Ny lov skal få virksomheder til at skære ned på emballagen og gøre den lettere at genanvende
20.12.2024 07:00:00 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Danmark er blandt de lande, der producerer mest affald. Det vil et bredt flertal i Folketinget lave om på med en ny lov, som skal få tusindvis af virksomheder til at bruge mindre og grønnere indpakning af deres produkter.
Danmark er et af de lande i EU, der laver allermest husholdningslignende affald per borger. Halvdelen af det affald består af emballageaffald, som brugte shampooflasker, kødbakker og anden indpakning.
En stor del af emballageaffaldet bliver genanvendt, når borgerne sorterer affaldet, men de store mængder af emballage skal nedbringes, og der skal genanvendes langt mere, end der bliver gjort i dag.
Derfor skal producenter, som sender emballage ud i butikkerne, som noget nyt, til at betale for indsamlingen og behandlingen af emballagen, når det smides i skraldespanden. Det er konsekvensen af ny lov, som nu er vedtaget i Folketinget, og som følger op på den politiske aftale om udvidet producentansvar (2022), som S, V, SF, EL, DF, RV, M, K og ALT står bag.
”Emballage fylder alt, alt for meget i vores affald, og de kæmpe mængder indpakning, vi bøvler med at pakke ud, sortere og genanvende, skal nedbringes. Men den opgave kan forbrugerne og husholdningerne ikke stå alene med. Virksomhederne må tage ansvar ved at skære ned på emballagen og gøre det lettere at genanvende. Og det er formålet med denne lov, som forventes at øge genanvendelse af høj kvalitet med ca. 60.000 tons om året,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Med loven flyttes regningen for håndteringen af emballageaffald fra borgernes affaldsgebyr over til virksomhederne. Det skønnes at kunne medføre en reduktion i borgernes affaldsgebyr på ca. 500-600 kr. ekskl. moms pr. husholdning om året.
Danskerne skal fortsat sortere affald, som de plejer, og det vil fortsat være kommunerne, der indsamler emballageaffald. Men herefter skal kommunerne overdrage affaldet til virksomhederne, som sørger for, at affaldet bliver genanvendt.
Det udvidede producentansvar for emballage træder fuldt i kraft den. 1. oktober 2025.
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Miljøministeren er klar med lovforslag om sprøjteforbud9.9.2026 13:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Et lovforslag om at forbyde brug af pesticider på sårbare grundvandsdannende områder sendes nu i høring. Lovforslaget skal sætte rammerne for sprøjteforbuddet, mens forhandlingerne fortsætter.
Miljøministeren reagerer på Rigsrevisionens kritik: Ny pesticidstrategi skal styrke kontrollen7.9.2026 12:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af kontrollen med pesticider. Miljøministeren tager kritikken alvorligt og arbejder på en ny, ambitiøs pesticidstrategi, der skal styrke kontrollen med pesticider og følge konkret op på Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik.
Miljøminister: Vi skal stramme reglerne for havbrug7.9.2026 12:50:03 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljøministeriet for forvaltning af tilladelser og tilsyn af havbrug i danske farvande. Miljøminister Maria Reumert Gjerding tager kritikken meget alvorligt og arbejder på et udspil om tættere regulering.
Nu åbner puljer på samlet 130 mio. kr. til beskyttelse af drikkevand4.9.2026 11:08:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan interesserede ansøge om midler til projekter, der gavner drikkevandet, fx arealer til skov, omlægning til økologi og beskyttelse mod PFAS.
209.000 gange blev der købt fisketegn sidste år til gavn for fisk og naturen1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere indløser fisketegn, og det glæder miljøminister Maria Reumert Gjerding. For lystfiskerne er både flittige brugere af naturen og aktive medspillere i arbejdet for bedre forhold for fisk og vandnatur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum