Ambitiøs bevilling skal styrke unge i den svære overgang fra anbringelse til at stå på egne ben
Fra januar 2025 udvider Børnehjælpsdagen indsatsen for anbragte unge med støtte fra Det Obelske Familiefond. Fokus er at øge ungeinddragelsen og styrke samarbejdet med kommunerne for at hjælpe de unge med at opbygge selvstændighed og trivsel i overgangen til voksenlivet. Ungeindsatsen bygger videre på den effektfulde Empower4U-indsats, der over de næste 2,5 år skal nå 880 anbragte unge, som kommer til at spille en vigtig rolle i deres egne forløb og udvikling.
Støtten gør det muligt for Børnehjælpsdagen at arbejde med en langt højere grad af ungeinddragelse og etablering af bæredygtige samarbejder og kommunikation med de unges kommuner. Projektet løber fra januar 2025 til juni 2027.
Empower4U har siden 2017 givet anbragte unge mulighed for at udvikle deres personlige og sociale kompetencer gennem et 1-årigt forløb, der omfatter camps, tjek-ind-dage og individuel mentorstøtte. Med den nye støtte fra Det Obelske Familiefond vil indsatsen blive udvidet med Empower-dage – én-dags aktiviteter, der giver unge, der endnu ikke har deltaget i forløbet, mulighed for at få et indblik i indsatsens metoder og opbygge et stærkere fællesskab.
Projektet omfatter tre hovedspor:
- Udvikling og drift af Empower-dage for at skabe nye fællesskaber og kontakt til de unge, der bygger på inddragelse af de unge, der bliver medskabere af aktiviteter og individuelt tilpassede forløb.
- Videreudvikling af Empower4U-forløbet, der allerede har vist sig at have stor positiv effekt med, at 9 ud af 10 unge er i uddannelse eller arbejde efter endt forløb.
- Udvikling af kommunesamarbejder, der sikrer en langsigtet forankring af indsatsen i de deltagende kommuner.
I alt forventes 880 anbragte unge i alderen 15-23 år at få gavn af projektet, som vil sikre en bæredygtig og skalerbar model for at hjælpe unge i udsatte positioner med at finde deres plads i samfundet. Projektet vil desuden fremme et tættere samarbejde mellem Børnehjælpsdagen og de kommuner, der arbejder med de unge, for at sikre glidende overgange fra anbringelse til selvstændigt liv.
"Vi tror på, at dette er den rigtige vej at gå med vores styrkende ungeindsats. Der er et stort behov for mere ungeinddragelse for at skabe et godt samarbejde med både de unge og de kommuner, de bor i. Med den nye Empower4U satsning kan vi komme tættere på de unge og skabe relevante indsatser, der virkelig motiverer dem og giver dem mod på at tage aktiv del i at forme deres egen fremtid," fortæller Børnehjælpsdagens direktør, Sofie Hugo, der også udtrykker stor taknemmelig for den gavmilde donation fra Det Obelske Familiefond.
Christina Krämer Mathiesen, der er projektchef i Det Obelske Familiefond, siger:
"Her er tale om en relevant og velbeskrevet indsats, der allerede har vist gode resultater. Vi er glade for at støtte Børnehjælpsdagen og ser frem til at følge med i, hvordan denne udvidelse vil hjælpe endnu flere unge i overgangen til voksenlivet."
Det forventes desuden, at projektet vil bidrage til at skabe og udbrede viden om anbragtes behov for ungestøtte (efterværn), som er et aktuelt politisk emne, og til nye erfaringer og metoder til tværsektorielt samarbejde med den unge i centrum, hvilket bl.a. Barnets lov med øget fokus på inddragelse af børn og unge har skabt efterspørgsel på i kommunerne.
Projektperioden: Januar 2025 – Juni 2027
Målgruppe: 880 unge i alderen 15-23 år
Forankring: Samarbejde med en række af landets kommuner til sikring af en bæredygtig og skalerbar indsats.
Nøgleord
Kontakter
Maja S. KrogstrupKommunikationschef
Tlf:+45 35309312Tlf:+45 26252497mk@bhd.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen er en af Danmarks ældste humanitære organisationer, der siden 1904 har arbejdet for at hjælpe og styrke anbragte børn og unge i særligt udsatte positioner i Danmark. Gennem indsatser, projekter, aktiviteter, camps og styrkedage i hele landet giver vi anbragte børn og unge livskvalitet og bedre forudsætninger for at mestre livet. Børnehjælpsdagens styrkende ungeindsats EMPOWER4U giver de unge redskaber til et selvstændigt voksenliv, der siden 2017 har fået 9 ud af 10 af alle de unge deltagere i job eller uddannelse. Hvert år er vi i kontakt med flere tusinde anbragte børn og unge, deres plejefamilier samt børne- og ungehjem, som får direkte glæde af vores fællesskabende aktiviteter og styrkende indsatser.
Følg pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagens hæderspriser går til en ildsjæl og en fighter, der viser vejen for anbragte børn og unge5.11.2024 15:40:00 CET | Pressemeddelelse
Festsalen på Københavns Rådhus var fyldt med rørende øjeblikke til Børnehjælpsdagens prisuddeling, hvor sløret blev løftet for modtagerne af årets Lillebrorpris og Børnehjælpspris. De to prismodtagere blev hædret for deres kampgejst og viljestyrke med prisoverrækkelse ved H.M. Dronningen.
Historisk prisuddeling hylder ildsjæle på anbringelsesområdet med prisoverrækkelse ved H.M. Dronningen25.10.2024 11:46:28 CEST | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Den 5. november afholder Børnehjælpsdagen prisuddeling på Københavns Rådhus. På dagen vil en særlig ildsjæl og en særlig rollemodel inden for anbringelsesområdet blive hyldet med hhv. Børnehjælpsprisen og Lillebrorprisen. H.M. Dronningen, protektor for Børnehjælpsdagen, vil overrække priserne til årets prismodtagere.
PÅ GADEN: Børn hjælper børn med årets Julelotteri7.10.2023 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Startskuddet lyder: Børnehjælpsdagens Julelotteri er på gaden over hele landet fra den 8. oktober. Vær med til at støtte det lokale forenings- og skoleliv - samt anbragte børn!
Private fonde har med målrettet indsats på IT reddet flere tusinde udsatte unges uddannelse30.9.2021 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Noget så simpelt som en computer har givet flere tusinde udsatte anbragte unge adgang til at gennemføre en uddannelse. Det viser en ny undersøgelse, hvor Børnehjælpsdagen – med massiv støtte fra store private fonde – har uddelt computere gennem 10 år til anbragte unge. 4 ud af 5 af de unge oplyser, at det har haft stor betydning for, at de fik en uddannelse.
HISTORISK TILTAG PGA CORONA: PRIVATPERSONER KAN NU TJENE PENGE VED AT SÆLGE LILLEBROR-LODDER ONLINE31.3.2020 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 1926 åbner Børnehjælpsdagen op for, at privatpersoner kan sælge de traditionsrige skrabelodder - og tjene penge til sig selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum