet en lastbilkørsel pr. dag og vi forventer at kunne reducere slammængderne yderligere” fortæller Lars Erik Hansen, produktionschef på Renseanlæg Damhusåen.

Forventningen er, at anlægget vil være fuldt indfaset i løbet af den kommende måned. Allerede i midten af oktober vil den første af fire rådnetanke tages ud af drift for at blive renoveret. Renovering af de 80 år gamle rådnetanke forventes at være færdig i 2027 og vil være den sidste del af den samlede udbygningsplan, der vil stå færdig.

Faktaboks: Om BIOFOS – Danmarks største spildevandsvirksomhed

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed, som renser brugt vand, også kaldet spildevand, for 1,2 mio. borgere i Hovedstadsområdet. Ressourcerne i spildevandet udnyttes til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv skoletjeneste, hvor skoleelever hvert år modtager undervisning i spildevand, miljø og bæredygtig energi.

BIOFOS ejes direkte eller indirekte af 15 kommuner i Hovedstadsområdet: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk.

Faktaboks: Sådan kan spildevand skabe grøn energi

I dag kommer 60 % af den bygas, som hovedstadens indbyggere bruger, fra spildevand. Når THP-anlægget er fuldt indfaset er forventningen, at den andel kan blive endnu højere.

Den grønne biogas bliver opgraderet til by- og bionaturgas, der via forsyningsnettet forsyner hovedstadsområdets indbyggere med energi på ny.

Når vi vasker op efter middagen, strømmer det beskidte vand ned i afløbet og via kloakken ud til renseanlæggene. Spildevandet gennemgår efterfølgende en række renseprocesser. Størstedelen af det materiale, der fjernes under rensningen, kaldes slam, som bl.a. består af madrester og papir. Det ender i rådnetanke, hvor bakterier omdanner en del af slammet til biogas.