RETTELSE! Tandlæge og iværksætter er nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse
RETTELSE: Der er information i den netop udsendte pressemeddelelse, der ikke må offentliggøres. Se bort fra tidligere udsendt pressemeddelelse og brug denne version i stedet for.
Anne Mette Stougaard, tandlæge og iværksætter i Storkøbenhavn, er valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.

Anne Mette Stougaard, 37 år, er nyt medlem af hovedbestyrelsen i Tandlægeforeningen, hvor hun de næste to år skal varetage tandlægernes interesser. Anne Mette Stougaard arbejder som privatansat tandlæge på en klinik i Storkøbenhavn samtidig med, at hun arbejder som selvstændig, hvor hun bl.a. rådgiver organisationer, holder foredrag og driver forskellige tværgående projekter.
En af hendes mærkesager er at forebygge sygdom – både blandt tandlæger og patienter.
”Vi kan ikke være dygtige tandlæger, hvis vi ikke selv trives. Jeg har selv været sygemeldt med stress, og der er desværre mange tandlæger i disse år, der rammes af en form for udbrændthed. Det skyldes blandt andet, at vi bruger mere tid på regler og procedurer – tid, der går fra patienterne,” fortæller Anne Mette Stougaard.
Nysgerrig og fællesskabsorienteret
Anne Mette Stougaard er meget optaget af at finde fælles løsninger på de store sundhedspolitiske dagsordener og ser frem til netop samarbejdet med de øvrige medlemmer af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.
”Jeg kan godt lide følelsen af at stå sammen om en vigtig sag, og jeg glæder mig til at samarbejde om fx at nedbringe uligheden i sundhed. Som samfund skal vi holde hånden under de svageste, så de har råd til nødvendig tandbehandling,” siger Anne Mette Stougaard.
I 2019 stemplede hun ud som tandlæge, og efter en længere tænkepause traf hun beslutningen om at kaste sig ud i et liv som selvstændig. Først for nylig er hun vendt tilbage til at arbejde som tandlæge og kun på deltid. Ifølge Anne Mette Stougaard var det i høj grad en nysgerrighed på andet end at forebygge og behandle tandsygdomme, der gjorde, at hun valgte at blive selvstændig.
”Jeg ville gerne have tid til at dykke ned i, hvordan vi sundhedsprofessionelle kan lære af hinanden. Vi ved, at sundhed i munden hænger sammen med sundhed i resten af kroppen, men hvordan kan vi omsætte den viden til praksis," spørger Anne Mette Stougaard, som også barsler med projekter, der er målrettet øvrige sundhedsfaglige.
Hun går meget op i at være opdateret på den nyeste viden på tandlægeområdet, og hvad der rør sig fagpolitisk, og hun har desuden sit eget nyhedsbrev, hvor hun deler sine noter fra bl.a. konferencer.
Gik i moderens fodspor
Anne Mette Stougaard dimitterede som tandlæge fra Tandlægeskolen i København i 2012. Hun har både arbejdet i børne- og ungdomstandplejen og på forskellige private tandklinikker i Københavnsområdet.
Hun har været fagpolitisk aktiv i en del år, dels som medlem af Region Hovedstadens Tandlægeforening og dels i Tandlægeforeningens sundhedsudvalg. Anne Mette Stougaard har desuden været aktiv i bevægelsen MEMETA, der i flere år arbejdede for en lavere brugerbetaling i tandplejen og for at få tandlægerne til at blive en mere integreret del af det danske sundhedsvæsen. Hun var bl.a. med til at indsamle 65.000 underskrifter og arrangerede en demonstration på Christiansborg.
Anne Mette Stougaard er født og opvokset i Hørsholm, hvor hendes mor, der også er uddannet tandlæge, havde sin egen tandlægeklinik. I dag bor hun i en lejlighed på Østerbro i København med sin forlovede på sjette år og deres to børn på fire og syv år. Den sparsomme fritid går blandt andet med at spille klassisk klaver, hvilket hun har dyrket, siden hun var barn.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkKim AndreasenKommunikationskonsulent
Tlf:33 48 77 82kia@tdl.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Tandkonto bør følges op med hjælp til de syge17.12.2025 06:18:23 CET | Pressemeddelelse
Den nye aftale om voksentandplejen er uambitiøs. Det er især problematisk, at den flytter penge fra syge til raske patienter, mener Tandlægeforeningen.
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Sønderborg får skolarstipendium til forskning i mundsygdom10.11.2025 14:32:22 CET | Pressemeddelelse
Abas Jafari fra Aarhus Universitet har modtaget 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen til at forske i en mundsygdom, der især rammer kvinder i overgangsalderen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum