Juleprognose: Covid-19-smitten er stabil, mens influenza og RS-virus ventes at stige
Covid-19 er på et væsentligt lavere blus end sidste år. Til gengæld er smitten med influenza og RS-virus stigende, og Mycoplasma er også på spil.
Op til jul er smittetallene for flere luftvejsinfektioner stigende, men for covid-19 tegner der sig et andet og mere positivt billede. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut (SSI).
For selvom Covid-19 stadig er i omløb og ligger på et middel niveau, så er antallet af tilfælde cirka ti gange lavere sammenlignet med samme tid sidste år - og koncentrationen af SARS-CoV-2 i spildevandet viser ingen umiddelbare tegn på stigninger.
“Det er en glædelig udvikling, at vi i år ser et lavere niveau af covid-19 i juletiden. Samtidig giver det aktuelt sundhedsvæsenet lidt luft, når andre infektioner begynder at tage fart,” siger Bolette Søborg, som er overlæge og sektionsleder på SSI.
Middel niveau trods stigninger
I sidste uge (49) kunne SSI melde ud, at sæsonen for influenza og RS-virus officielt er i gang, og friske tal fra denne uge (50) viser nu, at antallet af smittede og indlæggelser er steget siden.
“Det er helt forventeligt, at vi ser stigninger i både influenza og RS-virus på denne tid af året og mønstrene minder om tendenser fra før pandemien. Det vil ikke være unormalt, hvis vi ser en yderligere stigning de kommende uger,” forklarer Bolette Søborg.
Influenza-smitten er steget med knap 40 procent den seneste uge, mens der er sket en fordobling for RS-virus, som primært rammer ældre og børn under to år. Begge sygdomme er dog på et middel niveau i forhold til tidligere sæsoner, og antallet af indlagte er stadig relativt lavt.
En anden sygdom, der fylder i landskabet, er Mycoplasma. Selvom antallet af tilfælde er faldende, ligger det stadig på dét, der betegnes som højt niveau. I denne uge blev der registreret over 1400 tilfælde, hvilket er et fald med 300 tilfælde i forhold til sidste uge.
Fakta:
- Influenza: 249 laboratoriebekræftede tilfælde i uge 50 (stigning fra 178 i uge 49). Middel niveau.
- RS-virus: 208 tilfælde i uge 50 (fordobling fra 103 i uge 49). Middel niveau.
- Covid-19: Stabilt antal smittede og indlagte. Middel niveau. De seneste seks uger har registreringerne ligger på mellem 250 og 300 tilfælde.
- Mycoplasma: Over 1400 tilfælde i uge 50 (fald fra over 1700 i uge 48 og 49). Stadig forhøjet niveau.
- Den samlede belastning på sundhedsvæsenet vurderes fortsat at være lav.
Kontakter
Statens Serum Instituts pressetelefon
Tlf:+45 2260 1123presse@ssi.dkOm Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Forbrugerdata skal styrke kampen mod fødevarebårne sygdomme23.12.2024 11:50:06 CET | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Statens Serum Institut (SSI) vil anvende forbrugerdata fra betalingstransaktioner og kvitteringer til at finde kilder til fødevarebårne sygdomme. Målet er færre sygdomstilfælde og en styrket fødevaresikkerhed.
Ny forskning: Gravide, der stopper med antidepressiv medicin, oplever færre helbredsproblemer hos deres nyfødte12.12.2024 15:25:37 CET | Pressemeddelelse
En ny algoritme udviklet af Statens Serum Institut (SSI) kaster lys over, hvordan antidepressiv medicin påvirker nyfødte. Resultaterne viser blandt andet, at kvinder, der stopper med antidepressiv medicin under graviditeten, har færre indlæggelser af deres nyfødte.
Sæsonen for influenza og RS-virus er nu startet11.12.2024 14:20:21 CET | Pressemeddelelse
Smitten med influenza og RS-virus er stigende, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), som forventer, at smitten vil stige i de kommende uger.
EU peger på SSI: Får nøglerolle i kampen mod bakterier fra vand og fødevarer11.12.2024 11:45:47 CET | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut skal stå i spidsen for et nyt samarbejde mellem Danmark, Holland og Italien om et såkaldt referencelaboratorium for EU. Fokus er på sygdomsfremkaldende bakterier, der kan smitte mennesker via fødevarer og vand.
Historisk lavt antal hiv-diagnoser blandt mænd, der har sex med mænd29.11.2024 13:10:50 CET | Pressemeddelelse
Antallet af hiv-diagnoser i Danmark var i 2023 på det laveste niveau siden 1990 blandt mænd, der har sex med mænd, viser nye tal fra Statens Serum Institut. Det bringer Danmark tættere på at eliminere aids som global folkesundhedstrussel inden 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum