Udvidelsen af Københavns Lufthavns Station sat i gang
6.1.2025 16:07:07 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Overborgmester Lars Weiss, Københavns Kommune, borgmester Allan S. Andersen, Tårnby Kommune, og administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt, gav mandag den 6. januar signalet til, at det vigtige arbejde på udvidelsen af Københavns Lufthavns Station kunne gå i gang.

Udvidelsen af Københavns Lufthavns Station blev formelt set sat i gang i dag af overborgmester Lars Weiss, Københavns Kommune, borgmester Allan S. Andersen, Tårnby Kommune, og administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt, der er bygherre på projektet.
Øresundsbanen med Københavns Lufthavns Station som knudepunkt er helt central for transporten af gods og mennesker mellem Danmark, det øvrige Skandinavien og Europa. Strækningen er i dag med over 6.000 tog om måneden en af de mest trafikerede jernbanestrækninger i landet, og der vil komme yderligere jernbanetrafik, når Femern Bælt-tunnelen til Tyskland åbner.
For at sikre kapaciteten på strækningen udvider Sund & Bælt derfor i de næste to år Københavns Lufthavns Station. Det omfatter blandt andet etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner og etablering af en forbindelse til de nye perroner fra lufthavnens Terminal 3.
Overborgmester Lars Weiss fremhævede i sin tale betydningen af en nemmere adgang for togrejsende til og fra Københavns Lufthavn.
"Dette er ikke alene et vigtigt projekt for København, men for hele regionen. Med udvidelsen af Københavns Lufthavns Station forbedrer vi adgangen til lufthavnen og gør det muligt for rejsende at vælge en miljørigtig og effektiv rejseform”, sagde Lars Weiss.
Øresundsbanen løber gennem Tårnby Kommune, og her hæftede borgmester Allan S. Andersen sig ved kommunens centrale placering på danmarkskortet.
”Tårnby Kommune har en unik placering som bindeleddet mellem Sverige og Danmark. Jo bedre togforbindelserne bliver, jo lettere et valg bliver det at tage toget fremfor bilen for alle rejsende. Det gør det muligt på enkel vis at komme videre ud i landet eller tage en tur til Malmö i Sverige”, sagde Allan S. Andersen.
Hos bygherren Sund & Bælt understregede administrerende direktør, Mikkel Hemmingsen, vigtigheden af projektet og sammenhængen til Europa.
“Strækningen her er ikke kun vigtig for Danmark. Den er vigtig for Europa. Den indgår i det transeuropæiske transportnet som den akse, der binder det øvrige Skandinavien sammen med Europa. Derfor er udvidelsen også et vigtigt projekt støttet af EU”, sagde Mikkel Hemmingsen.
Aarsleff A/S er entreprenør på udvidelsen af Københavns Lufthavns Station, der forventes at stå klar i slutningen af 2026.
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Togtrafikken får flere muskler med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station27.4.2026 13:41:38 CEST | Pressemeddelelse
To nye perroner, op til 10 tog mere i timen og direkte adgang fra lufthavnen giver flere muskler til Øresundsbanen – en nøglestrækning i jernbanekorridoren fra Skåne til Sydsjælland og videre ud i Europa.
Invitation til pressen: Sund & Bælt indvier udvidelsen af Københavns Lufthavns Station mandag den 27. april22.4.2026 09:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har fornøjelsen af at invitere pressen til indvielse af udvidelsen af Københavns Lufthavns Station med deltagelse af regionsrådsformændene fra Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland.
2025 var et travlt år for Sund & Bælt med nye opgaver og store udfordringer14.4.2026 13:44:13 CEST | Pressemeddelelse
For Sund & Bælt var 2025 præget af stærk fremgang for trafikken på både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen men også af betydelige forsinkelser i Femern Bælt-projektet. Vejafgiftsprogrammet blev lanceret som planlagt, og de første skridt til stormflodssikring af København blev taget.
Vedligehold på Storebæltsbroen skaber trafikændringer i næste uge10.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 13. til fredag den 17. april bliver der udført vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
Specialfartøj til Femern Bælt-tunnelen består sidste eksamen2.4.2026 08:58:13 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, har bestået de sidste afgørende prøver og er nu godkendt af søfartsmyndighederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum