Manglen på ingeniører vil stige med ny reform
19.12.2024 16:35:06 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Trods tiltrængte og positive justeringer på STEM-uddannelserne vil den endelige universitetsreform fortsat forværre erhvervslivets muligheder for at rekruttere ingeniører de kommende mange år.

Selvom der i slutfasen af forhandlingerne om fremtidens universitetsuddannelser, er kastet flere fornuftige redningskranse ud til STEM-uddannelserne, står det klart, at der ikke vil blive uddannet det nødvendige antal ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabelige kandidater.
Det mener formanden for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard, der frygter, at en lang række af Danmarks internationale styrkepositioner på blandt andet life-science, grønne løsninger og digitalisering, kan støde på grund, når erhvervslivet ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft.
”Der er fortsat direkte kurs mod en uddannelsesmæssig grundstødning, selvom der er justeret en smule på roret. Med en fastholdelse af sektordimensioneringen i den endelige reformtekst vil det få store konsekvenser for erhvervslivets muligheder for at skabe den yderligere innovation og vækst, som vores velfærd er afhængig af, ” siger hun.
Laura Klitgaard henviser til den seneste prognose fra IRIS Group og HBS Economics, der konkluderer, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it.
”Der er tydeligvis brug for flere med disse uddannelser - ikke færre. I en tid med store geopolitiske og klimamæssige udfordringer efterlader reformen os med ubesvarede spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke uddannes nok. Det er ærgerligt,” siger hun.
IDA’s formand vil dog gerne kvittere for, at erhvervskandidatuddannelserne er justeret, så fem procent af dem bliver 3-årige i stedet for 4-årige, hvor det første år er fuldtidsstudier, og hvor de sidste to år gennemføres på deltid i kombination med relevant erhvervsarbejde, og ikke mindst at de reserveres STEM-uddannelserne.
”Det vil uden tvivl give en større mulighed for succes, fordi de studerende bliver klædt bedre på, før de skal ud i virksomhederne. Det er især vigtigt for de internationale studerende, som kan få fodfæste i Danmark, før de skal kunne fungere som god arbejdskraft på en akademisk arbejdsplads i Danmark. Desuden er det glædeligt, at der er en tilbagefaldsmulighed til den almindelige 2-årige kandidatuddannelse, hvis de studerende på disse erhvervskandidatuddannelser mister deres job eller ikke kan finde arbejdsgiver,” siger Laura Klitgaard.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum