Lidt flere fyrværkeriulykker ved nytåret 2024/2025
Antallet af fyrværkeriskader, der blev behandlet på landets skadestuer 31. december og 1. januar, var lidt højere end ved forrige nytår. Men andelen af alvorlige skader, som krævede behandling på andre sygehusafdelinger, var noget højere end for et år siden, og en af fyrværkeriulykkerne ved dette nytår resulterede desværre i et dødsfald.
Samlet set var der 210 tilskadekomne, mens 42 af skaderne var så alvorlige, at de krævede mere behandling, end hvad der kunne udføres på skadestuerne. Ved sidste nytår var der 192 tilskadekomne og 34 alvorlige skader.
Tallene fremgår af den landsdækkende registrering af fyrværkeriulykker, som Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital foretager hvert år i de to nytårsdøgn 31. december og 1. januar. Her opgøres det bl.a. også, om de tilskadekomne har brugt beskyttelsesbriller, og det havde kun hver tredje af dem, der selv havde antændt fyrværkeriet og hver fjerde af tilskuerne.
- Udover at sørge for at holde afstand er det allervigtigste råd for at undgå alvorlige ulykker og måske livsvarige skader på grund af fyrværkeri, at man skal bruge beskyttelsesbriller. Så det er trist, at der stadig er så mange, der ikke har beskyttelsesbriller på, siger teamleder Anna Tornbo Larsson fra Sikkerhedsstyrelsen.
Hver fjerde af de tilskadekomne var børn under 15 år, mens der kun var to af de alvorlige ulykker, der ramte børnene under 15 år. Syv af de alvorlige ulykker gik ud over unge på 15-17 år, og en meget stor del af børn og unge fra 11 til 17 år havde selv antændt fyrværkeriet, som de kom til skade med.
- Der er alt for mange børn og unge, der kommer til skade og må tilbringe nytåret på et sygehus i stedet for at kunne feste og glæde sig over fyrværkeriet. Som voksne har vi et stort ansvar for at lære børn og unge, at fyrværkeri kan være farligt at omgås, hvis det ikke bliver behandlet korrekt, siger Anna Tornbo Larsson.
Sikkerhedsstyrelsen gennemfører hvert nytår informationskampagner og tilbyder undervisningsmaterialer til skoler for at øge bevidstheden om, hvordan fyrværkeri håndteres sikkert.
- Men vi skal alle bidrage til, at der sker færre fyrværkeriulykker. Det kræver en samlet indsats at få antallet af unødvendige fyrværkeriskader bragt ned, siger Anna Tornbo Larsson.
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
Færre butikker solgte alkohol og tobak på sidste skoledag til børn og unge21.5.2025 09:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med unge kontrolkøbere på sidste skoledag afslørede færre overtrædelser, end styrelsen normalt ser ved tilsyn med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige. Det var dog fortsat næsten hver femte butik, der brød loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum