Her er de nye regler, takster og afgifter for bilister i 2025
Højere brændstofafgift, et nyt blink i trafikken og byzoner kun for elbiler. Det er blot nogle af de nye ting, der venter eller kan vente bilisterne i det nye år. FDM har samlet et overblik over de nye regler og afgifter for 2025.

Det nye år byder vanen tro på forandringer for danske bilister. Nogle ændringer er allerede trådt i kraft fra 1. januar, mens andre først vil blive indført i løbet af året. Ændringerne dækker bl.a. over nye regler for dæk i vinterføre, zoner i byer uden adgang for benzin- og dieselbiler og 17-årige, som nu må køre uden ledsager. Det viser FDMs gennemgang af de nye regler og afgifter for det kommende år:
- Nulemissionszoner nu tilladt i alle danske byer
- Nyt grønt opmærksomhedsblink i trafikken
- Krav om vinteregnede dæk
- Højere afgifter på benzin og diesel
- Billigere at betale med kort og kontant på Storebæltsbroen
- 17-årige må køre uden ledsager
- 3-års-regel om fornyelse af kørekort fjernes
Mest mærkbart er, at det er blevet lidt dyrere at tanke bilen. Helt som i 2024 har brændstofafgiften nemlig allerede taget et hop. I år med 4 procent eller hvad der svarer til 23 øre pr. liter benzin. Kører man 20.000 km årligt svarer det til en merudgift på 293 kr. i 2025.
Mere komplekst er regnestykket for dieselbilister, der bliver ramt hele tre gange. I FDMs beregninger ser de frem til en samlet afgiftsstigning på 1,05 kr. pr. liter. Dog nedsættes udligningsafgiften samtidigt for at kompensere for 65 øre af stigningen.
2025 er også året, hvor kommuner nu har mulighed for at indføre afgrænsede såkaldt nul-emissionszoner, hvor der kun må køre el- og brintbiler. FDM mener, at det er en dårlig idé med forbudszonerne, da ni ud af ti personbiler endnu er benzin- eller dieselbiler.
”Vi ser med bekymring på de kommende nul-emissionszoner, som vil kunne lukke dele af byerne for et flertal af byernes egne borgerne, nemlig dem som kører i en benzin- eller dieselbil. Lægger man dertil, at zonerne miljø- og klimamæssigt er ren symbolpolitik uden mærkbare positive effekt, vil det næppe skabe forståelse for den grønne omstilling måske snarere tværtimod,” siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.
Af andre af årets forventede nye regler er det grønne blink, som bilister fra 2025 vil kunne møde i trafikken. I første omgang som et forsøg. Blinket er tænkt som et såkaldt opmærksomhedsblink, der skal hjælpe frivillige livreddere som hjerteløbere hurtigere frem i trafikken. Regeringen vil også sløjfe den såkaldte ledsagerordning, så 17-årige nu må køre alene i bilen. Dog kun mellem kl. 05.00-20.00. Baggrunden er et ønske om at øge mobiliteten for de unge.
Endelig ser det ud til, at der efter års diskussion nu bliver krav om såkaldt vinteregnede dæk i vinterføre. Kravet vil ud over vinterdæk formentlig også tillade helårsdæk, mens der vanker bødestraf, 1.000 kr. pr. dæk, for at køre på sommerdæk.
Læs mere om alle ændringerne for bilisterne i 2025 på fdm.dk
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Om FDM
FDM er med 285.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Ny platform gør det nemt at leje autocamper1.12.2025 14:55:57 CET | Pressemeddelelse
Ny platform skal gøre det nemt og overskueligt at leje autocamper i udlandet. FDM Travel står bag platformen GoCamper, som har samlet Danmarks hidtil største udvalg af autocampere i 30 lande verden over.
FDM: Luk p-selskabers adgang til data om bilejere1.12.2025 09:15:12 CET | Pressemeddelelse
Private parkeringsselskaber bruger deres særlige adgang til Motorregistret til at udskrive ny type opkrævninger og gebyrer. FDM mener ikke, at det er hensigten med adgangen og opfordrer skatteministeren til at begrænse eller helt lukke for p-selskabernes adgang til registret.
Renault og Nissan er Årets Bil i Danmark 202625.11.2025 17:37:17 CET | Pressemeddelelse
Tvillingerne Renault 5 og Nissan Micra deler titlen som Årets Bil i Danmark 2026, som de vandt foran Mercedes-Benz CLA. De to næsten identiske elbiler er værdige vindere, mener FDM.
Populær elbil er sikker som en bankboks på hjul19.11.2025 11:07:46 CET | Pressemeddelelse
Tesla demonstrerer i ny sikkerhedstest endnu en gang, at deres biler er blandt de allersikreste. Også flere andre ’dansker-biler’ imponerer med høj sikkerhed.
Så meget er bilforsikringer steget13.11.2025 08:15:16 CET | Pressemeddelelse
Prisen på bilforsikringer er de seneste år steget markant, viser ny undersøgelse, FDM har lavet. Størst er stigningen for benzinbiler, mens elbiler stadig er dyrest at forsikre. FDM forventer, at forsikringer ikke vil stige nær så meget fremover.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum