Hver anden forælder har meldt sig syg for at passe syge børn
16.12.2024 15:00:00 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Muligheden for at være hjemme hos syge børn er langt fra en selvfølge. Derfor har hver anden forælder følt sig nødsaget til selv at melde sig syg for at kunne passe sit barn. Det viser ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL.
Forældre bør have mulighed for at være hjemme hos syge børn, indtil de er raske. Det mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Sådan er det ikke i dag, og det lægger et tungt pres på sygdomsramte børnefamilier. Mere end hver anden forælder har meldt sig selv syg fra arbejde for at kunne passe sit syge barn. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL, hvor 1000 forældre til børn fra 0-6 år er blevet adspurgt.
Samtidig svarer næsten hver femte forælder, at de har afleveret syge børn i daginstitution indenfor de seneste 12 måneder, i langt de fleste tilfælde fordi de ikke selv kunne få fri til at passe barnet.
- Børn har brug for deres forældre, når de er syge. Det er at gå på kompromis med den omsorg, syge børn har brug for og krav på, hvis alternativet er en sofa i børnehaven, hvor pædagogen samtidig har ansvaret for en stor børnegruppe. Derfor skal der findes løsninger. Forældrene skal sikres en ret til at være hjemme, indtil barnet er raskt, siger Elisa Rimpler.
Det har også store konsekvenser for daginstitutionerne, at børn bliver afleveret, selvom de er syge.
- Når syge børn kommer i vuggestue eller børnehave, sætter det gang i smittekarrusellen, fordi andre børn og pædagoger bliver smittet. I sidste ende giver det langt flere fraværsdage både for børn, deres forældre og pædagoger. Det er uholdbart, og det sker kun, fordi forældrene er hårdt pressede. Ingen afleverer deres syge børn for sjov, siger Elisa Rimpler.
BUPL-formanden opfordrer regeringen og arbejdsmarkedets parter til at mødes om mulige løsninger på problemet, som er fuld af dilemmaer.
- Det handler om børnenes trivsel og sundhed, men det er også i arbejdsmarkedets interesse at få stoppet smittekarrusellen, så antallet af sygedage bliver bragt ned, selvom det i nogle tilfælde vil give flere fraværsdage for den enkelte på kort sigt.
- Vi skal finde en god løsning, der inkluderer overenskomstparterne, men også gerne inkluderer ny lovgivning, hvis det er nødvendigt. Og der skal både tages højde for ligestilling og for balancerne mellem det offentlige og private arbejdsmarked. En mulighed kunne være at indlede med forsøg i forskellige sektorer, så vi kan samle erfaringer med henblik på en trepartsforhandling. Målet er, at vi sikrer børn og forældre bedre rettigheder og kommer smittekæderne til livs til gavn for børnene - men også for samfundsøkonomien.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Links
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
BUPL: Uændret optag på pædagoguddannelsen kalder på mere handling27.7.2026 18:53:27 CEST | Pressemeddelelse
Optaget på pædagoguddannelsen er stort set uændret fra sidste år. Og selvom det er positivt, at optaget ikke falder, er det er langt fra, at det løser manglen på pædagoger. Derfor skal der sættes hårdt ind for at løse rekrutteringsudfordringen, så den ikke risikerer at bide sig fast mange år frem, advarer BUPL.
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv18.6.2026 11:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af pengene til de fysiske rammer i daginstitutionerne16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af de tre milliarder kroner til de mindste børn og daginstitutionerne, som der ellers var lagt op til i økonomiaftalen for 2026, viser ny opgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum