Sådan undgår du julens værste skader

Del

Hvert år ødelægger brande, trafikuheld og indbrud juleglæden for tusindvis af danskere. Med få tiltag kan du sikre dig mod de største julekatastrofer. Få forsikringseksperternes råd til en skadefri jul her.

Hvert år ødelægger brande, trafikuheld og indbrud juleglæden for tusindvis af danskere. Få forsikringseksperternes råd til en skadefri jul.
Hvert år ødelægger brande, trafikuheld og indbrud juleglæden for tusindvis af danskere. Få forsikringseksperternes råd til en skadefri jul. Foto: iStock

Gør dit hjem uattraktivt for tyve
Med juleaften en tirsdag vælger mange at rejse allerede i weekenden og tilbringe lidt længere juleferie hos familien. Derfor anbefaler Ifs boligekspert at bruge tid på at få hjemmet til at se beboet ud, inden afrejse.

Julens indbrud topper konsekvent den 24. december. Dertil er risikoen for indbrud, ifølge Det Kriminalpræventive Råd, 3,5 gange større i villaer end lejligheder, og risikoen for endnu et indbrud inden for ét år efter er 5,5 gange en den gennemsnitlige risiko for indbrud. Derfor er der al mulig grund til at tænke præventivt.

Efterlad et hus, der signalerer, at du kan komme tilbage når som helst. Udover tændt lys er brugte kopper og glas, legetøj, tøj eller tilbudsaviser oplagte ting at lade stå eller ligge fremme. Gem værdigenstande væk, så de ikke frister en tyv, der tjekker huse ud. Det handler særligt om smykker, mindre elektronik, kontanter, men kan også være dyrt værktøj i et skur. Brug tænd/sluk ure og LED-stearin lys med timer/intervaller og lad gerne TV’et køre.

– Selvom antallet af indbrud er faldet markant de seneste år, så er tyvene derude og en nedadgående statistik må ikke få os til at slække på de gode rutiner. Lad lys være tændt, aftal med naboer at parkere deres bil ved tomme huse på vejen og fjern oplagte værdigenstande af syne, siger Ifs boligekspert, Eva Lindberg Vibe.

Sådan begrænser du brandrisiko
Brande i julen opstår især i køkkenet eller på grund af levende lys. De to største risikodage er lillejuleaften og juleaften, hvor antallet af køkkenbrande er dobbelt så højt som normalt.

Den hyppigste årsag til brand er, at maden glemmes på komfuret. I juletravlhed sker der også forbrændinger, fx varmt fedt fra flæskestegen, der rammer hænderne. Opvarmet olie eller friture i tilberedningen af fx fiskefileter eller klejner kan også skabe farlige situationer. Et brandtæppe og en brandslukker bør være inden for rækkevidde, og kan købes i alle lavprisbyggemarkeder til få penge, siger Eva Lindberg Vibe og opsummerer de vigtigste sikkerhedsråd således:

  • Forlad aldrig et rum med tændte lys uden opsyn
  • Hold levende lys væk fra gardiner, julepynt og andre letantændelige materialer
  • Sørg for, at børn og kæledyr aldrig er alene i nærheden af tændte lys
  • Tjek at din røgalarm fungerer – eller skynd dig at skrive en på ønskelisten

– Selvom levende lys skaber hygge, kan de hurtigt blive farlige. Og fordi vi generelt bruger levende lys sjældnere i dag end førhen, er sikkerhedsrådene ekstra vigtige at blive mindet om, siger boligeksperten.

Bedste råd i juletrafikken
Dagene op til jul medfører markant flere trafikuheld og parkeringsbuler end resten af december, når julehandlen skaber kaos på parkeringspladserne ved indkøbscentre. På motorvejene stiger risikoen for påkørsler ligeledes under juletrafikken.

De fleste farlige situationer opstår på grund af for høj fart, farlige overhalinger og uopmærksomhed. Husk at holde afstand og sørg for, at bilen er i orden, at tanken eller batteriet er fyldt op, og at der er påfyldt sprinklervæske. Gem nummeret til vejhjælp i telefonen, før du kører hjemmefra, lyder rådet fra Ifs motorekspert, Thomas Larsen.

Rekordmange elbiler i julen 2024
Julen bliver i år med flere elbiler på vejene end nogensinde før, og det kan betyde kø ved ladestationerne og bekymringer bag rattet, hvis strømmen er ved at slippe op. Derfor lyder rådet: Lad bilen helt op hjemmefra, kør mere energivenligt – og husk, at du sagtens kan bruge en ladestation, der ikke tilhører dit faste abonnement. Den lille ekstraudgift denne ene dag kan redde din juletur.

Spiselige farer for firbenede
Antallet af dyrlægebesøg stiger i juledagene, oftest fordi hunde har spist chokolade eller giftige planter som julestjerner. Ben fra and eller flæskesteg udgør også en risiko, da de kan splintre og skade dyrets tarme. Fjern chokolade fra hundehøjde, særligt når hunden er alene hjemme, og oplys børn om ikke at dele noget med hunden. Kontakt en dyrlæge så snart du konstaterer et problem. Husk at mange situationer kan løses med hjælp fra onlinedyrlæger i juledagene, hvor de fleste dyreklinikker holder lukket.

Nøgleord

Kontakter

Om If

If er Nordens største forsikringsselskab. Hver fjerde husstand i Norden og hver femte elbil i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. If vil være i front, når det gælder at opfylde ambitiøse klimamål på egne og vores kunders vegne, og fik i 2023 sine klimamål godkendt af organisationen Science Based Targets (SBTi). If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

Her er den vigtigste faktor, når danskerne vælger job – det er ikke lønposen30.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

En attraktiv lønpakke står højt på ønskelisten hos mange danskere, når de er på udkig efter et job. Flere faktorer er dog vigtigere end en høj løn, når danskerne skal pege på, hvad der gør en arbejdsgiver attraktiv, og højdespringeren er fleksibelt arbejde. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport udarbejdet af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. 58 procent af de 1.065 adspurgte danskere peger på fleksibelt arbejde som en faktor, der gør arbejdspladsen attraktiv. Kun 33 procent af de adspurgte danskere peger på ”høj løn”. ”Undersøgelsen understreger, at det ikke længere er nok at tilbyde høj løn og goder til sine ansatte. Som virksomhed skal man også være klar til at tilbyde fleksibilitet, hvis man vil tiltrække de dygtigste kandidater,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg i If. Kan give bagslag Fleksibelt arbejde kan blandt andet indebære, at medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemme eller uden for almindelig arbejdstid. Denne arbejdsform

If og Topdanmark: Det dækker din rejseforsikring ved hedebølge eller skovbrand25.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere sydeuropæiske lande er ramt af en hedebølge, netop som mange danskere gør sig klar til sommerferie. Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvordan er man dækket som forsikringskunde, hvis feriedestinationen rammes af ekstrem varme eller skovbrand? De senere år har særligt Sydeuropa oplevet gentagne hedebølger og naturbrande, og det har fået kunder hos If og Topdanmark til at henvende sig med spørgsmål om rejseforsikringens dækning. "Vi forstår godt, at det kan føles utrygt at rejse til et område ramt af skovbrand. Som udgangspunkt dækker afbestillingsforsikringen ikke i sådanne tilfælde. Men hvis myndigheder fraråder indrejse eller anbefaler evakuering på grund af naturkatastrofe, kan der være mulighed for dækning – forudsat at kunden har de rette dækninger,” siger Lama Chehade, skadeschef i Ifs danske forretning. Hvornår dækker afbestillingsforsikringen? Især forældre med små børn og ældre borgere har henvendt sig med et ønske om at gøre brug af afbestillingsforsikringen på grund af

Mange danskere arbejder, selvom de er syge: Kan bidrage til usund kultur16.6.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse

Hver anden dansker fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig syge. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport gennemført blandt 1.065 danskere af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. “Man bør ikke arbejde, når man er syg. Arbejde under sygdom kan både have konsekvenser for den enkelte og arbejdspladsen, og derfor er det et problem, at så mange danskere arbejder trods sygdom,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. 51 procent af de adspurgte danskere svarer i undersøgelsen, at de arbejder, selvom de er syge. 24 procent tilkendegiver, at de møder fysisk op på arbejdspladsen under sygdom, mens 12 procent arbejder hjemmefra. 15 procent svarer, at det varierer, om de møder ind på arbejdspladsen eller arbejder hjemmefra under sygdom. Kun 39 procent vælger at lade arbejdet ligge, når de er syge, mens ti procent ikke svarer på, om de fortsætter med at arbejde under sygdom. "Man risikerer at smitte sine kolleger, hvis man tager på arbejde, når man

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye