Viborg Kommune

Børn skal vælge bøger til skolebibliotekerne i Viborg Kommune

Del

Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort, hvem der får støtte via puljen ”Et styrket samarbejde mellem PLC’er og folkebiblioteker om bøger og læseglæde”. Viborg Bibliotekerne og Viborg Kommune har fået tilsagn om 744.000 kr. til køb af bøger til fritidslæsning, der skal få læseglæden til at brede sig på mellemtrinnet på alle kommunens skoler.

Elever i Læseklasserne anmelder bøger for hinanden.
Elever i Læseklasserne anmelder bøger for hinanden. Foto: Viborg Bibliotekerne

Det bliver eleverne i kommunens 19 Læseklasser, som gennem deres deltagelse i forløbet skal være med til at udvælge bøgerne, der skal indkøbes for de mange penge og stå på skolebibliotekernes hylder.

- Læseklasser er et ypperligt eksempel på, hvordan vi kan udvikle børns læseglæde, når vi samarbejder på tværs af folkebibliotek og skoler, siger biblioteks- og borgerservicechef Britta Thuun-Petersen og fortsætter:

- Vi gør meget ud af at involvere og engagere børnene, og det er helt oplagt, at de skal være med til at vælge, hvilke bøger til fritidslæsning der skal være på skolebiblioteket.

Bøger til alle folkeskoler

Læseklasser er et succesfuldt forløb for elever i 4. og 5. klasse, hvor en biblioteksformidler fra Viborg Bibliotekerne er tilknyttet en klasse over et helt skoleår og undervejs iværksætter sjove og engagerende læseaktiviteter, f.eks. Bog X Factor og Byg en bog i Lego.

Tilbuddet har eksisteret i 5 år og er med til at skabe læseglæde og læsekultur på skolerne, fordi det blandt andet tager udgangspunkt i børnenes interesser. Tilbuddet har også været med til at styrke samarbejdet på tværs mellem lærere, skolebibliotekarer/PLC og folkebibliotek.

- Med pengene fra puljen og Læseklasserne styrker vi læseglæden for elever på mellemtrinnet. Vi er glade for, at vi med bevillingen får bøger ud på alle skoler i Viborg Kommune og ikke kun de 19 Læseklasser, udtaler skolechef Hasse Valdemar Mortensen.

Læs Kulturministeriets pressemeddelelse her: Tidlig julegave på vej til børn og unge landet over: 22,8 mio. kr. skal styrke læseglæden hos børn og unge

Nøgleord

Billeder

Elever i Læseklasserne anmelder bøger for hinanden.
Elever i Læseklasserne anmelder bøger for hinanden.
Foto: Viborg Bibliotekerne
Download

Om Viborg Kommune

Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.

Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye