Nyt DI-udspil gør EU til en vinderregion

EU sakker gevaldigt bagud i forhold til USA og Kina, når det kommer til produktivitet, hastighed og investeringer. Den diagnose flokkes EU’s Danmarks beslutningstagere om at bekræfte på grundlag af den katastrofale konkurrenceevne-rapport, som Mario Draghi, tidligere præsident for den europæiske centralbank (ECB), udkom med i september.

Dansk erhvervsliv venter dog fortsat på konkrete løsninger på Europas udfordringer. Den nye EU-Kommission har godt nok lovet en ny industripolitik inden for de første 100 dage. Men for at komme den i forkøbet har Dansk Industri (DI) lanceret et nyt udspil, der viser vejen til, hvordan EU kan blive en vinderregion. 

- Europa står overfor store økonomiske og geopolitiske udfordringer, som fundamentalt truer vores velstand og konkurrenceevne. Vi ser en klar tendens til, at kapitalen flyder mod USA, og europæiske virksomheder mister terræn på det globale marked. Det er på tide, at Europa står sammen og tager de nødvendige skridt for at lukke dette konkurrencegab, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

- Vi har alle muligheder for at sikre vores fremtidige velstand og konkurrencekraft i Europa, men det kræver modernisering og handlekraft nu. For ellers er konsekvensen jo ikke kun, at virksomhederne får det svært, men også at vi vil miste arbejdspladser og velstand, hvilket vil få stor betydning for alle borgere i Europa.

Hæv investeringer i forskning og udvikling
DI-udspillet peger på en række konkrete forslag til, hvordan EU får sat skub i investeringerne, bliver mere strømlinet og kommer op i tempo. Blandt andet foreslår DI, at Danmark bruger sit kommende EU-formandskab til at gennemføre  et 'Copenhagen Target', der hæver investeringerne i forskning og udvikling i EU til 4 procent af BNP inden 2035. 2/3 af midlerne skal komme fra det private erhvervsliv.

- Europa skal være førende inden for bl.a. life science, AI, kvanteteknologi og grønne og energieffektive teknologier. Det kræver en samlet indsats og investeringer på tværs af grænser, som vil styrke Europas position som en global leder inden for innovation og forskning, siger Lars Sandahl Sørensen.

Nedbring bøvl og byrder
En massiv udfordring for europæisk konkurrenceevne er mængden af kompleks og overlappende regulering. Det gør livet vanskeligt for især små og mellemstore virksomheder. I en DI-analyse peger 40 procent af danske virksomheder på, at de er nødt til at omprioritere ressourcer eller udskyde projekter som følge af administrative byrder fra national og EU-lovgivning.

- Vi har brug for bedre og mindre kompleks EU-regulering, der fremmer innovation og økonomisk vækst. Det nuværende bureaukrati kvæler mange især små og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi på, at den nye EU-Kommission som noget af det allerførste præsenterer en køreplan for, hvordan de helt konkret vil nedbringe de administrative byrder for europæiske virksomheder. EU’s borgere og virksomhederne fortjener et svar – og det haster, siger Lars Sandahl Sørensen.

Sæt fart i godkendelser
Udspillet fremhæver også behovet for at strømline godkendelsesprocesserne i EU for at fremme innovation og reducere omkostninger. Blandt andet foreslår DI en ny EU-ramme for hurtigere godkendelser af biosolutions, som kan reducere godkendelsestiden for biologiske produkter fra fem-ti år til to-tre år.

 - Vi kan ikke acceptere, at europæiske virksomheder forsinkes af langsommelige godkendelsesprocesser, når vi konkurrerer på globalt plan. Det gælder over hele linjen fra lægemidler til biologiske produkter og vedvarende energiprojekter, siger Lars Sandahl Sørensen.

Pas på med fælles gæld
Mens Lars Sandahl Sørensen overordnet er enig i de udfordringer, der blev påpeget i Mario Draghis omfattende rapport, er der dog også et punkt, der bekymrer ham. Den tidligere ECB-præsident foreslog nemlig, at EU stifter fælles gæld, hvilket Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) i begyndelsen af december tilkendegav, at hun er åben for.

- EU’s store konkurrenceevneudfordringer løser vi først og fremmest gennem omfattende reformer, mindre bureaukrati og bedre rammevilkår for erhvervslivet, som vi også peger på i vores udspil. Det er ikke noget, vi løser ved stifte fælles gæld i EU med lande, der i forvejen har virkelig høj gæld. Det lyder for mig som en dyr smutvej til at løse et stort problem, og det vil have den kedelige konsekvens, at vi sender en regning videre til næste generationer og risikerer at lette foden på reformspeederen, siger Lars Sandahl Sørensen.