Arbejdspligt er en realitet
Til næste år skal borgere på den nye mindstesats i kontanthjælpssystemet bidrage for deres ydelse gennem en ny arbejdspligt.
Et flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget, at der fra årsskiftet bliver indført en arbejdspligt på op til 37 timer om ugen for personer, som modtager ydelser i kontanthjælpssystemet, og som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.
Arbejdspligten betyder, at man skal bidrage for sin ydelse. Efter nytår vil den gælde for personer på den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og fra 1. juli 2025 vil alle på den nye mindstesats blive omfattet.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Arbejdspligten har en markant og principiel betydning for regeringen. Det er et tydeligt signal om, at vi stiller krav til, at dem, der kan, skal bidrage til arbejdsfællesskabet. Med arbejdspligten sikrer vi en endnu tættere kobling mellem ret og pligt i ydelsessystemet for en gruppe af borgere, som i alt for mange tilfælde har gået hjemme og modtaget en offentlig ydelse uden at være en del af det arbejdende fællesskab.
Arbejdspligten skal bidrage til, at flere indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, vil blive en del af det danske arbejdsmarked i stedet for at være på langvarig offentlig forsørgelse.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Vores velfærdssamfund er bygget på, at alle, der kan, også skal bidrage, så vi kan skabe et sikkerhedsnet for dem, som reelt har brug det for. Det gælder både dem, som er født og opvokset i landet, og det gælder nytilkomne og herboende indvandrere. Det er også et vigtigt signal til børnene, at deres forældre går på arbejde og bidrager til samfundet. Det bedste for børnene er, at forældrene er i arbejde. Det næstbedste er, at forældrene gør nytte for ydelsen.
Indsatsen i arbejdspligten kan både være nytteindsats, men det kan også være andre beskæftigelsesrettede indsatser som fx virksomhedspraktik og job med løntilskud. Hvis borgeren har ordinære løntimer, vil det nedsætte det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også indgå i arbejdspligten.
Det er kommunens ansvar at sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.
Hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i ydelse.
Aftalen om en arbejdspligt blev indgået i november sidste år af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
EU’s beskæftigelsesministre sætter tydelig retning for mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder8.7.2025 15:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Konstruktive drøftelser på det netop overståede uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre peger frem mod mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU. I Aalborg havde EU-ministrene særligt fokus på at sikre fair arbejdsvilkår og undgå social dumping. Det blev også drøftet, hvordan man kan skabe mere konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU, og mødedeltagerne blev introduceret til partssamarbejdet i praksis i den danske model.
Invitation til uformelt ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre den 7.-8. juli i Aalborg om fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU3.7.2025 07:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Den 7.- 8. juli afholdes det første uformelle ministermøde under det danske EU-formandskab i Aalborg. Fri og fair bevægelighed i EU og EU-landenes konkurrenceevne er på dagsordenen for EU’s beskæftigelsesministre.
Ny overenskomstordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping30.6.2025 11:23:03 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
Invitation til doorstep om udenlandsk arbejdskraft og initiativer mod social dumping30.6.2025 09:36:22 CEST | Pressemeddelelse
Der afholdes i dag doorstep om en ny ordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse
I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum