Ny lægefaglig direktør til Regionshospitalet Horsens
Kim Houlind bliver ny lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens fra den 1. februar 2025.

Kim Houlind kommer fra en stilling som institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og var inden da cheflæge og professor på Karkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus. Han er uddannet læge og ph.d. fra Aarhus Universitet og har både en speciallægeuddannelse i hjerte-lungekirurgi og senere i karkirurgi. Derudover har Kim bl.a. været formand for Dansk Karkirurgisk Selskab og hovedkursusleder for det karkirurgiske speciale.
Kim er udvalgt til stillingen som lægefaglig direktør af et enigt ansættelsesudvalg i et stærkt ansøgerfelt på 14, hvoraf tre var til samtale. Om udvælgelsen siger lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland Thomas Larsen:
- Jeg glæder mig til at byde Kim Houlind velkommen, både på Regionshospitalet Horsens og som en del af Koncernledelsen i Region Midtjylland. Kim Houlind har både solid akademisk og praktisk erfaring med lægegerningen. Det passer godt ind i Regionshospitalet Horsens lange tradition for at arbejde med innovation, kvalitetsforbedringer og datadrevet og kliniknær ledelse.
Selv ser Kim Houlind tilsvarende frem til at blive en del af ledelsen her på hospitalet.
- Vi ser ind i nogle spændende år for Regionshospitalet Horsens. Forventningerne til vores sundhedsvæsen forandrer sig markant, og vi skal have fokus på at udbygge og udvikle samarbejdet med kommunerne gennem Sundhedsrådene og med de praktiserende læger. Midt i alle forandringerne skal vi fastholde og videreudvikle et godt og trygt arbejdsmiljø, som er selve fundamentet for vores evne til at yde excellent behandling og pleje til vores patienterne.
På Regionshospitalet Horsens glæder hospitalsdirektør Henning Voss og sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved sig over valget af Kim Houlind som ny kollega og ser frem til igen at blive en fuldtallig hospitalsledelse.
-Kim kommer med nogle andre kompetencer og erfaringer end dem, vi allerede besidder i hospitalsledelsen, så vi tilsammen kommer til at udgøre et stærkt trekløver. Fx har Kim en stærk forskningsprofil, siger hospitalsledelsen.
Privat bor Kim Houlind i Risskov med sin hustru, Mette, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital. De har fire børn, som ikke længere bor hjemme. Fritiden bruges med familie og venner og på at opleve naturen med travestøvler, løbesko og havkajak.
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens skal lave flere børn – og søskende31.3.2025 08:30:23 CEST | Pressemeddelelse
For at imødekomme den nye lov om gratis fertilitetshjælp til barn nummer to tager Regionshospitalet Horsens nu hul på en større udvidelse af bl.a. Fertilitetsklinikkens laboratorium. Byggearbejdet tilrettelægges, så patientbehandlingen påvirkes mindst muligt.
Ny chefsygeplejerske klar til Hjertemedicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens24.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kirsten Løth Lysdahl ansættes i stillingen som chefsygeplejerske for hospitalets nye hjertemedicinske afdeling pr. 1. april 2025.
Horsens-patienter er blevet mere tilfredse13.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens går igen frem i patienternes vurdering af deres behandlingsforløb på hospitalet. Det viser den årlige Landsdækkende Patienttilfredsheds-undersøgelse, LUP 2024.
Politikere får indblik i fleksibel vagtplanlægning - i praksis26.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akutafdelingen fortalte om deres erfaringer med fleksibel vagtplanlægning og livsfasepolitik som vejen til et mere bæredygtigt arbejdsliv.
Velkommen til vores nye lægefaglige direktør25.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kim Houlind tiltrådte 1. februar som ny lægefaglig direktør. Den første tid har han brugt på at møde medarbejdere og få indblik i organisering og arbejdsgange.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum