Så mange milliarder har vi købt bolig for i 2024
20.12.2024 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse
Der er blevet købt og solgt for ikke så få milliarder kroner på boligmarkedet i år. Boligsiden har opgjort den samlede købesum for året, der gik.

Året går på hæld, og vi skal have den store regnemaskine frem for at gøre det samlede regnskab op på boligmarkedet. Danskerne har købt og solgt bolig til den helt store bronzemedalje i år. Det er kun coronaårene 2020 og 2021, hvor den samlede købesum har været højere end i år.
Vi har købt bolig for mere end 232 milliarder kroner i år, og dermed begynder vi at nærme os de to rekordår i 2020 og 2021, hvor der blev solgt for henholdsvis 252 og 294 milliarder kroner på boligmarkedet. Opgørelsen i år er lavet den 19. december, og den samlede købesum vil derfor stige yderligere inden årets udgang.
”Det har været et exceptionelt år på boligmarkedet. Vi har hele tiden vidst, at 2020 og 2021 var noget særligt, men i år har vi set salgstal, der tangerer rekorderne fra coronaårene,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Danskerne er kommet ovenpå
Den høje købesum er påvirket af både stigende priser, mange handler og en faldende rente. Boligkøberne har haft ressourcer og overskud til at købe for mere end de foregående år.
”Vi er kommet over energikrisen, inflationen er taget af, lønningerne er steget, renterne er faldet, og de fleste har fundet sig til rette i et nyt privatøkonomisk landskab. Det har givet overblik og overskud til at investere i fast ejendom, og vi har også været villige til at betale mere end i foregående år,” siger Birgit Daetz.
I 2023 købte vi bolig for 208 milliarder, mens vi i 2022 købte for 189 milliarder kroner.
Markante stigninger de seneste 10 år
Over de seneste 10 år er den samlede købesum på boligmarkedet steget markant. I 2024 blev der handlet for et beløb, der var 55 procent højere end i 2015. Korrigeret for inflation er det en stigning på 32,1 procent.
Især sommerhusmarkedet har oplevet et markant løft. Hvor der i 2015 blev solgt for 7,7 milliarder kroner, har vi i år købt sommerhuse for en samlet sum af 17,4 milliarder. Det er en stigning på 127 procent over de seneste 10 år, og korrigeret for inflation er det en stigning på 93,5 procent.
”Når vi bruger flere penge på helårsboliger, skyldes det udviklingen i både salgspriser og antal handler. Men sommerhusene har en ekstra dimension. Populariteten er skudt så meget i vejret, at efterspørgslen er steget, og markedet et blevet vendt på hovedet. Hvor det før corona kunne være svært at komme af med sit sommerhus, ser vi helt andre tendenser i dag, og det presser priserne yderligere. Der er samtidig intet, der tyder på, at det skulle vende i 2025,” siger Birgit Daetz.x
Udvikling i samlet købesum
|
Boligtype |
Pr. 19. dec. 2024 |
2023 |
2022 |
Ændring ift. 2015 |
|
Villaer og rækkehuse |
145.461.736.198 |
129.333.514.346 |
117.489.603.213 |
64 % |
|
Ejerlejligheder |
56.459.774.152 |
50.914.127.086 |
44.961.818.453 |
31 % |
|
Sommerhuse |
17.351.841.223 |
15.321.902.456 |
14.468.965.916 |
127 % |
|
Alle boligtyper |
232.407.414.294 |
207.902.395.097 |
188.620.681.058 |
55 % |
Sådan gjorde vi
Tallene for 2024 er trukket 19. december 2024. Alle Boligtyper dækker villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget bremser op, imens huskøberne holder det høje tempo17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for august viser væsentlig færre lejlighedshandler end i samme måned sidste år, særligt i København. Til gengæld ligger salget af både huse og sommerhuse på det tredjehøjeste august-niveau i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København skifter retning10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum