Nye dødsfælder truer Brasiliens sjældne dyr
18.12.2024 06:00:00 CET | World Animal Protection Danmark | Nyhed
Et ukendt antal truede dyr på den brasilianske savanne, bliver dræbt i kunstige vandingskanaler, der leverer vand til dyrkning af svinefoder på den afbrændte savanne, der ryddes i endnu højere tempo end den tilstødende regnskov i Amazonas.

I takt med at den brasilianske savanne, Cerradoen, ryddes og omdannes til marker med soja og majs, fortrænger den internationale fødevareindustri flere og flere af regnskovens vilde dyr.
“Det gælder blandt andet pampas-hjorten, kæmpemyreslugeren, den brasilianske tapir, kæmpebæltedyret og den sjældne mankeulv, for bare at nævne nogle få af Brasiliens sårbare dyr, der kun lever i netop det område - og ingen andre steder på kloden,” forklarer Stephanie Kruuse Klausen, wildlife ekspert og kampagne manager for World Animal Protection Danmark.
DYR DRUKNER I LANDBRUGENES DØDSFÆLDER
Dele af den tropiske savanne, Cerradoen, der ligger i forlængelse af Amazonas regnskov, er efterhånden gennemskåret af lange kunstige vandingskanaler, der flere steder strækker sig over 30-40 kilometer, og som udgør en ny dødelig trussel mod Brasiliens truede dyr.
I forvejen udgør globale firmaers efterspørgsel efter råvarer som soja, majs, tobak og bomuld en række livsfarlige faremomenter for dyr og natur i Amazonas regnskov og den tilstødende savanne, Cerradoen, når landmænd rydder dyrenes levesteder, og forvandler dem til enorme marker med ensartede afgrøder.
PLASTICFLODER PÅ SAVANNEN
“Som om der ikke var nok menneskeskabte problemer for Brasiliens dyr i forvejen, så udgør de kilometerlange landbrugs-kanaler en særligt ondskabsfuld dødsfælde for dyrene,” forklarer Stephanie Kruuse Klausen, wildlife ekspert, World Animal Protection Danmark.
“Kanalernes bund og sider er bygget af uigennemtrængelige plastik-membraner, men ligner til forveksling naturlige vandløb og floder. Derfor søger skovens dyr mod kanalerne, når de skal finde vand til sig selv og deres unger. Men når først dyrene er faldet i vandet, er de fanget, og kan ikke komme op af de kunstige skråninger. Et ukendt antal dyr lider en forfærdelig druknedød på den måde”, siger Stephanie Kruuse Klausen.
UKENDT ANTAL DØDSFALD
Ifølge World Animal Protection i Brasilien gennemskærer de kunstige landbrugskanaler i dag et område, der svarer til mere end to tredjedele af Fyns samlede areal, og nye kanaler breder sig hastigt med den stigende rydning af regnskov og savanne.
“Mere end 200.000 hektar er under kunstvanding i Cerradoen, og ingen ved hvor mange dyr, der rent faktisk dør i kanalerne. Særligt i tørkeperioder, hvor mange søger mod vand, er det rene dødsfælder,” siger Rodrigo Gerhardt, wildlife manager for World Animal Protection i Brasilien.
Farmerne er forpligtet til at opsætte hegn, så dyrene ikke drukner, men beskyttelsen er utilstrækkelig, kontrollen med landmændene er ineffektiv, og dødsfald bliver stort set aldrig rapporteret.
Ved en af de yderst sjældne statslige kontrolbesøg på en navngiven farm, fandt man flere døde dyr i vandingskanalerne, og en hel dyrekirkegård med kadavere og skeletter.
På en anden stor farm fandt man tre af de sky mankeulve - en mor og hendes to hvalpe, der var druknet. Dødsfaldet blev kun registreret fordi den voksne hunulv var udstyret med sporingshalsbånd fra World Animal Protection, fortæller Rodrigo Gerhardt.
DESTRUKTIVT FØDEVARESYSTEM
Afskovningen i den brasilianske regnskov og savanne er en del af et fødevaresystem, der strækker sig over det meste af kloden.
Når områderne i Brasilien er ryddet, og dyrene er fordrevet eller omkommet, dyrkes der blandt andet soja, som sendes til Danmark og resten af Europa, hvor sojaen bruges som foder til grise og kyllinger i det konventionelle landbrug.
Andre ryddede områder bliver til enorme græsmarker med kødkvæg, der til sidst ender som bøffer i Europas kølediske og burgerbarer.
Der dyrkes også tobak, bomuld og kaffe på de ødelagte naturområder.
“Det er et ufatteligt destruktivt fødevaresystem, der dræber de vilde dyr og destruerer deres levesteder, og som ovenikøbet også skader den globale klimabalance, fordi massiv afskovning kan sætte ekstra turbo på klodens klimaforandringer,” slutter Stephanie Kruuse Klausen.
Cerradoen overhalede i 2023 den tilstødende Amazonas-regnskov, som det habitat i Brasilien, der er mest truet af afskovning.
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder





Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Meget billigere at forbyde minkbure end at redde industrien bag23.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
EU kan spare milliarder ved at udfase pelsavl i stedet for at bruge offentlige penge på at holde liv i en industri, der aldrig kan give mink ordentlig dyrevelfærd. Det viser en ny økonomisk analyse, der offentliggøres i dag.
Fjer er blevet modebranchens nye pels – men dyrene betaler prisen22.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Luksusbrands som Dior, Louis Vuitton og Chanel er kunder hos verdens største producenter af strudsefjer, der også forsyner fast-fashion-giganten Shein, der er en af Danmarks mest populære web-butikker. Ny rapport dokumenterer alvorlige dyrevelfærdsproblemer i strudsefjerproduktionen.
Ny rapport: Skadelig nærkontakt med vilde dyr mest populært blandt hyppige SoMe-brugere14.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Ny rapport dokumenterer en omfattende udbredelse af videoer med skadelige nærkontakter mellem turister og vilde dyr. Samtidig viser undersøgelser en stærk sammenhæng mellem høj brug af sociale medier og interessen for at besøge attraktioner med tæt kontakt til vilde dyr. World Animal Protection er bekymret for tilbageslag i den voksende bevidsthed om dyrevelfærd.
Dyr fanget i Nepal-katastrofen: World Animal Protection sender nødhjælp til de glemte ofre11.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Voldsomme oversvømmelser og jordskred har ramt Nepal. Tusindvis af mennesker og deres dyr er berørt, og mange dyr mangler akut mad, rent vand og dyrlægehjælp. World Animal Protection starter dansk indsamling og støtter lokale organisationer, der er i gang med nødhjælp til de katastroferamte dyr i Nepal.
Kun otte procent ved det: EU finansierer tyrefægtning7.7.2026 08:00:00 CEST | Nyhed
Mens tyrene slippes løs i Pamplonas gader i disse dage, viser ny meningsmåling, at få danskere ved, at EU's landbrugsstøtte er med til at finansiere opdræt af de tyre, der bruges i tyreløb og tyrefægtning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum