Vandprisen stiger i Rødovre – og ligger fortsat under landsgennemsnit
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, hæver fra årsskiftet prisen på vand i Rødovre Kommune, så 1.000 liter vand koster 3,63 kroner mere. Vandprisen stiger som følge af inflation og udgifter til klimatilpasning og udskiftning af gamle vandrør.

Klimaforandringerne betyder, at der kommer mere regn og flere ekstreme vejrhændelser, og det er vigtigt at tage højde for, ligesom ældre dele af systemet skal vedligeholdes. En del af den ældre vandforsyning i den nordlige del i Islevbro og i Bykernen er renoveret, og området har derfor oplevet en række gravearbejder. De gamle støbejernsrør er skiftet til nye rør for at undgå et stort vandspild og akut gravearbejde, hvis der går hul på et gammelt rør. Senest har HOFOR lagt nye regnvandsrør i Bykernen, der skal håndtere regnvand – også i store mængder – i Gartnerbyen og Parkbyen. HOFOR har i projektet som noget nyt brugt rør med mindre cement for at sikre lavere udledning af CO2.
Samtidig oplever HOFOR fortsat stigende priser på materialer og driftsomkostninger, som også har betydning for prisstigningen på vand i Rødovre Kommune.
Vandpris under landsgennemsnit
Selv om borgerne i Rødovre Kommune får en prisstigning på vand, så holder prisen sig fortsat under landsgennemsnittet. Rødovreborgerne skal betale ca. 5,5 øre for at fylde en drikkedunk på en liter. På landsplan lyder gennemsnittet på ca. 8 øre for samme mængde vand.
“Vi forsøger at holde vandpriserne nogenlunde stabile fra år til år. Det har dog været nødvendigt med en prisjustering for at dække vores udgifter og sikre rent drikkevand til borgerne i Rødovre hver dag, året rundt. HOFOR skal ikke tjene penge på at levere vand, stigningen afspejler kun de øgede udgifter til vandleverancen og vedligehold af et kloaksystem, der også skal kunne lede vandet væk igen fra borgernes lejligheder og huse”, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i HOFOR.
Det betyder prisstigningen for dig årligt
Den konkrete prisstigning i Rødovre Kommune går fra 50,91 kroner til 54,54 kroner for en kubikmeter vand. En kubikmeter svarer til 1.000 liter vand. Det kommer altså til at koste 3,63 kroner mere for hver kubikmeter vand, man bruger. Prisen dækker udgifter til almindelig drift af vand- og spildevandssystemet, kontrol af vandkvaliteten, renovering af vandværker og klimasikring af byen. Prisen er inkl. skatter og afgifter.
Fakta om vandpris i Rødovre Kommune
- Kubikmeterpris i 2024: 50,91 kroner
- Kubikmeterpris i 2025: 54,54 kroner
- Vandprisen stiger med 7 pct.
- Gennemsnitligt forbrug per døgn for en borger i Rødovre er: 90 liter.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder

Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
HOFOR moderniserer vandanlæg for en milliard4.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tinghøj Beholderanlæg er nedslidt og skal moderniseres for over en milliard kroner. I går blev der underskrevet kontrakter af HOFOR og de tre entreprenørfirmaer, der skal stå for udførelsen. Efter planen begynder moderniseringen i slutningen af 2026 og forventes færdigt i 2031.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet1.7.2025 21:11:31 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud med hagl og kraftige vindstød onsdag den 2. juli fra ca. kl. 18 til omkring kl. 23 i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
Ny tilladelse: Økonomi afgør fremtiden for Middelgrundens ikoniske vindmøller ud for København27.6.2025 08:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter 25 år som et grønt vartegn ved indflyvningen til København har Middelgrundens Havvindmøllepark fået ok for at producere grøn strøm i endnu 25 år. Tilladelsens vilkår sammen med ændrede markedsforhold gør dog, at projektets økonomi skal genberegnes, inden møllernes fremtid er afklaret.
Hærværk ved naturplejeprojekt - Pas godt på hesten som græsser her18.6.2025 11:41:02 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har startet et naturplejeprojekt for at beskytte fredede planter. Men hærværk på et hegn modarbejder indsatsen på området.
Nu letter trafikken igen13.6.2025 13:16:45 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR kan nu åbne for trafik i begge retninger på Amagerbrogade, så trafikken kan lette i krydset ved Christmas Møllers plads for både biler og cyklister. Gravearbejdet for at sikre varme til byen er dog ikke slut, men bevæger sig længere ned ad Vermlandsgade.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum