Julens elpriser bliver relativt høje
Med en forventet gennemsnitspris på lidt over 1 krone uden skatter og afgifter er der udsigt til relativt høje elpriser i juledagene. Set over hele julen forventer Andel Energi en relativ stabil elpris, der kommer til at svinge mellem 70 og 141 øre per kilowatt-time fra den billigste til den dyreste time. Til sammenligning er gennemsnitsprisen for hele året 53 øre.
Julen er traditionelt den tid på året, hvor der bliver brugt allermest strøm i Danmark. Det gælder især i timen mellem kl. 16 og 17 juleaften. Hvert år er det den enkeltstående time på hele året, hvor strømforbruget er aller højest. Det forventer Andel Energi vil gentage sig igen i år.
”Det er netop den time på året, hvor rigtig mange danskere både sætter anden i ovnen og ser Disneys traditionelle juleshow i fjernsynet. Det betyder, at der bliver brugt ret meget strøm på samme tid i rigtig mange hjem. Hertil kommer, at det jo også er vinter og fyringssæson. Det presser forbruget og efterspørgslen efter el op i netop den time,” siger Jack Kristensen, der som funktionschef i Andel Energi har mange års erfaring med prisdannelser på elmarkedet.
Set over alle juledagene forudsiger Andel Energis prognoser lige nu en gennemsnits pris på cirka 107 øre per kilowatt-time. Det svarer til cirka 260 øre. inklusive alle skatter, afgifter og tariffer.
Elpriser faldt igen i 2024
Set over hele året 2024 er den gennemsnitlige elpris faldet i forhold til året før. Uden skatter, afgifter og tariffer er den gennemsnitlige elpris for i år 53 øre per kilowatt-time. I 2023 var gennemsnitsprisen 63 øre. Dermed er julens forventede elpriser noget højere end normalprisen for strøm i Danmark.
”Selvom vi på nogle dage oplever meget høje elpriser over hele Europa, så er den generelle elpris for danske elkunder faldende. Det sker betydeligt oftere, at danskerne har ekstremt lave elpriser end ekstremt høje elpriser. De lave elpriser i 2024 skyldes først og fremmest, at vi både i Danmark og rundt om i Europa producerer stadig mere sol- og vindenergi, der presser priserne nedad,” siger Jack Kristensen.
På dage med stor efterspørgsel og lav produktion af både sol- og vindenergi, stiger andelen af de dyrere energiformer som kul og atomkraft i det såkaldte energimix. Og det presser priserne opad.
”Over 60 pct. af den strøm, der blev brugt i Danmark i 2024 stammer fra enten sol- eller vindenergi. Det bidrager til, at prisen varierer i løbet af døgnet, men det er også den primære årsag til, at vi i 2024 har haft den laveste elpris i fire år,” siger Jack Kristensen.
I appen Andel Energi kan danske elkunder følge elpriserne time for time en hel uge frem. De priser, der oplyses for det kommende døgn, er de endelige priser. Mens de priser, der ligger længere ude i fremtiden kun er en prognose.
Andel Energi appen har hver måned over 300.000 unikke brugere.
Julens forventede elpriser*:
Uden skatter, afgifter og tariffer |
Inklusive skatter, afgifter og tariffer |
Tidsrum |
|
Timepriser: |
|
|
|
Laveste timepris |
70 øre |
193 øre |
25. december kl. 03 - 04 |
Højeste timepris |
141 øre |
362 øre |
26. december kl. 19 - 20 |
Travleste time |
103 øre |
250 øre |
24. december kl. 16 - 17 |
Gennemsnitspriser: |
|
|
|
24. december |
108 øre |
262 øre |
|
25. december |
102 øre |
255 øre |
|
26. december |
110 øre |
263 øre |
|
Hele julen |
107 øre |
260 øre |
*= priser er per kilowatt-time og bygger på prognoser, der kan ændre sig løbende.
Se de aktuelle priser på andelenergi.dk
Kontakter
Rasmus AvnskjoldPresseansvarlig
Tlf:60 77 90 00rba@andel.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Andel Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel Energi
Andel Energi skrotter aconto-regninger13.6.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover vil en million elkunder i Andel Energi blive afregnet månedsvis ud fra faktisk forbrug. Andel Energi har nemlig valgt at skrotte de gammeldags aconto-regninger, hvor elkunder betaler op til tre måneder forud på baggrund af forventet forbrug.
Andel Energi indgår aftale om norsk naturgas til Danmark8.12.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab Andel Energi har netop indgået aftale med norske Equinor om leverance af naturgas fra Norge til Danmark via den nyåbnede gasrørledning Baltic Pipe. Aftalen er et vigtigt element i forsyningssikkerheden til det danske energimarked.
Nu kan 1,2 mio. energi-kunder få hjælp til regningen30.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er klar til at hjælpe sine godt 1,2 millioner energikunder med at få indefrosset en del af deres energiregning. Tilmeldingen til indefrysnings-ordningen er klar og åbner digitalt, samtidig med at ordningen træder i kraft tirsdag d. 1. november.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 12:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 10:23:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.