Lovforslag om kørekort til 17-årige i høring
Nyt lovforslag vil gøre forsøgsordningen med kørekort til 17-årige permanent og samtidig give de 17-årige mulighed for at køre uden ledsager i dagtimerne.
Uden for de større byer er det oftest bilen, der giver de bedste muligheder for at komme rundt. For at forbedre mobiliteten for unge vil regeringen nu give 17-årige mulighed for at køre uden ledsager i dagtimerne.
- Siden 2017 har 17-årige kunne sidde bag rattet i en bil med en ledsager, og vi har gode erfaringer med de unge bilister. Nu giver vi dem endnu bedre muligheder for at komme rundt til deres uddannelsessteder, praktikpladser og fritidsjobs ved at lade dem køre uden ledsager fra kl. 5 til kl. 20. Det vil gøre en stor forskel i de områder af landet, hvor der er langt mellem folk, og hvor busserne ikke kører så tit, siger transportminister Thomas Danielsen.
Udover at gøre det muligt for 17-årige at køre bil uden ledsager, indeholder lovforslaget også en ny promillegrænse, der gælder for nye bilister i de første tre år. Med forslaget sættes promillegrænsen for alkohol i blodet ned til 0,20 promille, som de facto er nultolerance overfor alkohol for nye bilister.
- Vi giver de unge mere ansvar ved at åbne for kørsel uden ledsager som 17-årig, og samtidig stiller vi også større krav til deres opførsel. De første tre år efter kørekortet er kommet i hus, er selv en enkelt genstand én for meget. Spirituskørsel er uacceptabelt, og med den nye promillegrænse er målet, at unge bilister får gode trafikvaner og ikke sætter sig bag rattet med alkohol i blodet, siger transportministeren.
Indførelsen af, at 17-årige kan køre bil uden ledsager, kræver en ændring af færdselsloven. Lovforslaget, der ændrer færdselsloven, er nu sendt i offentlig høring frem til slut januar. Derefter skal lovforslaget behandles i Folketinget i løbet af foråret og kan forventeligt træde i kraft i sommeren 2025. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens Landdistriktsudspil fra august 2024.
Links
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Anlægslov for Ny Midtjysk Motorvej er vedtaget10.12.2025 15:25:23 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har vedtaget loven, der er næste skridt mod en ny motorvej mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest.
Generel indstilling om vægt og dimensioner i EU landede på rådsmødet4.12.2025 20:27:34 CET | Pressemeddelelse
Transportministerrådsmødet er netop afsluttet i Bruxelles, og mødet endte blandt andet med, at medlemsstaterne i Rådet indgik en ny aftale om vægt og dimensioner for lastbiler og om en opgradering af reglerne for syn af køretøjer.
Vognmænd slipper for flere regler1.12.2025 10:38:57 CET | Pressemeddelelse
Transportminister Thomas Danielsen fjerner nu en række ekstra krav i forbindelse med kontrol af vognmænds hastighedsbegrænsere.
Næsten 1400 boliger får væsentlig støjreduktion29.11.2025 06:01:19 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag infrastrukturaftalen er enige om at bruge 530,8 millioner kroner på tre støjskærmsprojekter.
Stor stigning i 17-årige, der ønsker at få kørekort21.11.2025 07:01:09 CET | Pressemeddelelse
Siden den 1. juli i år har 17-årige kunnet køre i dagtimerne uden ledsager. Hen over sommeren er der sket en stigning på 45 procent i kørekortforløb for 17-årige sammenlignet med sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum