Bestyrelsesleder for Filminstituttet trækker sig for at give projektet arbejdsro
Jeg vælger nu at trække mig som bestyrelsesleder for Filminstituttet. Det sker på baggrund af den kritik, der har været i forbindelse med opførelsen af Filmtaget, der åbnede den 15 august 2024.
Meget af konflikten har handlet om den endelig pris på Filmtaget. Der er på nuværende tidspunkt betalt 97 mio. kr. for byggeriet. Ud over dette mener Juul & Nielsen, at de har et tilgodehavende på 68 mio. kr. Dette er Juul & Nielsens krav i voldgiftsagen. Bygherre, Ejendomsselskabet Gothersgade 55, som ejer bygningen og Filminstituttet anerkender ikke Juul & Nielsens påstand om et tilgodehavende.
Bygherres modkrav i voldgiften lyder omvendt på et tilgodehavende hos Juul & Nielsen på ca. 30 mio. kroner, der kan henføres til blandt andet udbedring af flere end 60 vandskader som følge af mangelfuld overdækning og med store forsinkelser til følge, mangeludbedring og betaling med tilbagesøgningsforbehold for at holde byggeriet i gang.
Jeg må konstatere, at visse politikere og medier ukritisk og entydigt tager part i den verserende juridiske tvist. Dette skader bygherres mulighed både i forhandlinger om et eventuelt forlig og positionen i den verserende voldgift.
Tonen i hele debatten har været ualmindelig hård, og diskussionen omkring Filmtaget er nu blevet så voldsom og personlig, at jeg ikke ser anden mulighed end at trække mig som bestyrelsesleder. Jeg håber, at det vil betyde, at der kommer ro på sagen, og at den nye direktion kan få arbejdsro.
Den øvrige bestyrelse fortsætter på nuværende tidspunkt.
Jeg har ingen yderligere kommentarer for nuværende.
Med venlig hilsen
Trine Nielsen
Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
’Pigen med nålen’ Oscar-nomineret23.1.2025 14:53:12 CET | Pressemeddelelse
Magnus von Horns ’Pigen med nålen’ er nomineret til en Oscar i kategorien Best International Feature Film.
Stor fejring af dansk stumfilm8.1.2025 10:33:36 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet er nået i mål med Danmarks største filmhistoriske formidlingsprojekt: Nu kan hele den danske stumfilmarv ses gratis online. Det bliver fejret den 22.-26. januar under København Stumfilmfestival, der byder på stumfilm med levende musik i Cinemateket.
Invitation til FILM PÅ VEJ / Forår og sommer 202518.12.2024 14:49:34 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 4. februar i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm bliver præsenteret.
’Hjem kære hjem’ udtaget til Berlinalen17.12.2024 13:55:48 CET | Pressemeddelelse
Frelle Petersens fjerde spillefilm får verdenspremiere i Panorama-sektionen på den anerkendte Berlin International Film Festival.
Nostalgisk hygge i julen: Se film fra lokalområdet i gamle dage12.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan man opleve lokalhistorie i levende billeder, når Det Danske Filminstituts ’ErindringsBio’ præsenterer otte nye filmpakker med filmklip fra hele landet. Det er gratis online og oplagt til en hyggestund i julen og en snak om gamle dage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum