Bred aftale sikrer hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet
Hurtigere processer ved store nye strækninger med elnet og ligestilling af elnettet med andre offentlige infrastrukturprojekter. Det sker med en ny bred aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet, hvor man implementerer de første anbefalinger fra regeringens energikrisestab for elnet, NEKST. Aftalen betyder, at berørte borgere kan få hurtigere afklaring og mere ensarterede rettigheder.
Den grønne omstilling af Danmark er i fuld gang. Mange flere varmepumper, elbiler, grøn fjernvarme og udbygningen af vedvarende energi kræver, at der bygges 2.700 km elnet frem mod 2030, og yderligere 3-4.000 km elnet frem mod 2050, hvis vi skal kunne følge med.
Derfor har regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en bred politisk aftale, der sikrer en hurtigere udbygning af elnettet, så blandt andet vindmøller, solceller og nyt elforbrug hurtigere kan blive tilsluttet. Og så vi har et elnet, der dækker behovet, og som kan binde den grønne omstilling sammen - fra produktion til forbrug.
Det glæder klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at så mange partier tager ansvar, når det gælder den danske udbygning af elnettet nu og i årene frem.
”Med den her helt nødvendige aftale sætter vi ekstra fart i udbygningen af det danske elnet, som i dag flere steder har nået sin grænse. Vi fjerner barrierer og skaber større kapacitet til mere grøn strøm. For vi ønsker et grønnere Danmark, hvor vi erstatter olie, kul og gas med grøn strøm, og det kræver mere elnet. Nu sikrer vi en hurtigere og mere effektiv udbygning af vores elnet, så vi er klar til et samfund med flere elbiler, grønne brændstoffer og en grønnere industri. Stor tak til partierne, der er med i aftalen. Det er stærkt, at vi i fællesskab kan tage ansvarlige beslutninger, der sætter mere fart på udbygningen af elnettet, for det er afgørende for den grønne omstilling,” siger Lars Aagaard.
Implementering af NEKST-anbefalinger og fremskyndelsesområder til elinfrastruktur
Tidligere på året offentliggjorde NEKST-arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af el-nettet sine første delanbefalinger. Flere af disse anbefalinger har regeringen og aftalepartierne valgt at imødekomme med aftalen.
Læs meget mere om NEKST-arbejdsgruppen og delanbefalingerne her
Det indebærer blandt andet, at elinfrastruktur bliver sidestillet med andre infrastrukturprojekter som gas-, vej- og jernbaneinfrastruktur, når det gælder om at ensarte regler og praksis for ekspropriation. Ligeledes indeholder aftalen tiltag for styrkede borgerrettigheder - herunder at særligt berørte borgere, der skal eksproprieres, kan få ekspropriationen fremrykket, hvis de ønsker det. Samtidigfår borgere tæt ved nye elprojekter ensartet deres adgang til klagemuligheder.
”Det er ikke logisk, at det skal være sværere at få bygget en transformerstation end en motorvej. Implementeringen af NEKST-anbefalingerne vil både afkorte den tid, det tager at få udbygget vores nødvendige elnet - og give hurtigere afklaring til de særligt berørte borgere. Som det er i dag, kan de risikere at vente i årevis på en afklaring. Med aftalen kan borgerne få op til tre års hurtigere vished, når der skal bygges på deres jord. Det er super vigtigt,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
NEKST-arbejdsgruppen afleverede den 2. december deres samlede 34 anbefalinger. Regeringen vil også se på disse i den kommende tid.
Med aftalen fremskyndes desuden udbygningen af elnettet. Det sker ved at udpege de tre første såkaldte fremskyndelsesområder til elinfrastruktur.
Konkret medfører fremskyndelsesområder enklere og hurtigere tilladelsesprocesser for store udvalgte elinfrastrukturprojekter, så etableringsfasen reduceres med 1-3 år. I fremskyndelsesområderne erstattes en fuld miljøkonsekvensvurdering af en miljøproces med en strategisk miljøvurdering, som skal pege på tiltag, der skåner natur og miljø fra eventuelle konsekvenser ved udbygningen af elnettet. Desuden vil områderne blive screenet for at se, om der er brug for evt. yderligere tiltag for at sikre, at gældende natur- og miljøret bliver overholdt.
Fakta:
Opfølgning på NEKST-arbejdsgruppens delanbefalinger:
Aftalepartierne er enige om, at:
- Ligestille muligheder for ekspropriation til eltransmissionsprojekter, så de svarer til andre offentlige infrastrukturprojekter.
- Sikre hurtigere afklaring for særligt berørte borgere og ensartet klageadgang for naboer.
- Sikre hjemmel til ekspropriation til tidlig sikring af erstatningsnatur.
- Indføre opmærksomhedszoner for distributionsnettets større transformerstationer (hovedstationer).
Fremskyndelsesområder:
Fremskyndelsesområderne vil være grundlag for Energinets tre største kommende projekter for udbygning af eltransmissionsnettet. Der er tale om projekter, som går på tværs af flere kommuner og omfatter betydelige strækninger med blandt andet nye højspændingsmaster og transformatorstationer. Derudover bliver elnettet i dele eller hele områder lagt ned i jorden som kabler.
De tre første fremskyndelsesområder er:
1. Ny Netstruktur til Nordjylland
2. Ny Elnet Aarhus-Aabenraa
3. Nyt Elnet Sydsjælland, Lolland & Falster Etape 2.
For det første projekt - Ny Netstruktur til Nordjylland - har klima-, energi- og forsyningsministeren allerede den 4. november godkendt Energinets § 4-ansøgning om at igangsætte etableringen, og det forstærkede elnet forventes at være i drift i 2031.
Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på 41 72 38 05 (modtager ikke sms).
Vedhæftede filer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Mere sol og vind på land – større hensyn til både naboer og opstillere17.9.2025 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Farvel til russisk olie og gas: Mere ren europæisk energi er svaret5.9.2025 16:21:52 CEST | Pressemeddelelse
Den russiske energi skal ud, og den europæiske skal ind. Det kræver meget mere ren energi, en stærkere infrastruktur i hele Europa og et større brobygningsarbejde mellem forskellige energiformer såsom vedvarende energi og atomkraft.
Brintrøret ”Syvtallet” kan nu overgå til anlægsfasen2.9.2025 13:55:09 CEST | Pressemeddelelse
Anlægget af et brintrør fra Esbjerg til Tyskland med statslig medfinansiering har nået en afgørende milepæl. Projektet er godkendt, og næste skridt er nu Energinets kapacitetssalg.
Over en halv milliard til danskernes grønne varme29.8.2025 13:54:54 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsforslag for 2026 afsættes der penge, så danskerne kan fortsætte med at få støtte til varmepumper i deres hjem. Samtidig afsættes der også penge til mere grøn energi, blandt andet for at skabe mulighed for flere solceller på kommunale bygninger.
Presseinvitation: Energiministre stiller skarpt på Europas energiudfordringer27.8.2025 10:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere ren europæisk energiforsyning, brobygning mellem bl.a. vedvarende og nuklear energi og en robust infrastruktur, der er klar til fremtiden. Det danske formandskab samler EU’s energiministre i København for at sætte fokus på, hvordan Europa kan skrue ned for energiafhængigheden og op for produktionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum