Over 12.000 offentlige ladepunkter sat op i det seneste år
19.12.2024 11:51:38 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Ladeparken vokser fortsat, og ved novembers udgang kunne de knap 350.000 danske elbiler oplades ved 28.577 offentlige punkter.

Antallet af offentlige ladepunkter i Danmark oversteg 28.500 ved udgangen af november. Det er en stigning på 12.000 punkter siden november 2023, hvor der fandtes 16.573 ladere. Dermed er den offentlige ladepark vokset med 72,4 procent det seneste år. Væksten skyldes, at ladeparken skal servicere behovet fra det voksende antal elbilejere i Danmark.
"Ladeinfrastrukturen styrkes fortsat, og det er vi rigtig tilfredse med. Hvis bilafgifterne indrettes, så de fortsat sikrer, at det er attraktivt at være elbilejer, vurderer vi, at bestanden vil stige til 1,6 millioner elbiler i 2030. Derfor er det helt afgørende, at vi har tilstrækkeligt med offentlige ladepunkter, som kan understøtte den videre omstilling af vejtransporten," siger Allan Skytte Christensen, chefkonsulent i Mobility Denmark.
Pr. 30. november 2024 var 3.891 af de offentlige ladepunkter lynladere, mens der i november 2023 var der 1.540 lynladere. Antallet af lynladepunkter er derfor steget med 152,7 procent og er dermed mere end fordoblet. Samtidig lå antallet af elbiler i Danmark på 349.703 ved udgangen af november, og derfor var der 89,9 elbiler om hvert lynladepunkt og 12,2 elbiler pr. offentligt ladepunkt. Der er stadig mange elbiler om hvert ladepunkt, men udover en fortsat udbygning af ladeinfrastrukturen skal der også bedre konkurrencevilkår til på lademarkedet. Større konkurrence ville medvirke til at åbne markedet og sænke priserne for forbrugerne.
"Der er brug for langt mere konkurrenceprægede vilkår på lademarkedet. Bundlede ladeprodukter lægger op til, at forbrugerne knytter sig til en enkelt udbyder både hjemme og ude, og dermed ikke orienterer sig efter tilgængelighed og pris ved opladning i det offentlige rum. Derfor opleves udbuddet af offentlige ladestandere som langt mere begrænset end det i virkeligheden er. Hvis markedet i større grad "åbnes" for forbrugerne, vil det bidrage til at lette presset ved ladestanderne i perioder med meget trafik, fx i juletiden. Mobility Denmark foreslår derfor et midlertidigt forbud mod bundling," siger Allan Skytte Christensenm chefkonsulent i Mobility Denmark.
Et midlertidigt forbud mod bundling af ude- og hjemmeladningsløsninger er et af Konkurrencerådets syv anbefalinger til bedre konkurrence, som Mobility Denmark støtter. En bundle "lukker" det offentlige lademarked, fordi forbrugerne leder efter én bestemt udbyder i stedet for at orientere sig blandt operatører. Dermed påvirkes priserne på opladning ikke af en åben konkurrence. Forbuddet vil bidrage til, at forbrugerne i større grad søger den bedste pris blandt flere udbydere og derfor også skabe større konkurrence mellem ladeoperatørerne. Du kan læse mere om Mobility Denmarks forslag til fri og retfærdig opladning her.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om antallet af ladestandere i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk og Zapup.eu Chargex Analytics.

Nøgleord
Kontakter
Allan Skytte ChristensenChefkonsulentMobility Denmark
Tlf:28409844asc@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Mobility Denmark, bilstatistik.dk, Zapup.eu Chargex Analytics
Begrebsdefinition
Ladepunkter defineres her som udtag til ladekabler. Det vil sige, at en ladestander godt kan have flere ladepunkter.
Pressefoto
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Forlig i sag om krænkende brug af bilmærkers logoer16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union har på vegne af en række medlemmer indgået forlig i sager om krænkende brug af flere bilmærkers logoer på forhandlernes hjemmeside i forbindelse med salg af brugte biler.
Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne14.9.2026 12:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum