Nye asbestregler skal sikre medarbejdere og borgere mod livsfarligt asbeststøv
2.1.2025 09:00:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Ny lovgivning, der skærper kravene til arbejde med asbest, er trådt i kraft. Autorisationsordningen skal beskytte både medarbejdere og borgere mod de livsfarlige sundhedsrisici, som asbest kan udgøre.
Asbest kan være livsfarligt, hvis det ikke bliver håndteret korrekt. Derfor vedtog et enigt Folketing i foråret, at nedrivning af asbest fremover kun må foretages af autoriserede virksomheder. Det vil også betyde, at private boligejere ikke selv må nedrive for eksempel et tag med asbest.
Siden den 1. juli har 268 virksomheder opnået autorisation.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
-Asbest kan være livsfarligt. Derfor er det afgørende, at asbest bliver håndteret med den største forsigtighed. Alligevel har der den seneste tid været for mange eksempler på, at asbest er blevet håndteret dybt uforsvarligt. Værst var eksemplet fra Sønderjylland, hvor en virksomhed helt vanvittigt havde hyret børn til at nedrive asbest. Det viser tydeligt, at autorisationskravet er et vigtigt skridt i kampen mod ulovligt asbestarbejde.
Arbejdstilsynet vil fremover føre tilsyn med, at virksomheder, der nedriver asbest, har den nødvendige autorisation. Sikkerhedsstyrelsen vil desuden kontrollere, om virksomheder overholder betingelserne for autorisation, ligesom det sker på andre områder med autorisationskrav.
Overtrædelse af kravet om autorisation kan medføre bøder til virksomheder, som i udgangspunktet vil ligge på 30.000 kroner, men bødeniveauet vil være højere i grove tilfælde.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
-Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at arbejde med asbest sker med omtanke og med de rette sikkerhedsforanstaltninger. Vi gør det her for at beskytte de mange medarbejdere, der er ansat i virksomheder, som arbejder med asbest, men vi gør det også for, at færre private udsætter sig selv for det farlige asbeststøv.
Reglerne indebærer blandt andet, at virksomheder, der nedriver asbest, skal have en fagligt ansvarlig med den nødvendige uddannelse til at sikre, at reglerne overholdes. Virksomhederne skal også fremover have et kvalitetsledelsessystem, hvor de skal beskrive, hvordan de arbejder med nedrivningen af asbestholdigt materiale, og der skal også være en slutevaluering af, om arbejdet er udført efter reglerne.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Presseinvitation: Copenhagen Summit om ligestilling og kvinders og pigers rettigheder9.11.2026 11:05:50 CET | Presseinvitation
Den 16. november 2026 Copenhagen Summit on Gender Equality and Women and Girls’ Rights med deltagelse fra Kongehuset ved H.M. Dronning Mary.
Det offentlige giver det private baghjul på ligestilling i toppen6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at kvinder udgør 41,8 pct. af medlemmer i bestyrelser og 47,4 pct. af den øverste ledelse, når man ser på gennemsnittet i de offentlige institutioner. Dermed ligger det offentlige langt foran det private, når det kommer til ligestilling i topledelse og bestyrelser.
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum