Tung brancheprofil skal stå i spidsen for DI Transport
7.1.2025 12:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Det bliver nuværende adm. direktør i Banedanmark, Hakon Iversen, der fra 1. februar 2025 skal stå i spidsen for DI Transport.

Hakon Iversen kommer til at stå i spidsen for DI Transport 1. februar 2025. Han kommer med en årelang erfaring fra Slotsholmen og transportsektoren og har et unikt indblik i den brede transportpolitiske pallette til lands, vands og i luften qua flere ledende stillinger i Transportministeriet. Og senest som adm. direktør i Banedanmark, hvor han har spillet en central rolle i udviklingen og moderniseringen af Danmarks jernbaneinfrastruktur. Hans baggrund inden for både strategisk ledelse og praktisk implementering gør ham til den ideelle profil til at lede DI Transport ind i fremtiden.
- Jeg er utroligt glad for at kunne byde Hakon velkommen som ny branchedirektør i DI Transport. Han har en imponerende track record og en dyb forståelse for de udfordringer og muligheder, som transportsektoren står overfor – herunder den grønne omstilling og udviklingen af grønne brændstoffer. Jeg er overbevist om, at han vil være med til at styrke vores indsats for at skabe en mere effektiv, bæredygtig og innovativ transportsektor i Danmark, siger Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i Dansk Industri.
Også i DI Transports bestyrelse glæder man sig over ansættelsen af den nye direktør.
- Det er en dejlig start på det nye år, at Hakon har takket ja til at blive en del af holdet. Han kommer med en væsentlig erfaring, som jeg er sikker på, bliver et stort aktiv for hele transportbranchen. Han er den helt rigtige profil til at skabe synlige og mærkbare resultater for vores medlemmer og gennemføre vores strategi om at vinde på den grønne omstilling, siger Jesper Nørgaard, bestyrelsesleder i DI Transport.
Hakon Iversen selv ser frem til de nye udfordringer i sin nye stilling.
- Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af DI Transport og arbejde sammen med de mange dygtige kollegaer, aktører og virksomheder i branchen. Sammen kan vi fortsætte med at udvikle og forbedre transportsektoren til gavn for både virksomheder og samfundet som helhed, siger Hakon Iversen, og fortsætter:
- Der er nok at tage fat på fx en fair grøn omstilling af godstransportbranchen baseret på nye drivmidler og en god ladeinfrastruktur, en strategisk plan for beskyttelse af kapaciteten på de danske erhvervshavne og en konkurrencedygtig kollektiv transport. Jeg ser frem til udfordringerne, siger han.
Hakon Iversen afløser Karsten Lauritzen, der skal være adm. direktør i Danske Advokater.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
DI: Arbejdsgivere skal være opmærksomme på "larven fra helvede"7.7.2026 10:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med udendørs arbejde bør kende myndighedernes anbefalinger til værn mod hud- og luftvejsgener, hvis de arbejder i nærheden af "larven fra helvede", lyder det fra arbejdsmiljøekspert i Dansk Industri.
Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum