Får det sidste ord i forhold til sin mand – med 3 millioner kroner fra Eurojackpot
En heldig, midtjysk kvinde har endegyldigt vundet en langvarig diskussion med sin mand om, hvorvidt det kan betale sig at spille med i Eurojackpot eller ej.
Det er altid rart at få ret, når man diskuterer – og så gør det jo ikke noget, hvis der følger en ordentlig, kontant bonus med.
Den glæde oplevede en kvinde fra Midtjylland for nyligt, da hun vandt næsten 3 millioner kroner i Eurojackpot.
Kvinden fortæller, at hun af og til spiller et par rækker i Eurojackpot, og at manden hver gang, hun skal aflevere sin kupon, kommer med samme kommentar:
”Han plejer at sige, at det er spild af penge, for man vinder alligevel aldrig. Dertil svarer jeg så altid ’men nogen skal jo vinde’. Og det gjorde jeg så,” fortæller kvinden med et stort grin. Selv om hun fik ret, så fortæller hun, at det alligevel var svært for hende at overbringe den gode nyhed til manden.
”Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige til min mand. Jeg sagde: ’Jeg tror, jeg har vundet’, og så begyndte jeg bare at græde,” fortæller hun og griner igen ved mindet.
Den samlede gevinst lød på 2.899.208 kroner, og det er mange penge, synes kvinden fra det midtjyske. Så mange, faktisk, at hun slet ikke ved, hvad hun skal bruge dem på.
”Man kan ikke se på mig, at jeg har vundet så mange penge. Jeg overvejer at købe lidt nye smykker. Og måske også en bil henad vejen, men jeg er altså ikke sådan en, der bare skal ud for at bruge penge, det er jeg ikke,” forsikrer hun.
Der er dog ét sted, hvor hun ved, at hun fortsat vil bruge penge: Hos Danske Spil.
”Jajada. Jeg spiller stadigvæk Eurojackpot. Jeg har lige købt et par rækker til på fredag. Og denne gang sagde min mand ikke, at det var spild af penge. Arh, det sker nok ikke to gange, så jeg tror nu ikke, at jeg vinder, men man ved jo aldrig,” siger hun.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Influenza-ramt mand vinder 2 millioner: ”Så fik jeg det da bedre, det må jeg erkende!”30.1.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En mand fra Nordjylland fik uventet hjælp til at rejse sig fra sygelejet, da han for nyligt var ramt af en grim gang man-flu: Et af den slags telefonopkald fra Danske Spil, som man virkeligt gerne vil have.
Danske Spil udbetaler to millioner kroner til kunderne, hvis håndboldherrerne snubler mod Brasilien29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
De danske håndboldherrer er storfavoritter i VM-kvartfinalen mod Brasilien, men går det galt for Nicolaj Jacobsens tropper, så går det også galt for Danske Spil – men godt for kunderne: ”Vi forventer at udbetale to millioner kroner ved brasiliansk sejr,” vurderer oddssætter hos Danske Spil.
Danske Spil kickstarter året med syv nye millionærer26.1.2025 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdagens trækning i Lotto markerede en fantastisk start på året for syv heldige danskere, der hver især kan glæde sig over en gevinst på én million kroner. De nybagte millionærer er spredt ud over hele landet.
Havde lige lovet ungerne en skitur, hvis han vandt i Lotto: Gæt, hvad der så skete…25.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Man skal holde, hvad man lover – og det kan nogle midtjyske børn være glade for: Deres far nåede nemlig lige at give dem et højtideligt løfte, før han vandt 1.000.000 kroner i Lotto.
Vinder i Lotto og shopper møbelklassiker: ”Så kan jeg sidde i den og tænke på dagen, hvor jeg vandt en million’22.1.2025 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
En kvinde fra Frederiksberg har fundet på en smart måde at bevare millionær-følelsen, også efter at hun har brugt sin milliongevinst, som hun vandt i Det Store Jule Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum