Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter er enige om nye fælles principper for anti-chikanepolitik
Fire nye principper danner grundlaget for en anti-chikanepolitik, der skal gøre det tydeligere for studerende og ansatte, hvad der er acceptabelt på universiteterne, og hvad man kan forvente af sin institution, når politiske dagsordener giver anledning til stærke holdninger og ophedede diskussioner.
Terrorangrebet mod Israel begået den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza har vakt stærke følelser og fyldt meget i bevidstheden for aktive og engagerede studerende på landets universiteter. Heraf har flere helt rimeligt benyttet deres ytringsfrihed og stillet kritiske spørgsmål.
Men i løbet af det seneste år har der været hændelser på danske universiteter, hvor det ikke er sket på en saglig, respektfuld og ordentlig måde. Det har desværre enkelte gange været nødvendigt at involvere ordensmagten eller foretage politianmeldelse af hærværk mv. Disse universiteter har meget konsekvent måttet håndhæve ordensregler for tydeligt at sætte grænser og sikre et trygt miljø for alle studerende og ansatte.
Derfor vil uddannelses- og forskningsministeren og Danske Universiteter endnu engang og i fællesskab meget tydeligt tilkendegive, at chikane, utryghed og konflikt på ingen måde er foreneligt med den kultur og de akademiske traditioner, som vægtes højt på de danske universiteter. Det gør de nu med en erklæring for anti-chikanepolitik på landets universiteter.
Også de kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner har tilsluttet sig erklæringen.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det er helt naturligt og i orden, at man som studerende engagerer sig og involverer sig aktivt i politiske dagsordenener, men det må aldrig ske på bekostning af andres mulighed for at gennemføre deres studie. Det har vi desværre set flere eksempler på det seneste års tid. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan sende et fælles og utvetydigt signal om, at chikane, utryghed og intimiderende adfærd ikke hører hjemme på de danske universiteter. Det må der ikke herske tvivl om. Derfor håber jeg med denne erklæring, at der bliver åbnet for bevidstheden om at give plads og udvise respekt for hinanden – uanset hvor uenige man er om et bestemt politisk emne. Gør man ikke det, vil vi samtidig vise, at der er en grænse for, hvad vi vil tolerere på danske universiteter.
Formand for Danske Universiteter Brian Bech Nielsen siger:
- Ytringsfrihed er en central del af universiteternes DNA og svære spørgsmål skal kunne diskuteres hos os. Men vi forventer samtidig, at ordensreglerne overholdes, og at man har respekt for, at andre har holdninger, der afviger fra ens egne. Ingen sag eller dagsorden retfærdiggør chikane, hetz, intimiderende adfærd eller hærværk.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Danmark støtter ukrainsk forskning i sanktioner mod Rusland23.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske regering vil støtte det ukrainske forskningsinstitut Kyiv School of Economics (KSE) med oprettelse af et forskningscenter, der skal bidrage med viden og forslag til nye sanktioner mod Rusland og analyse af sanktionsomgåelse.
I et nybrud med dansk forskningspolitik vil regeringen gennemføre flerårige investeringer i forskning og innovation på over 19 mia. kr.22.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil styrke Danmarks forskning inden for områder som sikkerhed, sundhed og klima og samtidig skabe bedre betingelser for både den risikovillige topforskning, der danner grundlaget for fremtidens videnskabelige gennembrud, og for innovation og iværksætteri.
Presseinvitation: I et nybrud med dansk forskningspolitik vil regeringen investere over 19 mia. kr. i forskning og innovation21.10.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressen er inviteret, når regeringen onsdag den 22. oktober præsenterer sit udspil ”Regeringens strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026-2029”
Regeringen vil afsætte 160 mio. kr. til forskning i kvinders sundhed21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed, som skal skabe mere viden om kvinders sundhed og dermed forbedre forebyggelse og behandling af kvinderelaterede sygdomme samt sygdomme, der viser sig forskelligt hos kvinder og mænd
Regeringen foreslår største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde20.10.2025 06:30:59 CEST | Pressemeddelelse
Rummet er blevet centralt for vores sikkerhed, klima og mange andre aspekter af livet her på jorden, men en ny geopolitisk virkelighed udfordrer Danmarks og Europas position på området. Nu foreslår regeringen at investere 2,7 mia. kr. i rumområdet over de næste fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum