Regionsråd investerer 78 mio. kroner i Regionshospitalet Silkeborg
Regionsrådet har netop godkendt en plan for ombygning og nybyggeri for 78 mio. kroner på Regionshospitalet Silkeborg. Helhedsplanen skal skabe rammerne for gode, planlagte patientforløb og effektive arbejdsgange på hospitalet.

Smidige patientforløb, bedre sammenhæng, smarte naboskaber og effektive arbejdsgange. Det er nogle af målene, når Regionshospitalet Silkeborg i løbet af de kommende år skal ud- og ombygges for i alt 78 millioner kroner.
Regionsrådet i Region Midtjylland har netop vedtaget en ny helhedsplan, som skal understøtte hospitalets fremtidige profil og opgaven med at udvikle innovative, tværgående og effektive patientforløb.
- Med helhedsplanen får vi skabt rammer, der udnytter og støtter de forcer, som Regionshospitalet Silkeborg allerede har inden for blandt andet planlagt kirurgi og sammedagsudredninger. Samtidig passer helhedsplanen godt ind i de landspolitiske vinde, som blæser i retningen af mere behandling tæt på borgerne, fokus på kroniske sygdomme og mere sammenhængende patientforløb, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Han glæder sig samtidig over, at regionsrådet med investeringen får sendt et tydeligt signal om, at Regionshospitalet Silkeborg også fremover skal spille en vigtig rolle i regionens sundhedstilbud.
6 byggesten
Den nye helhedsplan for Regionshospitalet Silkeborg består af seks ”byggesten”, som hver udgør et konkret bygge- eller ombygningsprojekt.
De seks byggesten bygger videre på det eksisterende hospital og hviler samtidig på et solidt fundament af det stærke, tværfaglige samarbejde, hospitalet allerede er kendt for. Formålet med de fysiske forandringer er at skabe den bedst mulige vej for patienterne gennem udredning og behandling på hospitalet. Og alle projekter er planlagt og prioriteret med fokus på at forbedre patienternes forløb på hospitalet og det daglige samarbejde på tværs af specialer, faggrupper og klinikker.
Blandt helhedsplanens projekter er samling af en række medicinske klinikker og etablering af fælles behandlerpladser til dagsbehandling, et nyt område til blodprøvetagning, et samlet rygcenter for både kirurgiske og medicinske patienter samt bedre rammer om og mere hensigtsmæssig placering af blandt andet Hjerteklinik og Smerteklinik. Samtidig rummer planen et nyt servicehus til de logistik- og støttefunktioner, der skal til for at sikre smidig og effektiv drift. Og dertil er der afsat midler til en nødvendig opdatering af bygningsmassen og de tekniske installationer.
Tidsplan
Den omfattende helhedsplan kommer til at strække sig over en årrække og indebærer en lang række flytninger, mellemflytninger og rokader mellem de forskellige arealer. En del af projekterne vil forventeligt blive udført samtidigt, mens andre først kan realiseres, når de indledende dele af helhedsplanen er gennemført, og de første funktioner kan rykke ind i de nye rammer.
De første, mindre projekter ventes at blive indledt i 2025, mens hovedaktiviteten forventeligt vil ligge i 2026 og 2027. Den endelige tidsplan fastlægges i forbindelse med projektering af byggeriet, her vil også de enkelte delprojekters omfang og pris kunne ændre sig og kalde på ændrede prioriteringer.
Fakta:
Den nye helhedsplan for Regionshospitalet Silkeborg består af 6 delelementer:
- Byggesten 1: Samling af medicinske klinikker og etablering af fælles behandlerpladser (23- 25 mio. kr.)
- Byggesten 2: Servicehuset: En ny bygning med støttefunktioner til øget operationskapacitet og en ny logistikløsning (25-30 mio. kroner)
- Byggesten 3: Etablering af et samlet rygcenter for kirurgiske og medicinske patienter (4-6 mio. kroner)
- Byggesten 4: Etablering af fælles område til ny blodprøvetagning og akutklinik/lægevagt samt ny placering af blodbank (5-7 mio. kr.)
- Byggesten 5: Optimeret bygningsanvendelse, hvor placering og sammenhæng af funktioner gentænkes i forhold til patienternes behov, effektiv drift og bygningernes indretning (7-9 mio. kroner)
- Byggesten 6: Nødvendig opdatering af bygningsmassen i forhold til bygningernes tilstand, herunder nødvendig opdatering af tekniske installationer mv. (10-15 mio. kr.)
Se helhedsplanen som bilag til sag 22 regionsrådets møde den 18. december på www.dagsorden.rm.dk
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum