Rekordmange danskere huser nødstedte dyr
Interessen for at blive plejefamilie for svigtede dyr har aldrig været større. Dyrenes Beskyttelses internater fik hjælp fra knap 2000 familier i år. Særlig en dyreart kom i pleje.

2024 har været et travlt år for Dyrenes Beskyttelses dyreinternater. Men heldigvis står personalet ikke alene med opgaven med at passe på svigtede eller overskydende dyr. 1.984 familier var i 2024 frivillige plejefamilier for internatdyr. Det er det højeste antal nogensinde.
- Det er fantastisk med de mange plejefamilier. Vi er enormt taknemmelige for, at så mange danskere har hjulpet os. Det ville ikke være muligt for os at hjælpe så mange dyr, hvis det ikke var for vores beredskab af frivillige plejefamilier, som i perioder vitterligt arbejder i døgndrift for at hjælpe dyrene sammen med os, siger Karina Fisker, internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.
Siden 2018 er Dyrenes Beskyttelses beredskab af frivillige plejefamilier blevet næsten tre en halv gang større, og bare fra 2023 til 2024 er der kommet næsten 32 procent flere plejefamilier.
Afhjælper pladsmangel
De frivillige plejefamilier er specielt en støtte, når internaterne er ved at løbe tør for plads til flere dyr. Særligt de mange katte og killinger fylder hurtigt dyreinternaternes afdelinger op.
- Vi får flere tusinde katte og killinger i løbet af sæsonen, og dem har vi ikke fysisk plads til, så her er plejefamilierne virkelig en vigtig del af vores bemanding. Uden de mange plejefamilier ville vi have svært ved at håndtere særligt de mange katte og killinger, siger Karina Fisker.
En killing skal være mindst 12 uger, før den er gammel nok til at finde et nyt hjem. Der er derfor en stor del af de katte og killinger, som kommer på dyreinternat, som ikke kan finde nye hjem med det samme, da de ikke er gamle nok.
Størstedelen af de dyr, som sendes i pleje, er katte og killinger. I 2024 var 85 procent af dyr i pleje katte og killinger.
Sikrer ekstra omsorg
Det kræver tid og overskud at tage sig af dyr, der har oplevet svigt eller vanrøgt, og som ikke har levet et normalt familieliv med fodring, omsorg og kattebakke. Derfor har dyrene brug for kærlighed, hygge og leg, så de kan blive klar til deres videre liv hos andre familier, når plejeperioden er overstået.
- Hos plejefamilien lærer dyrene, hvordan det er at være i et hjem med masser af forskellige lyde og oplevelser. De kan danne sig nogle erfaringer, som er utroligt vigtige for deres videre liv, og når de engang skal ud i deres nye hjem, siger Karina Fisker.
De mange plejefamilier har været med til at sikre, at Dyrenes Beskyttelse i 2024 per dags dato har fundet nye hjem til 5.901 katte og killinger.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse ansætter særlig rådgiver fra Finansministeriet4.2.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Søby tiltræder hos Dyrenes Beskyttelse som chef for Politik, Natur og Dyrevelfærd, hvor han skal være med til at modarbejde det stigende pres på dyrene fra menneskelige aktiviteter.
Danskerne ønsker bedre grisevelfærd, selvom de undervurderer presset på dyrene i staldene23.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ønsker markant bedre forhold for grisene i det konventionelle landbrug. Men mange tror samtidig, at grisene har det langt bedre, end de i virkeligheden har. Dyrenes Beskyttelse vil bringe danskerne tættere på grisene med ny kampagne.
Travlt år på dyreinternaterne: 8.214 nødstedte dyr fik nyt hjem i 202420.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2024 blev endnu et travlt år for Dyrenes Beskyttelses internater, der i perioder har været fyldt helt op. En bestemt dyregruppe fyldte dog markant mindre end foregående år.
Hjorte ramt af fly og en odder i stuen: 2024 blev opsigtsvækkende for dyreredderne20.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De frivillige reddere hos Dyrenes Beskyttelse oplevede lidt af hvert i 2024, da de rykkede ud til knap 40.000 sager om dyr i nød.
Dyr dumpes stadig i stor stil16.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over tusinde dyr er igen i år blevet dumpet, viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Det betyder, at der i 2024 i gennemsnit blev dumpet næsten 4 kæledyr om dagen. Organisationen håber, at 2025 bliver året, hvor dumping af dyr droppes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum