Positiv ledelsesadfærd ser ud til at mindske risikoen for depression og angst

Sygemeldinger og depressive symptomer som for eksempel energiløshed, søvnbesvær og indre uro.

Behandlingskrævende depression eller angst kan have alvorlige konsekvenser for både privatlivet og ens arbejdsliv. Symptomerne er hæmmende og i nogle tilfælde invaliderende for den, der er syg.

Ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) peger på, at positiv ledelsesadfærd kan være et af de værktøjer, der kan være med til at mindske risikoen for en depression eller angstlidelse. Positiv ledelsesadfærd er for eksempel lederens engagement i medarbejderens faglige udvikling og støtte.

Forøger risiko for depression, angst og førtidspension

Studiet viser, at hvis en medarbejder rapporterer, at vedkommendes leder sjældent eller aldrig udviser positiv ledelsesadfærd, så har medarbejderen i løbet af de næste to år højere risiko for at få behandling for depression eller angst, enten ved angstdæmpende eller antidepressiv medicin eller i psykiatrien. Medarbejderen har også højere risiko for senere i livet at få førtidspension.

999 af de knap 60.000 personer, der er med i undersøgelsen, kom i løbet af perioden i behandling for depression eller angst. Hvis man sammenligner gruppen med henholdsvis lave og høje niveauer af positiv ledelse, så er der en målbar forskel. I gruppen med lave niveauer af positiv ledelse var der 14 personer, som fik behandling for depression eller angst, for hver gang, at 10 i gruppen med høje niveauer af positiv ledelse modtog behandling for depression eller angst.

- Den nye undersøgelse viser en sammenhæng mellem niveauet af positiv ledelsesadfærd, som medarbejderne oplever, og medarbejdernes risiko for blive ramt af behandlingskrævende depression eller angst, siger psykolog, ph.d. Kathrine Sørensen, der har lavet undersøgelsen som en del af sin ph.d.-afhandling på NFA.

Udbredt udfordring

Positiv ledelsesadfærd er i studiet vurderet ud fra otte handlinger. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt den nærmeste leder eller ledelse engagerer sig i medarbejderens faglige udvikling, involverer medarbejderen i tilrettelæggelsen af arbejdet, giver feedback, anerkendelse og støtte.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 59.743 personer, der ikke tidligere har fået behandling for angst eller depression enten ved medicin eller via et forløb i psykiatrien.

Forskning har tidligere vist, at fravær af positiv ledelsesadfærd kan øge risikoen for mistet arbejdsmarkedstilknytning ved eksempelvis at få førtidspension, fleksydelse eller ressourceforløb. En andet tidligere studie har vist, at depressive symptomer kan føre til, at der skæres adskillige år af tiden på arbejdsmarkedet.

Tal fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred viste i 2018, at 15,4 procent af medarbejderne på de danske arbejdspladser sjældent eller aldrig oplevede at få den hjælp og støtte, de har brug for fra deres nærmeste leder. En fjerdedel oplevede sjældent eller aldrig at få anerkendelse og påskønnelse af deres ledelse, mens næsten en tredjedel svarede, at de sjældent eller aldrig blev involveret af deres nærmeste leder i tilrettelæggelsen af eget arbejde.

Prioriter positiv ledelse på arbejdspladsen

Den nye undersøgelse kan derfor ifølge Kathrine Sørensen være en påmindelse til organisationer og virksomheder om at prioritere ledernes rolle og ressourcer i forhold til arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø.

- Studiet giver et fingerpeg mod, at hvis arbejdspladserne prioriterer arbejdet med at skabe positiv ledelsesadfærd, kan der kan være noget at hente i forhold til mistrivsel, sygdom og mentale helbredsproblemer hos medarbejderne, siger Kathrine Sørensen.

Forskere på NFA har udviklet flere værktøjer, der kan støtte lederne i blandt andet at styrke medarbejdernes indflydelse i arbejdet. Find indflydelseshjulet her. Du kan også få gode råd til at skabe trivsel på arbejdspladsen her.

Stadig få der rammes

Kathrine Sørensen understreger, at det stadigt er relativt få af dem, der går på arbejde uden at møde positiv ledelsesadfærd, der bliver syge af det.

I undersøgelsen, der inkluderer dem, der ikke har fået behandling før, er det to procent af dem, der rapporterer lave niveauer af positiv ledelse, der ender med at få brug for behandling med medicin eller i psykiatrien.

- Men omfanget kunne ifølge den nye forskning sandsynligvis være endnu mindre, hvis den positive ledelsesadfærd blev øget ude på arbejdspladserne, siger Kathrine Sørensen.

Fakta: positiv ledelsesadfærd

Positiv ledelsesadfærd dækker i undersøgelsen over otte udsagn, som medarbejdere besvarer om den nærmeste leder/ledelse:

1. Om lederen forklarer organisationens mål sådan, at medarbejderen forstår, hvad de betyder for medarbejderens arbejdsopgaver.
2. Om medarbejderen har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar.
3. Om lederen tager sig tid til at engagere sig i medarbejderens faglige udvikling.
4. Om medarbejderen involveres i tilrettelæggelsen af arbejdet.
5. Om medarbejderen får nødvendig feedback
6. Om medarbejderen anerkendes og påskønnes.
7. Om medarbejderen får hjælp og støtte.
8. Om medarbejderen kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen.
   
   

Om studiet

Sådan gjorde forskerne

Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem rapporteret niveau af positiv ledelse og nye tilfælde af indløste recepter på anti-depressiv, eller angst-dæmpende medicin, samt psykiatrisk (hospital) behandling for depression eller angst efter besvarelse af Arbejdsmiljø- og Helbredsundersøgelsen (AH). Resultaterne er baseret på de 59.743 personer, der i alt har besvaret AH, og som ikke tidligere i deres liv har fået udskrevet denne medicin eller været i behandling for angst eller depression i psykiatrien.

I de statistiske modeller har forskerne taget højde for: køn, alder, uddannelsesniveau, civilstatus (ægtefælle eller registreret partner), børn under seks år, offentlig eller privat sektor, jobtype, behandling i psykiatrien for andre psykiske sygdomme samt året for besvarelse og samplingsmetode. Forskerne har også taget højde for potentielt belastende livsbegivenheder i privatlivet som skilsmisse, dødsfald og sygdom i nærmeste familie. Og derudover potentielt belastende livsbegivenheder eller vilkår som AH-deltagerne har haft i barndommen. I en ekstra model tog forskerne yderligere højde for det selvrapporterede niveau af kliniske symptomer ved besvarelsestidspunktet.

Styrker og begrænsninger

Forskerne har ikke belæg for at konkludere, at mental sygdom skyldes dårlig ledelse (altså årsagssammenhæng) – der er kun indikationer derpå. Dette skyldes, at der stadig kan være bagvedliggende variabler, som driver sammenhængen ved at påvirke både rapporteret niveau af ledelsesadfærd og mentale helbredsproblemer.

Forskningsprojektet kan ikke konkludere noget om enkelttilfælde. Studierne er baseret på gennemsnit og kan derfor ikke fastslå, hvad der kan være udslagsgivende for den enkelte person, som er ramt af sygdom

Forskningen viser ikke noget om, hvad lederne rent faktisk gør, men kun hvad medarbejderen rapporterer. Derfor har forskerne fortolket resultaterne i lyset af dette. Tidligere forskning påviser, at medarbejdere og ledere ofte afrapporterer lederens adfærd forskelligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene part har mere ret end den anden.

Ekstern finansiering

Forskningen er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.