Dansk Fjernvarme: Folketinget baner vejen for CO2-fangst med ny lovgivning
Folketinget har netop vedtaget en ny lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, der er helt central for etableringen af CO2-fangst på affaldsenergianlæg og biomasseanlæg i fjernvarmesektoren. Med de langsigtede rammevilkår på plads kan sektoren for alvor komme i arbejdstøjet.

Som en tidlig julegave til forsyningssektoren har Folketinget nu vedtaget en ny lov, der skaber klare rammer for CO2-fangst. Loven bringer rammevilkår med sig, der længe har været efterspurgt af branchen og som er afgørende for, at særligt kommunalt ejede forsyningsselskaber kan investere i CO2-fangst og derigennem bidrage med store CO2-reduktioner til vores fælles kamp mod klimaforandringerne.
- Med lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren bliver det fra næste år muligt for både kommunale og private selskaber at etablere CO2-fangst som en del af deres el- og varmeproduktionsvirksomhed, ligesom kommuner får mulighed for at indskyde kapital og stille garanti for investeringer i CO2-fangst. Det er alt sammen nødvendigt for, at de store investeringer kan lade sig gøre, siger Jannick Hauschildt Buhl, områdechef for CCUS og PtX i Dansk Fjernvarme.
Foruden rammevilkår for organisering af CO2-fangstaktiviteter og kommuners muligheder for at bidrage til finansieringen, så skabes der nu også mulighed for, at selskaberne kan bruge værdien af de sparede CO2-kvoter og CO2-afgifter til finansiering af CCS, ligesom kommunale selskaber får mulighed for at sælge klimakreditter fra lagring af biogen CO2 samt for at sælge CO2 til eksempelvis produktion af grønne brændsler i PtX-anlæg.
- Helt grundlæggende gør loven det således muligt for selskaber i forsyningssektoren at etablere CO2-fangst, men den bidrager i høj grad også til at ligestille kommunale og private selskaber i konkurrencen om statens CCS-midler. Det skal være med til at sikre, at konkurrencen foregår og afgøres på det rette grundlag.
Mere end halvdelen af det samlede danske CO2-fangstpotentiale findes på anlæg i fjernvarmesektoren, og den nye lov er således helt afgørende, hvis potentialet skal bringes i spil.
Nøgleord
Kontakter
Områdechef, Jannick Hauschildt Buhl, tlf. +45 28693606 el. jhb@danskfjernvarme.dk
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Links
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der leverer 99,9 procent af fjernvarmen i Danmark og forsyner omkring 68 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Dansk Fjernvarmes medlemmer er desuden affaldsenergianlæg og kraftvarmeværker, der står for den samlede danske termiske elproduktion.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Fjernvarmen holder hånden under naturgasudfasningen11.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tallene taler deres tydelige sprog. Det er fjernvarmen, som skrotter naturgasfyrene i Danmark, og det er fjernvarmen, der holder hånden under en stabil udfasning af naturgassen i private boliger. Det viser en status fra Evida, som har opgjort tal for naturgasudfasning.
Nu skal udbygning med grøn strøm igen på skinner31.1.2025 11:26:52 CET | Pressemeddelelse
Hos Dansk Fjernvarme er man meget tilfreds med, at der nu igen kommer tempo på udbygningen af grøn strøm. Fjernvarmeselskaberne investerer massivt i elektrificering disse år. Det er store eldrevne varmepumper og elkedler, som branchen forventer vil kunne blive drevet af grøn strøm.
Vejen til grøn og billigere fjernvarme er endelig banet17.1.2025 09:26:33 CET | Pressemeddelelse
Udskældte regler, der begrænser effektiv brug af overskudsvarme, bliver med ny politisk aftale nu kasseret. Det skaber stor begejstring i energisektoren, der ser frem til at kunne levere mere grøn og billigere varme til fjernvarmekunderne.
Positivt at Skatteministeriet fjerner CO₂-afgift ved CCS9.12.2024 12:07:15 CET | Pressemeddelelse
Når man ikke udleder CO₂, så skal man ikke betale CO₂-afgift. Så simpelt kan og bør det siges. Det sikres nu med skatteministerens underskrift på en bekendtgørelse, der gennemfører en såkaldt aftaleordning, hvorigennem virksomheder, der etablerer anlæg til CO₂-fangst og lagring kan få tilbagebetalt CO₂-afgiften for den del af udslippet, som de indfanger.
CO2-fangst er nødvendig for at nå klimamål29.11.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme støtter anbefalinger fra Klimarådet om, at CO2-fangst er en nødvendighed for at sikre, at det danske samfund kommer i mål med sine klimamål frem mod 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum