SMVdanmark jubler: Alle erhvervsdrivende får ret til en erhvervskonto fra 1. januar 2025
19.12.2024 11:22:34 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en lov, der giver erhvervsdrivende ret til at få en konto i banken. En kæmpe sejr for iværksætteriet i Danmark, når iværksættere nu kan bruge tiden på at udvikle deres virksomhed i stedet for at bruge den på at kæmpe for at få en bankkonto, lyder det fra SMVdanmark.

Det sker ikke så tit, at erhvervsdrivende i Danmark får helt nye rettigheder. Det er dog, hvad der er sket i dag. Fra 1. januar får alle erhvervsdrivende således ret til at få en konto i banken, ligesom privatpersoner har haft i årevis. Det har et flertal i Folketinget i dag stemt endeligt igennem.
SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, har i årevis kæmpet for denne rettighed. Mange iværksættere bruger nemlig i dag måneder på at få en basal indlånskonto. Det forsinker mange iværksættere i deres udvikling, og nogle må helt opgive at drive virksomhed. I 2021 gennemførte SMVdanmark en analyse, der viste, at mere end hver 10. Iværksætter har kæmpet med at få en erhvervskonto. Der bliver stiftet godt 30.000 nye virksomheder hvert år.
”Mange iværksættere har oplevet store udfordringer med at få en basal bankkonto, som de kan sætte deres indtjening ind på. Nu kan de i stedet bruge tiden på rent faktisk at skabe indtjeningen. Det er virkelig positivt og en stor sejr for iværksætteriet i Danmark,” siger Kasper Munk Rasmussen, ansvarlig for iværksætterpolitik i SMVdanmark.
Han fortsætter:
”En erhvervskonto er lige så vigtig for den selvstændige som el, vand og internet. Du kan ikke drive virksomhed uden. Så derfor skal der lyde en stor tak til de politikere, herunder erhvervsminister Morten Bødskov, der har lyttet til iværksætterne og sikret, at det bliver lettere at drive virksomhed. Det vil på sigt betyde mere vækst og udvikling i Danmark,” siger Kasper Munk Rasmussen.
SMVdanmark ser især frem til, at banker ikke længere kan stille krav om, at erhvervsdrivende flytter hele deres bankengagement inklusive privatøkonomi til en bank for at få en erhvervskonto, og at banker ikke kan stille ublu og ikke-relevante krav til de erhvervsdrivende. Der er således stor tilfredshed med den beskyttelse, som loven ifølge SMVdanmark giver selvstændige erhvervsdrivende:
”Djævlen ligger i detaljen, og jeg er lykkelig over, at SMV’ernes stemme er blevet hørt, så vi faktisk får en lov, der effektivt vil gøre en forskel. Blandt andet indebærer loven, at banker fremover skal give et svar senest 10 dage efter de har modtaget en ansøgning og relevant dokumentation. I dag er der intet loft, og mange venter derfor i månedsvis. Der bliver også sat et loft over prisen, så bankerne ikke kan bruge prisen til at holde erhvervskunder ude. Og så er jeg rigtig glad for, at bankerne fremover skal give et skriftligt svar, og kun må bruge saglige grunde til at sige nej,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Han og SMVdanmark vil følge nøje med i, om loven får den nødvendige effekt.
”Vi kommer til at være vagthunden i forhold til de mindre erhvervsdrivende. Hvis man som selvstændig får nej til en erhvervskonto efter den 1. januar 2025, så vil jeg opfordre til, at man klager til det nye klagenævn, der bliver oprettet, og at man i øvrigt tager fat i os i SMVdanmark, så vi kan sikre, at bankerne retter ind” siger Kasper Munk Rasmussen.
Fakta om loven:
-
Loven er vedtaget af Folketinget i dag af et bredt flertal. Ingen stemte imod.
-
Lovgivningen giver fortsat bankerne ret til at sige nej, men kun i særlige tilfælde som fx mistanke om hvidvask eller økonomisk kriminalitet.
-
Den nye lov giver ret til en basal betalingskonto, hvor det er mulighed at indsætte midler. Den giver ikke automatisk ret til kredit eller lån.
-
Det vil kun være muligt at indsætte op til 20.000 kr. i kontanter pr. måned medmindre andet er aftalt med banken.
-
Ret til erhvervskonto gælder ikke for de virksomheder, der i forvejen har en erhvervskonto.
-
Retten til erhvervskonto vil kun omfatte de største banker, de såkaldt systemisk vigtige banker. Det er Sydbank, Spar Nord, Nykredit, Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Danske Bank og Nordea.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenBranche- og uddannelseschef
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne. Også afskaffelse af bogmoms og kaffeafgift bliver nu effektueret.
Foreningen Danske Revisorer og Cereda fusionerer i ny stærk brancheforening: Regnskab & Revision15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Danske Revisorer og Cereda er fusioneret og fortsætter som Brancheforeningen Regnskab & Revision, som bliver Danmarks største brancheorganisation på området målt på antal medlemsvirksomheder. Sammen med SMVdanmark vil den nye brancheforening styrke det politiske arbejde for færre, enklere og mere smidige regler på regnskabsområdet.
Ny analyse sætter tal på byrderne: Bureaukrati koster SMV’erne 53 mia. kr. årligt og kræver 83.500 fuldtidsstillinger13.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder bruger i gennemsnit 7,4 timer om ugen på bureaukrati. Det svarer til 83.500 fuldtidsstillinger og en samlet regning til SMV’erne på 53 mia. kr. om året. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der håber på handlekraft fra den ny regering, som har høje ambitioner om at nedbringe byrderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum