Tre nye øer får ophævet taxiloven
2.1.2025 09:01:22 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Siden 1. januar 2024 har alle ikke brofaste øer undtagen Bornholm kunne søge om undtagelse fra taxiloven, så det bliver muligt for alle at køre med passagerer mod betaling. Fra 1. januar 2025 er tre nye øer godkendt, så der totalt er 11 små øer i ordningen.
Agersø, Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven. Dermed kan enhver sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling – uden at skulle have sædeføler, taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven
- Muligheden for at blive undtaget taxiloven er blevet taget godt imod i mange øsamfund, og jeg er sikker på, at flere kommer til i det nye år. Målet er at sikre mest mulig mobilitet. Nu sætter vi endnu flere øer fri fra lovgivning til at indrette de lokale transporttilbud, de ønsker. Det glæder mig naturligvis, siger transportminister Thomas Danielsen.
Ø-taxi-ordningen trådte i kraft 1. januar 2024. Landets kommuner kan søge om undtagelse fra taxiloven på ikke bro- eller landfaste øer mindre end Bornholm. Ansøgningerne til ordningen bliver behandlet løbende, og de første øer blev undtaget per 1. juli 2024. Siden er flere kommet til, og per 1. januar 2025 er i alt 11 øer undtaget taxiloven:
- Bågø (1. juli 2024)
- Endelave (1. juli 2024)
- Hjarnø (1. juli 2024)
- Orø (1. juli 2024)
- Fur (1. oktober 2024)
- Nekselø (1. oktober 2024)
- Omø (1. oktober 2024)
- Sejerø (1. oktober 2024)
- Agersø (1. januar 2025)
- Avernakø (1. januar 2025)
- Lyø (1. januar 2025)
Links
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
DSB overtager GoCollectives togtrafik fra 1. september 202626.6.2026 09:15:30 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen sikres det, at togtrafikken opretholdes, og medarbejderne kan fortsætte i regi af DSB.
Ekstra støtte til busser20.6.2026 06:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil med en stor ekstra bevilling holde hånden under den kollektive transport, så busruter ikke bliver forringet på grund af de høje brændstofpriser.
Invitation: Ministeroverdragelse i Transportministeriet3.6.2026 10:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Transportministeriet kl. 15.30.
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum