Nyt studie: Netværk spiller afgørende rolle for topdirektørers løn og lønforskelle i virksomheder

Direktørmarkedet er lidt ligesom markedet for fodboldspillere: det er svært at sætte en rigtig værdi på de allerbedste. Hvis man vil have topkandidaten, skal man betale lidt mere end konkurrenterne og så byder man hinanden op, indtil der kun er én køber tilbage.

Der kan dog være stor forskel på direktørers løn, selv i virksomheder af samme størrelse i samme branche. Ny forskning fra CBS peger på netværk som en ofte overset forklaring på dette fænomen.

”Vi var interesserede i at undersøge, hvorfor nogle topdirektører tjener markant mere end andre, selv når de leder virksomheder af samme størrelse i samme branche”, fortæller Thomas Poulsen, som er lektor ved Institut for Regnskab på CBS og forfatter til en forskningsartikel om CEO-lønninger, der netop er udkommet i tidsskriftet Socio-Economic Review.

Sammen med Lasse Folke Henriksen, lektor ved Institut for Organisation, og Dustin Avent‑Holt, professor ved Augusta University i USA, har han gransket de sidste 20 års direktørlønninger for alle danske virksomheder med mere end 250 ansatte.

Studiet viser, at kun den øverste fjerdedel – og særligt den øverste ene procent af CEO’erne har oplevet markante stigninger i reallønnen. For de resterende 75 procent har den stort set været flad i snart to årtier.

Diskussionen om høje direktørlønninger handler derfor om et meget smalt lag af erhvervseliten, understreger Thomas Poulsen.

Jo bedre netværk, jo højere løn

Studiet udspringer af CBS’ strategiske satsning Business in Society, der skulle kaste lys over ulighedens mange former. Her fandt Thomas Poulsen og Lasse Folke Henriksen hurtigt sammen om en fælles interesse for, hvordan løn dannes og fordeles i og mellem virksomheder.

Samarbejdet blev startskuddet til en dybere udforskning af de sociale og strukturelle mekanismer bag løndannelse i toppen af dansk erhvervsliv.

Kernen i forskningen er således direktørens og bestyrelsens placeringer i det danske erhvervsnetværk: Hvem kender hvem, og hvor centralt man sidder i de overlappende bestyrelsesposter på tværs af virksomheder.

”Jo mere centralt en administrerende direktør er placeret, desto større lønpræmie kan vedkommende forhandle sig til,” forklarer Thomas Poulsen.

”Topchefen tager et større stykke af kagen, og kagen bliver ikke nødvendigvis større for resten”

- Thomas Poulsen, lektor

Forskerne fulgte også konsekvenserne for virksomhedens øvrige ansatte. Her fandt de, at i de år, hvor en direktør opnår en ekstraordinær lønpræmie, oplever medarbejderne efterfølgende lavere reallønsfremgang end kollegaer i andre virksomheder.

 ”Topchefen tager et større stykke af kagen, og kagen bliver ikke nødvendigvis større for resten”, fortæller Thomas Poulsen og pointerer, at dette kan have nogle uheldige konsekvenser:

”Økonomisk ulighed svækker sammenhængskraften, tilliden til institutionerne og social mobilitet og øger samtidig politisk polarisering i samfundet.”

Samtidig anerkender han, at der kan være en anden side af sagen:

”En direktør, der gør et godt stykke arbejde, bør rimeligvis anerkendes for sin indsats uden at det har negative konsekvenser for andre ansatte, som også har en del i succesen. Det kan kun ske, hvis kagen bliver større,” lyder det fra Thomas Poulsen.

En stærk bestyrelse kan være modvægt

Der findes imidlertid en effektiv modvægt til de mest magtfulde direktører, nemlig en stærk og velforbundet bestyrelse, forklarer Thomas Poulsen:

”Jo stærkere bestyrelsens eget netværk er, jo mindre bliver den lønpræmie, den stærke direktør, er i stand til at forhandle hjem til sig selv.”

Hvis det er en rigtig stærk bestyrelse, så forsvinder den stærke direktørs evne til at forhandle en lønpræmie hjem fuldstændig.

Ifølge forskeren blegner bestyrelseshonorarer i forhold til de bedst betalte direktørers lønninger, så det kan sagtens betale sig for en virksomhed at have en central placeret bestyrelse. Og udover økonomiske fordele, er der mange andre positive effekter ved at have en central placeret bestyrelse. Det kan dog godt være nemmere sagt end gjort.

”Det er jo ikke bare sådan, at man kan beslutte sig for at have en mere centralt placeret bestyrelse”, påpeger Poulsen.

Det kræver tid at sætte sig ind i, hvad det er for en virksomhed man sidder i bestyrelsen for, og ofte har centralt placerede bestyrelsesmedlemmer travlt grundet mange bestyrelsesposter. Nogle har også administrerende direktørposter og har derfor ikke tid til at påtage sig flere opgaver. Samtidig kan det også være svært for bestyrelser i periferien af dansk erhvervsliv at tiltrække bestyrelsesmedlemmer fra kernen.

Nye tendenser på det danske arbejdsmarked

Effekten af netværk for topdirektørers lønpræmier, indikerer ifølge Thomas Poulsen en deregulering af det danske arbejdsmarked gennem de seneste årtier. Her peger han på, at kollektive overenskomster har mistet betydning og lønnens størrelse i øget grad er op til individuel forhandling på arbejdspladserne.

”Den tiltagende individualisering af løndannelsen gør det nemmere for direktøren i den enkelte virksomhed at kræve noget til sig selv og så sætte medarbejderne ned i løn”, fortæller Thomas Poulsen.

Trods denne udvikling har Danmark stadig et ret reguleret arbejdsmarked med meget høj fagforeningsdeltagelse og en stor andel af kollektivt fastsatte lønninger.

”Når tendenserne er så tydelige i Danmarks relativt regulerede model, kan de være endnu stærkere i mere deregulerede markeder,” bemærker Thomas Poulsen.

At man selv på et så reguleret og egalitært arbejdsmarked som det danske kan finde denne sammenhæng mellem netværk og direktørlønning, tyder på en langt større effekt på mere deregulerede markeder.

”Vores resultater peger ud i verden mod andre arbejdsmarkedssystemer og ledelsessystemer”, afslutter Thomas Poulsen.

Om bestyrelser i sidste ende vælger at betale fuld pris for topkandidaten, bør ifølge forskeren fortsat være op til den enkelte virksomhed. Han anbefaler dog, at bestyrelsen holder øje med lønpolitikkens udvikling i virksomheden, især hvis den accepterer et særligt højt lønkrav fra topdirektøren.

Hvis du vil vide mere, kan du læse forskningsartiklen her:

https://academic.oup.com/ser/advance-article/doi/10.1093/ser/mwaf004/8015826

//

Kontakt:

Thomas Poulsen, lektor på Institut for Regnskab:

Telefon:+4538153458

E-mail: tpo.ccg@cbs.dk