Sådan ultralydsscanner du dig til den perfekte flæskesteg
Danske forskere har i et nyt videnskabeligt studie vist, at du med en håndholdt ultralydsscanner kan sikre, at du får den helt perfekte flæskesteg med hjem i indkøbskurven. Hvis du vel at mærke har råd!

Julen nærmer sig – og det betyder, at den vanlige priskrig på flæskesteg udspiller sig i supermarkedets kølediske. Men hvordan vælger du egentlig den bedste steg, der ikke bliver tør som en skosål?
Bare rolig! Det skal nok blive jul - også i år. Og som så ofte før kommer forskningen os til undsætning: Du skal såmænd bare tage en ultralydsscanner under armen næste gang, du går i supermarkedet.
Den videnskabelige opdagelse er offentliggjort i Ugeskrift for Læger og er resultatet af et samarbejde mellem læge Phillip Kaasgaard Sperling fra Aalborg Universitetshospital og lægestuderende Gustav Normann fra Aalborg Universitet.
En MR-scanner er for tung og dyr
Ideen til at bruge ultralyd i denne lidt aparte sammenhæng opstod sidste år, da de to ultralydsnørder ved anden lejlighed diskuterede, hvordan man laver den bedste flæskesteg. Her faldt snakken på en tidligere undersøgelse, hvor andre forskere ved hjælp af en MR-scanner havde konkluderet, at flæskestege med meget væskeholdigt kød blev tør efter tilberedning.
Men som Gustav Normann siger:
”Desværre er en MR-scanner både voldsom tung, vanvittig dyr og ikke så tilgængelig. Et alternativ er ultralydsscanning, som i mange henseender er billigere, effektiv og nem at aflæse. Så vi tænkte: Hvis vi kan vurdere væskeindholdet med en ultralydsscanner, kan vi måske også finde den bedste steg!”
En klar opfordring
Bevæbnet med håndholdte ultralydsscannere indkøbte de unge forskerspirer tre flæskestege i forskellige kvaliteter, som de ultralydsscannede for derefter at behandle scanningsbillederne i et stykke software, som kan kvantificere, om der er tale om fedt, væske eller bindevæv.
Stegene blev herefter tilberedt og serveret for 40 studerende, som vurderede smag, saftighed og konsistens.
”Vi kan se en klar sammenhæng mellem de stege, hvor vi kan se, at væskemængden er høj, og så resultaterne af smagstesten. Det mest væskeholdige kød blev simpelthen rangeret dårligst og mindst saftig. Så jeg vil da klart opfordre kunder til at bruge en ultralydsscanner, hvis de har en til rådighed,” siger Gustav Normann.
Måske er ultralyd fremtiden på Michelin-restauranterne
I dag koster en ultralydsscanner omkring 80.000 kr., så det er nok ikke noget, du får i firmajulegave. Men teknologi falder som bekendt hurtigt i pris, og for få år siden kostede en ultralydsscanner det tredobbelte. Derfor tror Gustav Normann også, at det er en teknologi, som vi i fremtiden vil se i anvendelse i andre sammenhænge end på sygehuset:
”Jeg kunne sagtens forestille mig, at det fremover er et redskab, der kunne bruges i forbindelse med fine dining, når man skal købe dyre råvarer. Her er kvaliteten altafgørende. Men mulighederne er mange – for det er ikke særlig svært at scanne. Det svære er at forstå, hvad man laver,” siger Gustav Normann, der sammen med sin ven og kollega nu har fået god erfaring i bagagen til fremtidig brug.
Ingen grund til at øffe
Som en krølle på halen er der brug for opfølgende studier, der kan påvise, om metoden også kan bruges på andefugle. Desværre ligner ænder ikke mennesker helt så meget som grise, så det kan blive svært trække på videnskabelige evidens fra MR- og ultralydsforskning, når der skal bestemmes vævstyper mm.
Inden nogen begynder at øffe om lægemangel, vil vi lige understrege, at studiet er udført i forskernes fritid.
| Fakta |
|
Et populært stykke svin
|
Kontakter
Gustav NormannMedicinstuderende 12. Semester ved Aalborg Universitet
Tlf:60709305g.normann@rn.dkNina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Studerendes semesterprojekt sendes til Månen17.12.2025 08:41:01 CET | Pressemeddelelse
Máni-missionen, hvor satellit skal kortlægge mulige landingssteder på Månen, er en milepæl for dansk rumfart. Og Jonas, 24 år og studerende på Aalborg Universitet, har lavet udregninger, der skal få satellitten rundt i baner om Månen.
Julen er i fare: Julemanden har fået ondt i ryggen15.12.2025 12:15:33 CET | Pressemeddelelse
I mere end 100 år har Julemanden båret glæde og gaver verden rundt. Nu er ryggen træt, og spørgsmålet er: Bliver det jul i år? Med støtte fra to forskere fra Aalborg Universitet er der dog håb for julens redning. Men det kræver, at Julemanden kigger indad.
Stadig ulighed i overlevelse efter atrieflimren10.12.2025 07:00:51 CET | Pressemeddelelse
De sociale forskelle i overlevelse af atrieflimren har stort set ikke rykket sig de seneste 20 år. Resultaterne rejser vigtige spørgsmål om, hvordan sundhedssystemet kan sikre lige adgang til livsforlængende behandling.
Historisk dansk forskning kaster unikt lys over mikrobernes rige4.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med kolleger fra resten af landet kortlagt Danmarks mikroorganismer i projektet Microflora Danica. Forskningen giver en enestående indsigt i naturens maskinrum, og beskriver flere end 140.000 danske bakteriearter, hvoraf de fleste er nye for videnskaben. Det kan blandt andet hjælpe med til at kvalificere, hvilke jorde det giver mening at tage ud af produktion i forbindelse med den grønne trepart. Forskningen er netop udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Sådan kan lærere og skoleledere styrke trivslen3.12.2025 11:04:37 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har på baggrund af et samarbejde med lærere udviklet et samlende værktøj, som kan hjælpe lærere og skoleledere til at arbejde med trivsel på skolerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

