Det skal være nemmere for landbrugsmaskiner at køre 40 kilometer i timen med påhængsredskab
19.12.2024 13:04:28 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag skal gøre det mere simpelt for traktorer og motorredskaber at køre op til 40 kilometer i timen med påhængskøretøjer. Lovforslaget sendes nu i høring frem til januar, hvorefter det skal behandles i Folketinget.
Landbrugsmaskiner, som traktorer og motorredskaber, har siden 2016 måtte køre 40 kilometer i timen, hvis køretøjet var registreret i Køretøjsregistret og var mærket med et Tempo 40-mærke. Men reglerne for påhængsredskaber har været hæmmende for landbrugserhvervet, og derfor foreslås det med nyt lovforslag at ændre Tempo 40-reglerne.
- Jeg har haft en god og tæt dialog med branchen om, at der er regler, der ikke virker efter hensigten. Med forslaget om at ændre i færdselsloven, så reglerne for Tempo 40 bliver enklere, gør vi det både billigere og nemmere at køre traktor med påhængsredskab på vejene. Det er bare et af flere initiativer, som jeg efter dialogen med branchen er ved at gennemføre, siger transportminister Thomas Danielsen.
Reglerne i dag:
Krav om Tempo 40-mærke på traktorer og motorredskaber, der er godkendt og registreret i Køretøjsregistret.
Tempo 40-ordningen kræver registrering og mærkning af Tempo 40-godkendte påhængskøretøjer. Det er en omkostning og i praksis en udfordring i forhold til registrering i Køretøjsregistret.
Det er således ikke muligt for at få godkendt visse påhængsredskaber efter den gældende Tempo 40-ordning, selvom både køretøj og påhængsredskab opfylder de tekniske krav.
Ændring med lovforslaget:
Bliver lovforslaget om blandt andet Tempo 40-ordningen vedtaget, betyder det, at en traktor eller et motorredskab, der er godkendt til at køre 40 kilometer i timen, må køre denne hastighed med et påhængsredskab, der opfylder de krav, der er fastsat efter loven. Det sikrer, at hastigheden for et påhængskøretøj, der opfylder betingelserne, må køre op til 40 km i timen. Det betyder samtidig, at påhængskøretøjer ikke længere skal indregistreres i Køretøjsregistret. Det bliver dog stadig et krav, at påhængskøretøjer skal have et Tempo 40-klistermærke påsat, så de er lette at identificere på vejene til brug for håndhævelsesformål.
Lovforslaget om blandt andet ændring af Tempo 40-ordningen er sendt i offentlig høring frem til januar 2025. Folketinget skal behandle lovforslaget i løbet af foråret 2025.
Links
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
DSB overtager GoCollectives togtrafik fra 1. september 202626.6.2026 09:15:30 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen sikres det, at togtrafikken opretholdes, og medarbejderne kan fortsætte i regi af DSB.
Ekstra støtte til busser20.6.2026 06:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil med en stor ekstra bevilling holde hånden under den kollektive transport, så busruter ikke bliver forringet på grund af de høje brændstofpriser.
Invitation: Ministeroverdragelse i Transportministeriet3.6.2026 10:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Transportministeriet kl. 15.30.
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum