Pressemeddelelse
Ekstra Bladet køber Feltet.dk

Pressemeddelelse
Mandag 6. januar 2025
Ekstra Bladet køber Feltet.dk
Ekstra Bladet køber Danmarks største cykelsite – Feltet.dk
Dansk cykling befinder sig lige nu i en guldalder med et hav af etablerede stjerner og store talenter, og det er Ekstra Bladets klare ambition at levere Danmarks skarpeste dækning af cykelsporten. Derfor vækker det stor glæde hos kommerciel direktør på Ekstra Bladet, Anders Borup, at det nu er lykkes at købe Danmarks største og stærkeste cykelsite, Feltet.dk.
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi længe har haft et godt øje til Feltet.dk, da de har en utrolig stærk position, og vi vil være førende på cykelområdet og sport generelt. Så jeg er utrolig stolt over at kunne byde dem velkommen i Ekstra Bladet-familien, hvor vi også har Bold og Holdet.dk. Jeg er sikker på, at Feltet.dk kommer til at skabe en stor værdi for os både redaktionelt og kommercielt,” siger Anders Borup og tilføjer:
”Vores mål er at skabe og drive stærke, digitale medier, der leverer appellerende og relevant indhold til et stort publikum. Med købet af Feltet.dk kan vi levere en bedre og bredere dækning af dansk cykelsport i samarbejde med de dygtige sportsjournalister på Ekstra Bladet, der dækker cykelsporten, til glæde for vores brugere, abonnenter og annoncører.”
Feltet.dk fortsætter med at være et selvstændigt medie under Ekstra Bladet, og de skal fortsat være førende med det bedste indhold til cykelentusiaster i Danmark. Fremover vil deres populære cykelmanagerspil blive samlet hos Holdet.dk, som Ekstra Bladet er hovedejer af.
”Vi ser et rigtig stort potentiale i Feltet.dk i kombination med Holdet.dk. Vi har planer om at lancere endnu flere cykelmanagerspil og samle det hele hos Holdet.dk, så brugerne på Feltet.dk og på Ekstra Bladet får markedets bedste cykelmanagerspil,” siger Anders Borup og fortsætter:
”Vi tror selvfølgelig også på, at vi kan videreudvikle Feltet.dk’s stærke position og forretning. Med opkøbet styrker vi Ekstra Bladets samlede rækkevidde og udbygger vores i forvejen stærke position inden for førstepartsdata, så vi kan sikre vores annoncører den bedste målretning og effekt af deres annoncering. Med opkøbene af Bold, Holdet.dk og nu Feltet.dk står Ekstra Bladet, som det største kommercielle nyhedsmedie i Danmark, stærkere digitalt end nogensinde før.”
Hos Feltet.dk deler stifter og adm. direktør for Feltet.dk, Jesper Johannesen, glæden over
at have fundet den rette ejer til sit livsværk, der blev lanceret 22. marts 2003.
”Jeg er pavestolt over, at Ekstra Bladet som Danmark største digitale medie finder det
attraktivt at købe Feltet.dk og videreføre mit livsværk. Feltet.dk startede for næsten 22 år
siden, som et hobbyprojekt, men har udviklet sig enormt igennem tiderne. Det samme
har dansk cykelsport, og det har været en fantastisk rejse,” siger Jesper Johannesen,
som fratræder ved udgangen af januar i år.
”Ekstra Bladet har endnu flere benmuskler til at løfte Feltet.dk og hele dækningen af
dansk cykelsport til et endnu højere niveau i fremtiden. Jeg er sikker på, at Ekstra Bladet
bliver en fantastisk ejer af Feltet.dk. De kan fortsætte den udvikling, som vi har haft
igennem årene, og jeg glæder mig virkelig meget til at følge det,” siger Jesper
Johannesen.
Ekstra Bladet overtager Feltet.dk omgående, og det er aftalt mellem parterne, at
købesummen ikke offentliggøres.
Kontakt
- Anders Borup, kommerciel direktør, Ekstra Bladet: 50 60 08 30
- Jesper Johannesen, adm. direktør, Feltet.dk: 51 55 89 66
Følg pressemeddelelser fra Ekstra Bladet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ekstra Bladet
Ny kommerciel direktør på Ekstra Bladet1.5.2024 11:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Anders Borup bliver ny kommerciel direktør på Ekstra Bladet
Ekstra Bladet køber Holdet.dk12.1.2024 12:00:22 CET | Pressemeddelelse
Ekstra Bladet bliver hovedejer af Danmarks største udbyder af managerspil, Holdet.dk.
Sårede EB-journalister får årets Victorpris19.1.2023 15:11:32 CET | Nyhed
Emil Filtenborg og Stefan Weichert blev skudt på klos hold, mens de dækkede krigen i Ukraine. Nu modtager de årets Victorpris for deres fremragende reportager og uforfærdede journalistik.
B.T.-journalist får Årets Victor for sms-skandale8.12.2021 15:25:36 CET | Pressemeddelelse
Der er for første gang nogensinde en brosten på vej til B.T. fra Ekstra Bladet.
EKSTRA BLADET GIVER BRUGERNE VALGET14.8.2020 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret bliver på mange måder skelsættende for danske medier. En ting er, at corona-pandemien fortsat trækker sit spor hen over Danmark, noget andet er, at det nu er på tide at leve op til de opdaterede vejledninger om data og cookies, som Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet tidligere har udsendt. Kort fortalt betyder kravene i disse vejledninger, at brugerne skal have mere magt over de data, som indsamles og bruges, når de bevæger sig rundt på nettet. Før der må sættes andet end strengt nødvendige cookies og foretages dataindsamling, skal brugerne give samtykke, og de skal have ret til at sige nej, lige så nemt som de kan sige ja. Ekstra Bladet har som det første af store danske kommercielle medier opdateret sin samtykkeløsning, så den efterlever de nye vejledninger. Det skete i første uge af august, og aktuelt siger 19 % af brugerne nej tak til cookies og data. - Vi følger vejledningerne. Vi sætter kun cookies, som er strengt nødvendige for at få ekstrabladet.dk til at fungere. Alle
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum