Det er først på tirsdag og onsdag, at du må fyre af
27.12.2024 08:45:14 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Med nytåret lige om hjørnet står mange klar med fyrværkeriet, men vent lidt endnu. Den nye affyringsperiode er nemlig ændret fra tidligere år. Tidligere år startede affyringsperioden den 27. december, men i år er det først fra den 31. december.

Hvis du er til fyrværkeri, må du i år væbne dig med tålmodighed. Affyringsperioden er nemlig ændret til den 31. december til og med den 1. januar. Man skal derfor have tålmodigheden med sig et par dage endnu. Den ændrede periode er et tiltag, der prøver at tilgodese veteraner og andre, der kan opleve gener af de høje brag og lysglimt, der kommer fra fyrværkeri.
- Det kilder måske i fingrene hos nogle allerede, men det er vigtigt, at vi husker at vente til den 31. december, før vi begynder at fyre af. Hvad der er en fest for mange, kan være en svær tid for andre. Derfor minder vi alle om, at det altså ikke er fra i dag, at man må fyre af, men først fra den 31. december, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Den ændrede affyringsperiode betyder, at det som privatperson er ulovligt at fyre af inden den 31. december. Affyring uden for affyringsperioden kan medføre bødestraf.
- Det er ikke kun et ønske om, at vi tager hensyn til vores medborgere, det er også ulovligt at fyre fyrværkeri af uden for affyringsperioden. Derfor opfordrer vi endnu engang til, at man venter til den 31. december, siger Nicoline Zederkof Jensen.
Indtil du kan tage dit fyrværkeri i brug, skal det opbevares tørt og ikke for varmt. Opbevar derfor ikke dit fyrværkeri tæt på varmekilder eller elektriske apparater.
Fakta om fyrværkeri
- I Danmark er det lovligt at sælge og købe nytårsfyrværkeri fra den 15. december til og med den 31. december.
- For privatpersoner er det lovligt at fyre fyrværkeri af fra den 31. december til og med den 1. januar.
- Man skal være 18 år for at købe nytårsfyrværkeri og 15 år for at købe småt fyrværkeri i kategori F1, for eksempel knaldperler, stjernekastere og bordbomber.
- Tjek, at fyrværkeriet er lovligt. Det skal have:
1) CE-mærke
2) Brugsanvisning på dansk
3) Advarsler og anbefaling til sikkerhedsafstande.
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum