Udvidelsen af Københavns Lufthavns Station sat i gang
6.1.2025 16:07:07 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Overborgmester Lars Weiss, Københavns Kommune, borgmester Allan S. Andersen, Tårnby Kommune, og administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt, gav mandag den 6. januar signalet til, at det vigtige arbejde på udvidelsen af Københavns Lufthavns Station kunne gå i gang.

Udvidelsen af Københavns Lufthavns Station blev formelt set sat i gang i dag af overborgmester Lars Weiss, Københavns Kommune, borgmester Allan S. Andersen, Tårnby Kommune, og administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt, der er bygherre på projektet.
Øresundsbanen med Københavns Lufthavns Station som knudepunkt er helt central for transporten af gods og mennesker mellem Danmark, det øvrige Skandinavien og Europa. Strækningen er i dag med over 6.000 tog om måneden en af de mest trafikerede jernbanestrækninger i landet, og der vil komme yderligere jernbanetrafik, når Femern Bælt-tunnelen til Tyskland åbner.
For at sikre kapaciteten på strækningen udvider Sund & Bælt derfor i de næste to år Københavns Lufthavns Station. Det omfatter blandt andet etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner og etablering af en forbindelse til de nye perroner fra lufthavnens Terminal 3.
Overborgmester Lars Weiss fremhævede i sin tale betydningen af en nemmere adgang for togrejsende til og fra Københavns Lufthavn.
"Dette er ikke alene et vigtigt projekt for København, men for hele regionen. Med udvidelsen af Københavns Lufthavns Station forbedrer vi adgangen til lufthavnen og gør det muligt for rejsende at vælge en miljørigtig og effektiv rejseform”, sagde Lars Weiss.
Øresundsbanen løber gennem Tårnby Kommune, og her hæftede borgmester Allan S. Andersen sig ved kommunens centrale placering på danmarkskortet.
”Tårnby Kommune har en unik placering som bindeleddet mellem Sverige og Danmark. Jo bedre togforbindelserne bliver, jo lettere et valg bliver det at tage toget fremfor bilen for alle rejsende. Det gør det muligt på enkel vis at komme videre ud i landet eller tage en tur til Malmö i Sverige”, sagde Allan S. Andersen.
Hos bygherren Sund & Bælt understregede administrerende direktør, Mikkel Hemmingsen, vigtigheden af projektet og sammenhængen til Europa.
“Strækningen her er ikke kun vigtig for Danmark. Den er vigtig for Europa. Den indgår i det transeuropæiske transportnet som den akse, der binder det øvrige Skandinavien sammen med Europa. Derfor er udvidelsen også et vigtigt projekt støttet af EU”, sagde Mikkel Hemmingsen.
Aarsleff A/S er entreprenør på udvidelsen af Københavns Lufthavns Station, der forventes at stå klar i slutningen af 2026.
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt26.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gult.
Informationsmøde om udførelse af første etape af Øresundsmotorvejens udvidelse11.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øresundsmotorvejen skal udvides for at forbedre fremkommeligheden på motorvejen, der i dag er præget af omfattende kø og trængselsproblemer i myldretiden. Sund & Bælt inviterer nu til informationsmøde om første etape af udvidelsen. Herunder projektets foreløbige tidsplan.
Pilen rykker op blandt Lolland-Falsters mest populære attraktioner9.3.2026 09:57:19 CET | Pressemeddelelse
Kun et år efter åbningen er det populære udsigtspunkt Pilen ved Femern Bælt-projektet strøget ind blandt de tre mest besøgte attraktioner på Lolland og Falster. Turistchef glæder sig på Lolland-Falsters vegne.
Kæmpe klodsmajor sætter fokus på truede tudser ved Femern Bælt-projektet4.3.2026 15:20:21 CET | Pressemeddelelse
ZOO og Femern Bælt-projektet opsætter et kunstværk ved udsigtspunktet Pilen i Rødbyhavn, der viser naturens skrøbelighed.
Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri3.3.2026 11:53:47 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum