DSB overtager GoCollectives togtrafik fra 1. september 2026
26.6.2026 09:15:30 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Med aftalen sikres det, at togtrafikken opretholdes, og medarbejderne kan fortsætte i regi af DSB.
GoCollective har meddelt By-, Land- og Transportministeriet, at selskabet ikke kan betale udgifter på ca. 100 mio. kr., der forfalder den 29. juni 2026. Selskabet er således i umiddelbart forestående risiko for konkurs, hvilket vil indebære et fuldt stop for togdriften i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen. GoCollectives økonomiske stilling er over for ministeriet bekræftet ved en uafhængig gennemgang.
By-, Land- og Transportministeriet har på den baggrund indgået en betinget aftale med GoCollective om at bringe GoCollectives kontrakt om togtrafik i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen til ophør med virkning fra den 1. september 2026. Aftalen sikrer, at GoCollective fortsætter driften i juli og august med henblik en koordineret overdragelse af togdriften til DSB den 1. september 2026.
- Med aftalen sikrer vi, at passagererne i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen ikke pludselig står uden togdrift som følge af en konkurs i GoCollective på mandag. Det ville skabe en helt kaotisk situation for de mange tusinde passagerer og alle de ansatte i GoCollective. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har fået en aftale om en kontrolleret afslutning på GoCollectives togdrift og en overdragelse til DSB, siger by-, land- og transportminister Signe Munk.
Med aftalen sikres det, at togtrafikken opretholdes, og medarbejderne kan fortsætte i regi af DSB.
- Det bliver et stort arbejde at få overdragelsen til at lykkes, og der vil blive arbejdet hårdt på at skabe det bedst mulige togtilbud. Jeg vil følge overdragelsen af togtrafikken og den efterfølgende driftsperiode nøje, siger by-, land- og transportminister Signe Munk.
Aftalen med GoCollective er sammen med et faktaark om indholdet af aftalen offentliggjort på By-, Land og Transportministeriets hjemmeside.
Links
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum