Fjernvarmen udbygges i Furesø
16.12.2024 14:53:20 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Byrådet godkendte den 11. december 2024 etape 2 af udbygningen af fjernvarme i Værløse. Vestforbrændings bestyrelse har samtidig netop besluttet at udbygge fjernvarmenettet i Farum.

Furesø Byråd godkendte den 11. december 2024 Vestforbrændings projektforslag om etape 2 af fjernvarmeudbygningen i Værløse. Det betyder, at der nu kommer fjernvarme til Kirke Værløse, Dalsø Park, og Laanshøj.
”Jeg ser frem til, at arbejdet kommer til at skride planmæssigt frem, så borgerne i Kirke Værløse, Dalsø Park og Laanshøj kan få den fjernvarme, de har ventet på, og så de potentielle tilsluttede borgere kan være med til at opfylde vores klimamål om at være klimaneutrale i 2030,” siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur- og Klimaudvalget i Furesø Kommune.
Den nye plan omfatter ca. 730 ejendomme- Udrulningen starter i 2026 med tilslutning af den sidste fjernvarmekunde i 2030. Vestforbrænding vil komme med en mere detaljeret tidsplan senere.
Mulighed for mere fjernvarme i Farum
Vestforbrændings bestyrelse har samtidig besluttet at igangsætte udrulning i Farum i områder med et politisk godkendt projektforslag. Det drejer sig om plejehjemmet Lillevang og boliger omkring Solvang Skolen. Umiddelbart efter årsskiftet vil Vestforbrænding begynde eftertilslutning af ejendomme, der allerede står på venteliste i de områder af Farum, der har fjernvarme.
Herefter vil man se på de øvrige områder i Farum, der er prioriteret i Furesø Kommunens Varmeplan 2022. Udbygningen i områderne med de ca. 1800 ejendomme vil forventeligt starte i begyndelsen af 2027.
”Det er virkelig godt, at Vestforbrænding nu tager fat i at samle trådene efter Farum Fjernvarme. Borgerne i Farum har været hårdt spændt for, og alle i Farum fortjener, at alt nu sættes ind på at få en hurtig udrulning af mere fjernvarme. Både borgerne og den grønne omstilling har gavn af at flere kan sige farvel til gassen og nyde godt af billig og stabil fjernvarme,” siger Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand i Natur- og Klima.
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima
Medlem af Økonomiudvalget
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum