Stor forskel i behandling af englevinger i Danmark

Nye forskningsresultater fra regionshospitalerne i Viborg og Silkeborg viser, at der er stor forskel på, hvordan diagnosen englevinge (også kaldet scapula alata i fagsprog) stilles og hvilken behandling og praksis, som patienterne bliver tilbudt på de offentlige hospitaler i Danmark.

En englevinge er en tilstand, hvor et skulderblad vinger ud fra kroppen, deraf navnet englevinge. Den kan eksempelvis opstå på baggrund af en betændelsestilstand i nerven (neurit), der sender impulser til de muskler omkring skulderbladet, som hjælper med at holde det inde på plads.

Tilstanden giver typisk patienten udfordringer med at løfte og bruge armen. I begyndelsen kan tilstanden medføre smerter, men de aftager ofte med tiden. Tilstanden rammer ofte folk i den erhvervsaktive alder, og derfor kan de være arbejdstruet.

Fra korset og øvelser til ingen behandling

Nogle steder i Danmark bliver patienter med englevinger behandlet med øvelsesterapi og brace, der er et korset af plastik, der bliver lavet ud fra individuelle mål og støtter skulderbladet.

Andre steder i landet får patienterne ikke tilbudt behandling, fordi man afventer, at der sker en spontan bedring af tilstanden. Andre steder tilbyder behandling med for eksempel tape og el-stimulation. Det er også forskelligt, om behandlingen foregår i privat regi, kommunal regi eller på hospitalet.

- Vores resultater viser, at der en meget stor forskel på, hvilken behandling patienter med en englevinge får tilbudt rundt omkring i landet. Det havde vi en fornemmelse af, men nu har vi mere konkret viden, som vi bliver nødt til at forholde os til, siger fysioterapeut og klinisk specialist Kirstine Lyngsøe Hvidberg, der er ansat i Ortopædkirurgi på Regionshospitalet Viborg og står i spidsen for undersøgelsen.

Der mangler kliniske retningslinjer

Undersøgelsen viser også, at kun fire ud af 20 hospitaler har lokale retningslinjer, der beskriver hospitalets metode til at stille diagnose og vælge behandling. Og den viser, at englevinger i dag bliver registeret forskelligt i de elektroniske patientjournaler rundt om i landet. Der bliver brugt seks forskellige diagnosekoder til at registre tilstanden i dag, hvilket gør det svært at identificere patienter med en englevinge og dermed forekomsten af tilstanden.

De diagnostiske kriterier, der bliver brugt til at stille diagnosen englevinge, er også forskellige. Det er for eksempel forskelligt, om der bliver foretaget en nervelednings-undersøgelse i forbindelse med udredningen eller ej.

Der er brug for mere viden  

Der mangler i dag konsensus og evidens for, hvordan englevinger bedst behandles.

Prognosen for patienter med englevinger er som regel god. Og ifølge resultater fra tidligere studier tyder det på, at der i mange tilfælde sker et ophør af symptomer inden for to år. Men der er brug for mere forskning på området.

- Projektet har resulteret i, at vi nu står med nogle kliniknære forskningsresultater, vi skal bygge videre på og kan bruge i arbejdet med at optimere patientforløbene. Der er behov for at undersøge effekten af de forskellige behandlinger, da der er et stort videnshul på området, og det kalder på mere forskning, lyder det fra Helle Kvistgaard Østergaard, der er forskningsansvarlig i Ortopædkirurgi på Regionshospitalet Viborg og Cecilie Rud Budtz, der er forsker i Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. De er sammen med erfarne klinikere medforfattere på den videnskabelig artikel, der er udkommet om de nye forskningsresultater.

Målet er på sigt at skabe enighed, hvad angår diagnose og behandling, og sikre, at begge dele bliver givet på et evidensbaseret grundlag.

Om undersøgelsen

Forskerne og klinikere bag forskningsprojektet har fundet frem til den nye viden igennem en spørgeskemaundersøgelse til alle offentlige hospitaler i Danmark.

Forskningsprojektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem Ortopædkirurgi på Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg.

KUF-midler fra KUF-fællesskabet ”Optimering af Patientforløb” i Hospitalsenhed Midt har gjort det muligt at gennemføre projektet. 

Link til artiklen: https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/17585732241285330