”God rådgivning er bundet op på gode relationer”
2.1.2025 06:31:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Morten Houlberg Varlen værdsætter en god og tæt relation til kunderne. Han er startet i Andelskassen for at blive en del af familien i Andelskassen i København Nord, hvor han allerede kender hele holdet.

For Morten Houlberg Varlen er det mødet med mennesket bag kunden, der driver ham i sit daglige arbejde. Morten er netop startet i Andelskassen i København efter at have arbejdet i Sparekassen Kronjyllands afdeling på Frederiksberg de sidste fem år. Tidligere har han også arbejdet 3,5 år i Sparekassen Sjælland på Østerbro og seks år i Jyske Realkredit (tidligere BRFKredit). Gennem de seneste fem år af sin karriere har Morten arbejdet som souschef og privatkundechef, men med skiftet til Andelskassen er han søgt tilbage til kunderådgiverrollen.
”Der, hvor jeg får suset helt ned i maven, er, når jeg kan mærke, jeg laver gode løsninger for kunderne. Det har altid ligget mig naturligt at gøre økonomi håndgribeligt og spiseligt uanset hvilken baggrund, man kommer med. Det skal være rart at holde møde med sin bankrådgiver, selvom man skal tale om svære ting. For det er en stor tillidserklæring at lade sig rådgive af andre om noget så vigtigt som ens økonomi,” siger Morten.
God rådgivning er bundet op på gode relationer, og det indebærer også tillid og ordentlighed. At en aftale er en aftale, der giver værdi til både kunderne og banken.
”Jeg sætter en ære i det, jeg laver, og jeg gør mit bedste for at imødekomme kundernes behov. Tingene skal gøres ordentligt gennem en åben, ærlig og tillidsfuld dialog, og her betyder en god relation meget,” fortæller Morten.
I Andelskassen i København Nord er Morten blevet en del af et kollegaskab med mennesker, han kender fra tidligere jobs. Et kollegaskab og en jobmulighed han derfor ikke kunne sige nej til.
”Da muligheden bød sig for at skifte til Andelskassen i København Nord, rørte det noget uforløst i mig, som jeg ikke kunne slippe. Det var en svær beslutning, for jeg forlader ikke noget, jeg ikke trivedes i, men jeg vælger noget nyt og spændende til, og det er lidt som at komme hjem til familien. Her er en fantastisk holdånd og stemning, og det smitter af på kunderne. De kan mærke, at Andelskassen er et godt sted at være,” slutter Morten af.
Morten bor i Herlev med sin hustru og deres søn på to år. Fritiden bruger Morten sammen med familie og gode venner. Tidligere har han spillet meget ishockey og fodbold, men i dag er Morten ofte at finde på golfbanen.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
46 år med kunderne i centrum26.5.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.
Danske Andelskassers Bank fastholder strategisk fokus i første kvartal 202621.5.2026 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank præsenterer i dag regnskabet for første kvartal 2026. Det viser et resultat før skat på 24,3 mio. kr. og en basisindtjening på 28,5 mio. kr. Et resultat, som afspejler, at banken prioriterer investeringer i eksekveringen af strategien mod 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum