Studerende på CBS er blandt Europas mest entreprenante
I en tid, hvor såvel politikere i Danmark som i EU taler om et stigende behov for nye virksomheder og mere vækst, viser en international opgørelse, at udklækkede studerende fra CBS er nogle af Europas bedste til at rejse venturekapital.

De studerende på Copenhagen Business School (CBS) er nogle af Europas mest entreprenante. En international opgørelse fra analyseinstituttet PitchBooks har således rangeret CBS som det femte bedste af Europas universiteter, når det kommer til alumner, der rejser venturekapital, kun overgået af universiteter i Storbritannien (se PitchBooks årlige rangering)
En af forklaringerne på succesen skal findes i et center under CBS, som ved siden af den almindelige undervisning tilbyder de studerende rådgivning, netværk og indsigt i emner som ledelse, finansiering, bæredygtighed og forretningsudvikling. I daglig tale kaldes centret blot for CSE (Copenhagen School of Entrepreneurship), og her kan de studerende både møde ligesindede, forskere og mentorer.
”Vi ser det som en vital opgave at skabe et miljø, der sammen med de studerendes uddannelser kan opbygge de kompetencer, der skal til for at etablere en virksomhed,” siger Ashlea Wallington., der er afdelingsdirektør i CSE. I øjeblikket rummer centret omkring 240 aktive startups.
Studerende måler virksomheders CO2-udledning
”Forestil dig, at du sidder hjemme i en lille lejlighed med dit rugbrød og dine venner og skal prøve at skabe en virksomhed. Eller du kan komme på CSE, hvor der er kontorfaciliteter, og hvor du møder masser af ligesindede, der bakser med de samme udfordringer som dig. Og hvor du virkelig kan lære meget, hvis du er åben for input” siger Sebastian Herche, der læser Business Administration and Service Management på CBS.
Ved siden af studierne har han sammen med et par venner udviklet virksomheden ”Drivn”, der ved hjælp af en app tilbyder at registrere CO2-udledningen af medarbejdernes transport, så virksomhederne kan leve op til de nye EU-direktiver.
En anden CBS-studerende, Frederik Kilsmark Larsen, driver virksomheden ”Syncdesk” sammen med et par kammerater. Efter et job som receptionist på et hotel i København blev han opmærksom på, hvordan for mange manuelle systemer kunne føre til daglige irritationer og fejl for både personale og gæster. Det affødte idéen til” Syncdesk”, som er en platform der samler hotellets kommunikation ét sted, og som gør det muligt for personalet at få hurtige opdateringer.
Både” Drivn” og ”Syncdesk” blev for nylig udråbt som vinderne af CBS Startup Award. En konkurrence, der hylder særligt lovende startups med rødder i CBS’ iværksættermiljø.
Kvindelige iværksættere vil ændre udvikling
Selv om antallet af kvindelige iværksættere er steget, er de imidlertid fortsat underrepræsenterede i iværksætterbranchen i Danmark. I 2022 var der 11.000 mandlige iværksættere mod 3.800 kvindelige, ifølge Økonomista.
Den statistik har to andre CBS-studerende, Caroline Langholz og Clara Truelsen, planer om at ændre. Ligesom der findes en app om vine, har de skabt ”BRØG” - en app, der hjælper kaffeelskere med at finde deres perfekte kop kaffe. ”BRØG” gør det også nemmere for brugerne at vælge kaffe baseret på bæredygtige principper.
”Vi har mødt fantastiske kvinder, men mændene dominerer stadig feltet. Det skal ændres," siger Clara Truelsen, der bakkes op af Ashlea Wallington fra CSE.
”Vi ved, at universitetstiden er en ideel periode for kvinder til at udvikle en interesse for iværksætteri og innovation. Vi ser over 50 procent af kvindelige grundlæggere i vores tidlige programmer, men det afspejler sig fortsat ikke i de senere stadier af inkubation og acceleration. Vi arbejder kontinuerligt på at skabe et miljø, der gør, at alle iværksættere – uanset køn – føler sig inkluderet og har de bedste forudsætninger for succes,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Ashlea WallingtonDirektør for Innovation & Entrepreneurship, CSECBS
Tlf:5037 9796aw.cse@cbs.dkOm Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Ny dekan på CBS skal udvikle forskning, innovation og samfundspåvirkning27.11.2025 09:29:15 CET | Pressemeddelelse
Morten Frederiksen får en nøglerolle i forhold til at realisere CBS’ ambitioner om at udbygge positionen som internationalt førende business school.
Hvorfor er der så store forskelle på antallet af børn med diagnoser?20.11.2025 09:09:00 CET | Pressemeddelelse
Det svar skal et forskerhold med sociologen Lasse Folke Henriksen i spidsen fra CBS forsøge at give. Deres teori er, at forklaringen skal findes i børnenes netværk.
Hvor langt bor du fra dit lokale rådhus?14.11.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Afstanden betyder mere, end du måske tror, viser ny forskning. Studiet dokumenterer i tal, hvad borgere i små kommuner har mistet ved kommunalreformen.
Ny forskning: De fire store revisionshuse tilpasser gennemsigtigheden alt efter hvem der kigger med21.10.2025 05:00:00 CEST | Nyhed
De fire store revisionshuse fremstår åbne i ét land og lukkede i et andet. Det kan underminere tilliden til branchen og i sidste ende skade samfundsøkonomien, påpeger forsker, som står bag det nye studie.
Ny forskning: Sådan har Storebæltsbroen ændret dansk økonomi15.10.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbindelsen mellem Fyn og Sjælland har medført en øget produktivitet, der svarer til godt 6 milliarder kroner om året. Men også ulige lønstigninger og mest vækst i storbyerne, viser studie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum