Johannes Vesterby hædret med ridderkorset
19.12.2024 09:30:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Johannes Vesterby er blevet ridder af Dannebrogordenen som anerkendelse af en lang og aktiv indsats i lokalpolitik.

I mere end 25 år har Johannes Vesterby været en aktiv og markant skikkelse i lokalpolitik, og i forbindelse med mødet i Viborg Byråd den 18. december fik han overrakt Dannebrogordenens ridderkors af Ulrik Wilbek.
Johannes Vesterbys politiske rejse som folkevalgt begyndte i den daværende Tjele Kommune i 1998, og han har siden kommunalreformen i 2007 haft fast plads i Viborg Byråd som medlem af partiet Venstre.
Efter det seneste kommunalvalg blev han formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget, og han er desuden medlem af Teknisk Udvalg. I tidligere valgperioder har Johannes Vesterby været formand for hhv. Beskæftigelsesudvalget og Teknisk Udvalg. Hans engagement i politik begyndte dog allerede i 1990 som først bestyrelsesmedlem og senere som formand for Venstres lokale partiforening i Tjele.
Johannes Vesterby er vellidt og respekteret af såvel kolleger som af kommunens mange samarbejdspartnere på grund af sin mangeårige erfaring og ikke mindst på grund af sit rolige og lune gemyt. Borgmester Ulrik Wilbek fremhæver Vesterbys indsats:
"Johannes har igennem årtier spillet en aktiv rolle i den politiske ledelse af en offentlig sektor under stor og vedvarende forandring. Det er derfor med stor glæde, at jeg har indstillet ham til at modtage det hædersbevis, som et ridderkors er udtryk for."
Johannes Vesterby er født og opvokset på slægtsgården i Løvel, hvor han har boet og drevet landbrug, siden han færdiggjorde sin uddannelse som landmand i 1983.
Dannebrogordenens Ridderkors gives som en særlig påskønnelse til personer, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for Danmark.
CV for Johannes Vesterby
1990: Politisk aktiv i partiet Venstre i Tjele Kommune som bestyrelsesmedlem
1994: Formand for lokalforening i Tjele Kommune
1998-2006: Valgt til Tjele Kommunes kommunalbestyrelse
2003: Medlem af den politiske styregruppe bag udformningen af den nye Viborg Kommune
2006-dags dato: Valgt til Viborg Byråd
2006-2010: Formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune
2011-2022: Formand for Teknisk Udvalg i Viborg Kommune
2022-dags dato: Formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget i Viborg Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkJohannes VesterbyFormand for Ældre- og Aktivitetsudvalget
Tlf:30 85 89 77jfv@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Din kommende kollega er måske en robot, men der er stadig brug for dig26.10.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens skriver tekster, robotter bygger biler, og maskiner kan opdage fejl, før vi selv ser dem. Så hvad skal dagens skoleelever egentlig leve af om 10 år?
Millioner til lokale landsbyprojekter: Skal skabe mere liv og fællesskab23.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg har fordelt knap tre millioner kroner til 22 lokale udviklingsprojekter, der skal styrke fællesskabet og gøre de mindre byer og landdistrikter i kommunen til endnu mere attraktive steder at bo og leve.
Nyt botilbud skal placeres i Møldrup22.10.2026 14:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune har enstemmigt besluttet, at kommunens nye botilbud skal placeres i Møldrup v. Bag Højen. Beslutningen er taget efter en grundig vurdering af mulige placeringer og dialog med borgere og naboer.
Wibergis vinder international designpris før åbning22.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i Viborgs historie og arkitektur har Museum Wibergis og Domkirkekvarteret modtaget hver sin Red Dot Award, der er blandt verdens mest anerkendte designpriser.
Byrådet vil sætte retning for Viborg Kommunes udvikling8.10.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi gode rammer for nye virksomheder, attraktive byer og levende landsbyer i fremtidens Viborg Kommune? Det skal en ny planstrategi sætte retningen for, og byrådet har nu sat arbejdet i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum