Nye dødsfælder truer Brasiliens sjældne dyr

I takt med at den brasilianske savanne, Cerradoen, ryddes og omdannes til marker med soja og majs, fortrænger den internationale fødevareindustri flere og flere af regnskovens vilde dyr.

“Det gælder blandt andet pampas-hjorten, kæmpemyreslugeren, den brasilianske tapir,  kæmpebæltedyret og den sjældne mankeulv, for bare at nævne nogle få af Brasiliens sårbare dyr, der kun lever i netop det område -  og ingen andre steder på kloden,” forklarer Stephanie Kruuse Klausen, wildlife ekspert og kampagne manager for World Animal Protection Danmark.

DYR DRUKNER I LANDBRUGENES DØDSFÆLDER

Dele af den tropiske savanne, Cerradoen, der ligger i forlængelse af Amazonas regnskov, er efterhånden gennemskåret af lange kunstige vandingskanaler, der flere steder strækker sig over 30-40 kilometer, og som udgør en ny dødelig trussel mod Brasiliens truede dyr.

I forvejen udgør globale firmaers efterspørgsel efter råvarer som soja, majs, tobak og bomuld en række livsfarlige faremomenter for dyr og natur i Amazonas regnskov og den tilstødende savanne, Cerradoen, når landmænd rydder dyrenes levesteder, og forvandler dem til enorme marker med ensartede afgrøder.

PLASTICFLODER PÅ SAVANNEN

 “Som om der ikke var nok menneskeskabte problemer for Brasiliens dyr i forvejen, så udgør de kilometerlange landbrugs-kanaler en særligt ondskabsfuld dødsfælde for dyrene,” forklarer Stephanie Kruuse Klausen, wildlife ekspert, World Animal Protection Danmark.

“Kanalernes bund og sider er bygget af uigennemtrængelige plastik-membraner, men ligner til forveksling naturlige vandløb og floder. Derfor søger skovens dyr mod kanalerne, når de skal finde vand til sig selv og deres unger. Men når først dyrene er faldet i vandet, er de fanget, og kan ikke komme op af de kunstige skråninger. Et ukendt antal dyr lider en  forfærdelig druknedød på den måde”, siger Stephanie Kruuse Klausen.

UKENDT ANTAL DØDSFALD 

Ifølge World Animal Protection i Brasilien gennemskærer de kunstige landbrugskanaler i dag et område, der svarer til mere end to tredjedele af Fyns samlede areal, og nye kanaler breder sig hastigt med den stigende rydning af regnskov og savanne.
“Mere end 200.000 hektar er under kunstvanding i Cerradoen, og ingen ved hvor mange dyr, der rent faktisk dør i kanalerne. Særligt i tørkeperioder, hvor mange søger mod vand, er det rene dødsfælder,” siger Rodrigo Gerhardt, wildlife manager for World Animal Protection i Brasilien.

Farmerne er forpligtet til at opsætte hegn, så dyrene ikke drukner, men beskyttelsen er utilstrækkelig, kontrollen med landmændene er ineffektiv, og dødsfald bliver stort set aldrig rapporteret.
Ved en af de yderst sjældne statslige kontrolbesøg på en navngiven farm, fandt man flere døde dyr i vandingskanalerne, og en hel dyrekirkegård med kadavere og skeletter.
På en anden stor farm fandt man tre af de sky mankeulve - en mor og hendes to hvalpe, der var druknet. Dødsfaldet blev kun registreret fordi den voksne hunulv var udstyret med sporingshalsbånd fra World Animal Protection, fortæller Rodrigo Gerhardt.

DESTRUKTIVT FØDEVARESYSTEM

Afskovningen i den brasilianske regnskov og savanne er en del af et fødevaresystem, der strækker sig over det meste af kloden.
Når områderne i Brasilien er ryddet, og dyrene er fordrevet eller omkommet, dyrkes der blandt andet soja, som sendes til Danmark og resten af Europa, hvor sojaen bruges som foder til grise og kyllinger i det konventionelle landbrug.
Andre ryddede områder bliver til enorme græsmarker med kødkvæg, der til sidst ender som bøffer i Europas kølediske og burgerbarer.
Der dyrkes også tobak, bomuld og kaffe på de ødelagte naturområder.

“Det er et ufatteligt destruktivt fødevaresystem, der dræber de vilde dyr og destruerer deres levesteder, og som ovenikøbet også skader den globale klimabalance, fordi massiv afskovning kan sætte ekstra turbo på klodens klimaforandringer,” slutter Stephanie Kruuse Klausen.

Cerradoen overhalede i 2023 den tilstødende Amazonas-regnskov, som det habitat i Brasilien, der er mest truet af afskovning.