Falske bankbude har svindlet sig til over 20 mio. kroner i år
Kriminelle, der udgiver sig for at være fra banken i telefonen og lokker sine ofre til at overføre penge til de kriminelles konti, har været en stærkt stigende kriminalitetsform de senere år. Men de kriminelle stopper ikke der. Falske bagmænd banker i stigende grad på døren hos særligt ældre og franarrer dem betalingskort og kontanter. Med den metode stjal de kriminelle samlet over 20 mio. kroner i år.
”Det er fra banken. Dit kort er blevet hacket. Jeg tager det med tilbage til banken og sørger for, at du får et ny.”
Sådan kunne det lyde fra personen uden for hoveddøren i de i alt 1.390 sager om falske bankbude, som landets banker har registreret i årets første 10 måneder. Det er næsten fem sager om dagen – ugens syv dage.
Modsat sagerne om netbanksvindel, hvor den kriminelle oftest kontakter sit offer på telefonen og får ofret til at overføre penge via mobil- eller netbank, så står ofret altså direkte ansigt til ansigt med den kriminelle i sagerne om falske bankbude, og ”buddet” vil oftest også bede om at komme ind i hjemmet hos ofret. Eventuelt under påskud af at ville hjælpe ofret med at få sikret andre værdier som kontanter og smykker.
”Det er meget grænseoverskridende og uhyggeligt, når de kriminelle udgiver sig for at være bankbude. Desværre kan vi konstatere, at det er en metode, de kriminelle benytter i stor stil lige nu,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Metoden er tilsyneladende også lukrativ. 20,5 mio. kroner er blevet stjålet på denne måde i årets første 10 måneder. Det gennemsnitlige tab pr. sag er 14.700 kroner.
”Jeg opfordrer alle til at være opmærksomme på denne form for kriminalitet. Luk ikke op for fremmede, der påstår at være fra banken. Banken kommer ikke ud og henter kort og lignende. Så hvis nogen påstår det, så taler de ikke sandt,” siger Michael Busk-Jepsen.
Tallene fra bankerne viser også, at det særligt er ældre over 75 år, der er ofre for denne type kriminalitet.
”Vi er et stærkt tillidsbaseret samfund, og vi har tillid til, at vores medmennesker taler sandt og vil os det bedste. Det er desværre ikke altid rigtigt. Så udbred gerne kendskabet til denne aktuelle svindeltrussel, og del den især med ældre personer i din omgangskreds. Vi skal sammen have stoppet den kedelige statistik,” siger Michael Busk-Jepsen.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Tal bekræfter ny type svindelsager under sommerens festivaler24.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du er fuld og kan ikke rigtig huske alt fra gårsdagens festival eller turen hjem fra byen i en pirattaxa. Men du kan se, at der er overført rigtig mange penge fra din konto, som du absolut heller ikke husker noget om. Tyveri af betalingsmidler på festivaler og under transport i pirattaxaer og flere tilfælde, der involverer drugging, er steget markant i sommer, viser nye tal fra Finans Danmark. Især mænd er ofre.
Efter ni år: Variabel rente tilbage i førertrøjen20.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske boligkøbere vælger nu lån med variabel rente. I tredje kvartal 2025 valgte 52 pct. et lån med variabel rente – det er første gang siden 2016, at denne type lån overgår fastforrentede lån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Investeringer i forsvarsaktier vokser markant: 17-dobling på tre år19.10.2025 12:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber tilbyder i stigende grad danskerne målrettede muligheder for at investere i forsvar og sikkerhed.
Regulering og usikkerhed bremser milliardinvesteringer i grønne teknologier16.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regler, uklare rammer og usikkerhed udgør en barriere for mange projekter for nye grønne teknologier, der skal hjælpe med at nå klimamålet om CO2-neutralitet i 2050. Finans Danmark kommer med en række anbefalinger, der fjerner regulatoriske barrierer og give bedre rammevilkår, så finansieringen af den grønne udvikling kan komme op i fart.
Danskerne indhentede flere tilbud til boligkøb14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum