Seks forhandlere havde fyrværkeri der ikke må sælges
Siden 15. december, hvor sæsonens fyrværkerisalg startede, har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret fyrværkeriet på cirka 140 salgssteder landet over. Og resultaterne fra kontrollen viser, at langt de fleste forhandlere har godt styr på, hvilket fyrværkeri det er tilladt at sælge.

Der var i år blot seks steder, hvor der blev fundet fyrværkeri, som ikke må sælges, fordi det er fyrværkeriartikler, der tidligere er blevet kontrolleret og hvor der er stillet krav om at stoppe salget.
- Det er stadig seks steder for mange, der ikke har styr på reglerne. Men sammenlignet med sidste år, hvor vi på 26 steder fandt fyrværkeri, det ikke var lovligt at sælge, er det et positivt resultat af kontrollen i år, siger kontorchef Nicoline Zederkof Jensen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Tallene fra kontrollen i 2023 og 2024 kan ikke sammenlignes direkte, da der i 2023 blev kontrolleret lidt mere end 200 salgssteder. Da blev der 11 steder fundet fyrværkeri, hvor salget var blevet krævet stoppet. Men derudover blev der i 2023 også på 15 salgssteder fundet fyrværkeri uden den krævede CE-mærkning.
- I år er der ikke fundet noget fyrværkeri uden CE-mærkning, så det har forhandlerne fået godt styr på. Nu mangler vi blot, at de sidste også får styr på, at de ikke sætter produkter til salg, selv om salget er stoppet af sikkerhedsmæssige årsager, siger Nicoline Zederkof Jensen.
De forhandlere, der ved et tilsyn fra Sikkerhedsstyrelsen har fået besked om, at fyrværkeriartikler, især batterier, ikke må sælges, har fjernet fyrværkeriet fra salgsstederne. Efter nytår vil Sikkerhedsstyrelsens jurister vurdere, om forseelserne skal føre til politianmeldelse og bødekrav.
- Det vigtigste lige nu er, at vores tilsyn bidrager til, at der ikke bliver solgt farligt fyrværkeri til forbrugerne. Der kan alligevel være nogen, der oplever, at fyrværkeri opfører sig usikkert. Hvis det sker, vil vi i Sikkerhedsstyrelsen meget gerne have en anmeldelse. Den kan sendes via hjemmesiden Produkter.dk, siger Nicoline Zederkof Jensen.
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum