ZOO–direktør om nytårsaften: Dette er det værste, der kan ske
30.12.2024 10:23:46 CET | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Sådan håndterer Zoologisk Have nytårsaftens brag og larm

Nytår er lig med store brag og farverige lysglimt på himlen. Noget, der får mange husdyr hjemme i stuerne til at blive bange.
Derfor er det også oplagt at tænke, at de mange dyr, der lever i Zoologisk Have kan lide overlast og blive stressede på det store brag på den aften, der markerer årsskiftet.
Men det er faktisk ikke tilfældet, forklarer adm.dir i Zoologisk Have, Pernille Mehl.
-Dyrene er for det første vant til at bo i midt i en by med larm fra trafik osv. For det andet er de jo indenfor om aftenen i beskyttede huse, der tager den værste lyd. Så når dyrepasserne ”putter” dyrene, inden de går hjem fra arbejde, så er alt faktisk som det plejer, siger hun.
Pernille Mehl forklarer desuden, at det værste, der kan gå galt i ZOO nytårsaften, er hvis en raket flyver ind over Haven, og der går ild i et af stråtagene.
-Derfor har vi en medarbejder, der bor i ZOO, og som hvert år holder vagt oppe fra tårnet. Så selvom han selvfølgelig er lidt på arbejde, så går han da ind i det nye år med Københavns bedste udsigt, slutter direktøren og ønsker godt nytår.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
’Naturen Vakler’ står vagt ved Stevns Klint15.7.2026 09:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 8,5 meter høje installation ’Naturen Vakler’ har indtaget Boesdalsvej 14 ved Stevns Klint Experience og skal frem til oktober stå vagt ved UNESCO-verdensarven. Værket placeres som en markant samtalestarter netop dér, hvor jorden gemmer på sporene efter en af historiens største masseudryddelser.
Fra Thy til ZOO: Vild Is åbner i Zoologisk Have29.6.2026 08:50:25 CEST | Pressemeddelelse
Når gæsterne besøger Zoologisk Have København denne sommer, kan de også tage en pause med en vild ispind fra Thy. Den 25. juni åbner Vild Is i ZOO, hvor man kan købe håndlavet is baseret på danske, økologiske bær og frugt.
Dramatisk fødsel i ZOO: Årets tredje girafkalv er født22.6.2026 13:46:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en girafkalv er kommet til verden i Zoologisk Have København. Med dagens fødsel har ZOO nu taget imod tre girafkalve i år. Efter fødslen skulle kalven have hjælp, men både mor og unge har det godt nu.
Danmark vinder guld ved europæisk dyrepasserkonkurrence2.6.2026 07:16:56 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Thorvaldsen fra Zoologisk Have København og Mathias Christian Petersen fra Ree Park Safari er netop blevet kåret som europamestre i dyrepasserfaget for lærlinge. Som det eneste danske hold ved Animal Care Competition 2026 vandt de i fredags guld. Animal Care Competition er Europas største konkurrence for dyrepasserlærlinge fra erhvervsskoler i hele Europa.
Første fælles europæiske indsats går i gang: Zoologisk Have København er med til at kortlægge bestøvere20.5.2026 06:28:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra Sverige til De Kanariske Øer – og midt i København. Den første fælles europæiske overvågning af vilde bestøvere sættes i dag i gang på tværs af syv lande. Som en del af EU-projektet Zoo LIFE Pollinators skal zoologiske haver over hele Europa indsamle data om vilde bier, sommerfugle og svirrefluer for at styrke arbejdet med at beskytte bestøvere, der er under stort pres, ved at skabe levesteder for dem i byerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum