Sådan ser juletrafikken ud på Storebæltsbroen
18.12.2024 08:00:00 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Julen står for døren, og det betyder øget trafik på Storebæltsbroen, når op mod 250.000 trafikanter pakker bilen og krydser landet. I år forventes den 26. december at blive den travleste rejsedag, mens trafikken fordeler sig jævnt i dagene op til juleaften.

Julen er den største højtid og traditionelt den travleste periode på de danske veje. I år er ingen undtagelse, når mere end 250.000 trafikanter forventes at krydse Storebæltsbroen i juledagene.
Selvom trafikken i perioder forventes at være en del over normalen, viser prognoserne, at der i år ikke er udsigt til store kødannelser og meget tæt trafik. Det skyldes den måde juleferien ligger på, hvor mange forventes at holde fri den 23. december.
“Vi forventer ikke lang ventetid eller kø op til juleaften, da trafikken fordeler sig over flere dage. Hjemrejsetrafikken er dog altid den samme og vil være travlest anden juledag. Vi anbefaler at benytte ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling og tjekke vejr- og trafiksituationen før afgang”, siger Jens Kjær, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg hos Sund & Bælt.
Den travleste rejsedag vil være den 26. december, hvor trafikken forventes at være tættest mellem klokken 10-15. På Storebaelt.dk kan man orientere sig om vejr- og trafikforhold samt finde prognoserne for, hvordan trafikken fordeler sig på de store rejsedage hen over julen.
Gør turen over Storebælt nem og bekvem
Der er flere ting, man kan gøre for at sikre en nem og behagelig tur over Storebælt. Alle kunder med en bizz eller nummerpladebetaling anbefales at tjekke, om den er aktiv, inden man kører afsted. Det kan man gøre på Brobizz.com.
Har man endnu ikke en nummerpladebetaling, kan den oprettes gratis på Brobizz.com og den vil være aktiv på Storebæltsbroen efter 20 minutter. Derudover anbefaler Sund & Bælt, at man sørger for at holde sin nummerplade fri for snavs, så den kan aflæses i betalingsanlægget.
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkBilleder







Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Informationsmøde om udførelse af første etape af Øresundsmotorvejens udvidelse11.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øresundsmotorvejen skal udvides for at forbedre fremkommeligheden på motorvejen, der i dag er præget af omfattende kø og trængselsproblemer i myldretiden. Sund & Bælt inviterer nu til informationsmøde om første etape af udvidelsen. Herunder projektets foreløbige tidsplan.
Pilen rykker op blandt Lolland-Falsters mest populære attraktioner9.3.2026 09:57:19 CET | Pressemeddelelse
Kun et år efter åbningen er det populære udsigtspunkt Pilen ved Femern Bælt-projektet strøget ind blandt de tre mest besøgte attraktioner på Lolland og Falster. Turistchef glæder sig på Lolland-Falsters vegne.
Kæmpe klodsmajor sætter fokus på truede tudser ved Femern Bælt-projektet4.3.2026 15:20:21 CET | Pressemeddelelse
ZOO og Femern Bælt-projektet opsætter et kunstværk ved udsigtspunktet Pilen i Rødbyhavn, der viser naturens skrøbelighed.
Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri3.3.2026 11:53:47 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
Sund & Bælt gennemfører miljøkonsekvensvurdering af nyt lufthavnsdige27.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Risikoen for oversvømmelser i København er stigende, og en stormflod kan få store konsekvenser for beboere, virksomheder og kritisk infrastruktur. Folketinget har bedt Sund & Bælt om at foretage en miljøkonsekvensvurdering af et dige på Sydamager for at reducere risikoen for oversvømmelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum